Sponseret indhold

Danmark i spidsen for ny europæisk vision for kunstig intelligens

Af:

Kunstig intelligens er for flere og flere virksomheder næste skridt i digitaliseringen og kan føre til ny forretning og innovation. Men det er vigtigt, at danske virksomheder er på forkant med udviklingen og at teknologien kan bruges trygt.

Derfor har Dansk Standard været pennefører på en ny fælles europæisk vision for kunstig intelligens, der skal danne rammen for det fremtidige standardiseringsarbejde på området.

En ny fælles europæisk vision for kunstig intelligens skal være med til at sikre, at vi har en fælles tilgang til arbejdet i hele Europa og at vi kan bruge teknologien trygt både i Danmark og i resten af Europa. Danmark har taget førertrøjen på i udarbejdelsen af visionen og bragt danske interesser som bl.a. etik og menneskerettigheder helt op i linje et.

– Vi vil gerne være med til at sikre brugen af kunstig intelligens på en ordentlig måde. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes os at få bragt fokus på vigtigheden af etik, tillid og gennemsigtighed, når man arbejder med kunstig intelligens. Hvis vi ikke havde taget teten fra dansk side, havde der været nogle andre, der var løbet med den, og så var vi endt et helt andet sted med et helt andet fokus, siger Kim Skov Hilding, der er konsulent i Dansk Standard.

Politisk fokus på etik
Ifølge Kim Skov Hilding er den nye europæiske vision helt i tråd med danske interesser og med det, regeringen ønsker på området. Samtidigt er den i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens netop udkomne Whitepaper for kunstig intelligens. EU-Kommissionen deltager også i den europæiske fokusgruppe for kunstig intelligens, som Dansk Standard står i spidsen for.

– Nu begynder man at se frugten af det, man fra politisk hold har sået med bl.a. den nationale strategi for kunstig intelligens og det dataetiske råd, som regeringen har nedsat. Det er helt tydeligt, at Danmark står stærkt i det europæiske arbejde, hvilket kan få stor betydning for danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, siger Kim Skov Hilding.

Som led i den nationale strategi for kunstig intelligens udgiver Dansk Standard desuden snart to danske specifikationer for kunstig intelligens. Specifikationerne har fokus på hhv. gennemsigtighed og anvendelsen af kunstig intelligens til at træffe beslutninger i sagsbehandling.

– Specifikationerne sikrer, at vi har en fælles tilgang til kunstig intelligens, så vi kan bruge teknologien trygt og sikkert, siger Kim Skov Hilding.
De to danske specifikationer indeholder vejledning og checklister i forhold til, hvad man skal have for øje, når man arbejder med kunstig intelligens, og hvad der vigtigt for borgere, leverandører osv. Samtidig er der fokus på livscyklus, dvs. de overvejelser og opmærksomhedspunkter, der er vigtige i de enkelte faser fra ide til bortskaffelse, når man udvikler AI-løsninger.

Bæredygtig AI
De danske specifikationerne vil også blive brugt som indspil til det europæiske standardiseringsarbejde, hvor man er i fuld gang med at se på, hvilke områder det er relevant at sætte standarder for. Dansk Standard står i spidsen for dette arbejde, og der er nu 70 medlemmer i fokusgruppen, som hører under de to europæiske standardiseringsorganisationer CEN og CENELEC.

Udover etik, transparens og ansvarlighed er nogle af de emner, som fokusgruppen anbefaler standarder for, følgende: terminologi, sikkerhed, ledelse, datakvalitet, sporbarhed, teknisk konstruktion, interoperabilitet, tilgængelighed, sektorspecifikke-standarder og bæredygtighed.

– Et af de temaer, der bliver drøftet indgående, er, hvordan kunstig intelligens kan fungere som løftestang for grøn omstilling. Det handler fx om, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til energioptimering og energibesparelser samt andre grønne innovative løsninger baseret på, at man kan styre tingene mere bæredygtigt via data, uddyber Kim Skov Hilding.

Fokusgruppen skal levere deres endelige roadmap-rapport i foråret 2020. På baggrund af denne rapport bliver det besluttet, hvordan man fra europæisk side vil arbejde videre med standardisering inden for kunstig intelligens.

AI Vision:

CEN and CENELEC should ensure that AI is beneficial for citizens and society through standards that:

respect fundamental values and human rights recognized in Europe; 
ensure appropriate governance of AI throughout the system lifecycle; 
ensure trustworthy (robust, safe, secure, etc.) AI; strengthen European competitiveness and benefits for society from AI in a global context.

Du kan læse mere om arbejdet her: ds.dk/kunstigintelligens

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

Emil_Drevsfeldt_Nielsen1
Virksomhedsleder, sådan skal du bruge dit rekord-overskud til at få hænder nok
Det er i disse dage, når ordrebøgerne er fulde, at danske virksomhedsledere bør kigge fremad. Lige nu arbejder medlemmer i Dansk Metal...
Ruben_Kilgast_2016 (6) (2)--
Vælg det bedste fra de bedste
Med åbne standarder inden for automationsområde er det slut med låsning til gamle, proprietære systemer og goddag til produktivitet,...
Søren Peter Johansen--
Automatisering - vigtigere end nogensinde før 
Globale pandemier, øgede transportpriser, krav om bæredygtighed og mangel på råvarer, energi og medarbejdere – og nu også krig...