Medicoindustriens ønsker til en kommende sundhedsaftale

Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien, Foto: Niels Flink

Af:

Mange går og venter på Regeringens udspil til en sundhedsaftale. Og venter i spænding fordi meget er på spil. Medicoindustrien er en af dem. Før sommerferien 2021 offentliggjorde Regeringen en kortfattet aftale med Danske Regioner og Kommunernes Landsforening om muligheder og perspektiver i etablere 21 sundhedsklynger opbygget omkring landets akuthospitaler. I oplægget fremgår det specifikt, at regioner og kommuner fortsat har hvert sit myndighedsansvar. Selvom der står mange gode intentioner om fælles ansvar og bedre forløb på tværs af sektorerne, så er det stadig tvivlsomt, om det er nok med gode intentioner, så længe disse ikke kobles op med et mere forpligtende samarbejde mellem de forskellige sektorer.

Skrevet af; Lene Laursen, vicedirektør, Medicoindustrien


Patienten i centrum
Øget sammenhængskraft i sundhedsvæsenet mellem det regionale og det kommunale sundhedsvæsen tiltaler de fleste. Patienten i centrum er et ønske, som ingen kan være imod. I Medicoindustrien har vi tæt kendskab til den ’bermuda-trekant’ som kan opstå i krydsfeltet mellem en borger, der er behandlet i en region med en type medicinsk udstyr, som kommer færdigbehandlet og udredt tilbage til kommunen og får at vide, at her bevilger man et andet medicinsk udstyr. Såfremt dette udstyr ikke kompenserer borgeren, som borgeren har krav på, så starter en lang og opslidende proces for at få det rette hjælpemiddel. Dette er bare et nedslag, som vi har et ønske om, at en kommende sundhedsaftale kan forbedre. Hvis der kunne indføres bindende kvalitetsmål og en god, robust fælles proces, hvor kommunerne, som ofte mangler sundhedsfaglig viden, kunne drage nytte af sygehusene eller ambulatoriernes høje faglige kompetence, ville mange frustrationer for borgere og sundhedspersonale kunne undgås. 

Sundhedsøkonomi
Selvfølgelig må en ny sundhedsaftale også kigge på økonomien. Her har Medicoindustrien erfaring for, at budgetloven og de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommuner og regioner har fokuseret på 1-årige besparelser i indkøbsbudgetet og innovation, offentlig-privat samarbejde og fokus på totaløkonomi er nærmest sket på trods. 

En ny sundhedsaftale bør derfor bygges på det mindset, at der anlægges flerårige budgetter og foretages økonomiske dispositioner ud fra en helhedsvurdering, hvor hele det regionale- kommunale behandlingsforløb anskues samlet. Alt andet er uproduktivt. Vi skal undgå den styring, som fjerner fokus fra langsigtede og bæredygtige investeringer i bedre og billigere behandling. Medicinsk udstyr skal ses som en langsigtet investering, der skaber værdi for både borger og sundhedsvæsen. At vi som industri så samtidigt kan bruge et innovativt dansk sundhedsvæsen og en innovativ indkøbsmodel, er i denne sammenhæng kun en meget positiv sidegevinst!

Indkøb tæt på borgere og klinikere
Et centralt vilkår for et effektivt sundhedsvæsen er, at klinikere, indkøbere og leverandører af medicinsk udstyr lokalt i klyngerne kan påvirke, hvilket udstyr som tjener patienten bedst. Centrale indkøb, hvor denne dialog er afkoblet, vil aldrig kunne skabe den samme innovationskraft og værdi i behandlingen. Det er en ofte udbredt misforståelse, at jo større et indkøb, jo lavere pris kan opnås. Af alle de penge vi bruger på sundhedsvæsenet, går ca. 7% til indkøb af medicinsk udstyr.

Denne procent har stort set ikke rykket sig de sidste mange år – uanset en mere centraliseret tilgang til indkøb af medicinsk udstyr. De offentlige indkøbere er således på en vanskelig opgave. Det er meget kompliceret at købe f.eks. scannere, implantater eller strålekanoner og hjerteklapper. Men også med enklere produkter som for eksempel stomiposer og katetre kan en prisdomineret indkøbsmodel have fatale konsekvenser for den enkelte bruger af produktet. Den laveste indkøbspris må ikke være parameteret for det succesfulde indkøb i en branche, hvor en fornuftig indkøbsmodel kan betyde forskellen mellem rask og syg og mellem god og dårlig livskvalitet for borgeren. 

Medicoindustrien ønsker en sund indkøbsmodel, der fortsat kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af medicinsk udstyr. Indkøb af det rette medicinske udstyr kan skabe bedre behandling, øget kvalitet, bedre ressourceudnyttelse og effektiviseringer og dermed spare sundhedsvæsenet og samfundet for milliarder. Danmark er langt fremme, når det gælder forskning og udvikling af medicinsk udstyr. Men de innovative miljøer er ikke kommet af sig selv. Det kræver, at indkøbsaktører vælger at gå med de nye, innovative produkter, og at dygtige klinikere belønnes for at samarbejde med industrien om test og udvikling. Den nye sundhedsaftale bør derfor sikre et indkøbsområde  med fokus på, at medicinsk udstyr skal bidrage til, at patienten får den bedste og mest omkostningseffektive behandling, så indkøbet og driften af udstyret samlet set bidrager til den mest effektive drift af sundhedssektoren. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...