Lundbeckfonden vil være katalysator for talent og de innovative ideer i forskningsmiljøerne. Vejen fra forskning til forretning er brolagt med forhindringer, som Lundbeckfonden vil hjælpe med at fjerne. Og så er det vigtigt at tænke bredt og langsigtet, og være åben for nye og nogle gange vilde ideer, lyder det.
Danmark er begunstiget af flere erhvervsdrivende fonde, som arbejder både bredspektret og langsigtet. En af dem er Lundbeckfonden, der ud over medejerskabet af medicinalselskabet Lundbeck, redningsvirksomheden Falck og allergivirksomheden ALK, er en engageret investor i såvel biotekselskaber i tidlige faser som danske og internationale life science virksomheder. Formålet med investeringerne er at skabe værdi ved at omsætte forskningen til produkter, f.eks. ny medicin, der kommer patienter og samfundet til gavn.
”Vi ser os selv som en katalysator for talent og de innovative ideer i forskningsmiljøerne, og vi vil gerne tænke både bredt og holistisk,” siger Christian Elling, Managing Partner i Lundbeckfonden Emerge, der er en del af Lundbeckfonden. Lundbeckfonden Emerge kan hjælpe med startkapital og rådgivning for at afdække en idé i både den tidlige fase i en biotek start-up og med investeringer i mere modnede biotekvirksomheder.
”Det handler meget om at give rum for de gode ideer til at udfolde sig, og det understøtter vi ikke alene med medfinansiering, men også med gode råd og sparring,” fortæller Christian Elling. Den gode idé bliver ikke realiseret af sig selv, men med den rette støtte kan innovation omsættes kommercielt i et biotekselskab, der med tiden kan vokse sig større, skabe arbejdspladser, lede til eksport og ikke mindst være til gavn for patienterne. Det med tiden er en vigtig faktor, og her vender vi tilbage til en af nøglekarakteristikaene ved det fondsmæssige ejerskab og engagement.
”Vi kan være langsigtede. Du kan sige, at vi både er med til fødselsforberedelsen, om nødvendigt lægger baby i kuvøse efter fødslen, er med til at barnet kan gå på egne ben, og også gerne – men ikke nødvendigvis – tager del i det livslange ansvar, som forældreskabet byder,” siger Christian Elling.
Det står i skarp kontrast til eksempelvis kapitalfonde og lignende ejerinteresser, der ofte har en meget kortere tidshorisont. Og netop i biotek og medicinaludvikling tager ting rigtig lang tid, og der er ofte tilbageslag undervejs.
”Der skal være plads til at begå fejltagelser. Gøre nye indsigter og justere ideen og den påtænkte lægemiddelkandidat eller behandlingsform,” fremhæver Christian Elling.
Med tid er der også bedre mulighed for at bibeholde et åbent sind.
”Det kan være, at ny indsigt fører os et andet sted hen end oprindeligt planlagt, men at den nye destination stadig tilfører værdi i form af en ny lægemiddelkandidat eller behandlingsform til gavn for videnskab, patienter og samfund. Det er en af fordelene ved at tænke holistisk,” understreger Christian Elling.
Brug for mere forskning i hjernesygdomme
Lundbeckfonden annoncerede sidste år et betydeligt gearskifte med sin 2030-strategi ”Bringing Discoveries to Lives”. Strategien indbefatter bl.a., at fondens værdi og uddelinger skal fordobles og at porteføljen af langsigtede ejerskaber inden for healthcare skal udvides yderligere. Men nok så vigtigt; at Lundbeckfonden fortsat vil være med til at skabe innovation og bringe talenter frem. Et af værdiflagene i strategien er koblingen mellem akademia/forskning og forretning.
Lundbeckfonden arbejder for at gøre Danmark førende inden for hjerneforskning ved at støtte danskbaseret forskning, der fører til øget forståelse af hjernen og til bedre forebyggelse, diagnosticering og behandling af hjernesygdomme. Lundbeckfondens tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning hænger sammen med, at hjernesygdomme påfører samfundet betydelige omkostninger. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver femte dansker lider af en hjernesygdom, og at de direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 milliarder kroner om året. Hertil kommer store menneskelige omkostninger for de mange patienter og deres pårørende. Christian Elling fremhæver, at man til forskel fra eksempelvis kardiovaskulære sygdomme eller diabetes ikke er nær så langt fremme i hjerneforskningen.
”Derfor er der behov for at etablere forskning og opbygge kompetenceområder navnlig i relation til hjerneforskning. Det tager tid, og også her har vi det lange lys på, når vi understøtter initiativer i relation til hjerneforskning og centralnervesystemet,” siger Christian Elling.
I den forbindelse er det interessant, at biotekselskaber kan bruge deres teknologi og knowhow til at krydse spor og finde fremtidens løsninger til den stigende trussel for folkesundheden og samfundet, som hjernesygdomme udgør.
Tre eksempler fra porteføljen i Lundbeckfonden Emerge
Et eksempel er NMD Pharma i Aarhus. Et biotek-selskab, der har taget kampen op mod neuromuskulære sygdomme, hvor patienter oplever muskeltræthed. Firmaet fokuserer på det punkt, hvor nerver møder muskler, og i at finde molekyler der kan styrke kommunikationen mellem nerver og muskler. Grundidéen opstod i forbindelse med grundforskning igennem mange år i neuromuskulære sygdomme, og i dag er det lykkes at transformere en spirende idé fra et akademisk projekt til en voksende biotekvirksomhed. Et andet eksempel er Vesper Biotechnology, der er udløber af forskning fra Aarhus Universitet. Selskabet bygger på grundforskning i en gruppe særlige proteiner, der spiller en vigtig rolle i hjernesygdomme, støttet igennem mange år af bl.a. Lundbeckfonden. Parallelt hermed har Lundbeckfonden igennem en årrække investeret i Vesper Biotechnology, der tålmodigt har forsket i at omsætte grundforskningen til nye potentielle lægemidler, som selskabet forventer kan finde anvendelse i visse demenssygdomme.
Et tredje eksempel er biotekselskabet SNIPR Biome. Firmaet forsker i udnyttelse af den såkaldte CRISPR-teknologi til at udvikle præcisionslægemidler, der bl.a. skal bekæmpe alvorlige infektioner og multiresistente bakterier. SNIPR Biome bruger populært sagt CRISPR-teknologien til at redigere generne i de bakterier, vi har i kroppen. SNIPR Biome modtog sidste år Ernst & Youngs pris som årets life science entrepreneur, bl.a. i anerkendelse af biotekselskabets evne til at rejse kapital på basis af deres spændende teknologi. Nærmere bestemt 50 mio. USD i en af de største serie A -finansieringsrunder i Europa i mange år. CRISPR-teknologien kan potentielt også anvendes i områder med relevans for centralnervesystemet, og det er samtidig et eksempel på, hvordan de forskellige forskningsområder kan befrugte hinanden.
