Beckhoff Automation udfordrer lige nu opfindsomheden hos danske maskinbyggere og produktionsvirksomheder. Beckhoffs futuristiske transportbånd, XPlaner, består essentielt af magneter og machine learning og løfter barren for hastighed, produktivitet og akkuratesse. Knap 30 virksomheder har investeret i et XPlanar System eller Starter Kit, og danske maskinbyggere er i gang med at teste forretningsmulighederne.
Forestil dig et tresporet transportbånd, hvor de magnetiske emnebærere kører ind og ud mellem hinanden i høj fart. Der er ingen lysregulering – og alligevel ved de lige nøjagtigt, hvornår de kan suse afsted, overhale andre eller holde ind til siden og vente på, at det bliver deres tur. Kødannelse forhindres, fordi machine learning gør emnebærerne selvtænkende og i stand til at optimere ruten fra start til slut.
”XPlanar er det første transportsystem med indbygget machine learning,” fortæller Michael Nielsen, adm. direktør i Beckhoff Automation ApS. ”Software erstatter mekanik, og derfor bliver transportsystemet meget mere fleksibelt og kører med hurtigere hastigheder, end vi tidligere har set. Virksomheder kan køre flere forskellige produktionslinjer på én gang og i mindre batches end før, ligesom man kan producere og pakke on-demand.”
Optimalt til mindre emner
I XPlanar løftes emnebærerne op fra banen ved hjælp af magnetisme og flyver ubesværet rundt mellem hinanden. De kan drejes og tippes, og banens plader, som emnebærerne flyver henover, kan være vandrette, lodrette eller sættes op i loftet. Heraf navnet ’det flyvende tæppe’.
Det er især virksomheder inden for medico, fødevarer og elektronik, som ser store muligheder i XPlanar. Men derudover er producenter af tøj, sko og andre forbrugsvarer, hvor on-demand produktion er relevant, i målgruppen.
”Når man erstatter mekanik med software og algoritmer, skaber løsninger som denne helt nye forretningsmuligheder. Målet er at skabe størst mulig hastighed, fleksibilitet og akkuratesse i produktionen og tilfredsstille forbrugernes behov for individualitet – uden at det bliver dyrere eller besværligt at producere,” siger han.
Akkuratesse giver massive besparelser
”En af de ting, som kunderne efterspørger, er akkuratesse, så de kan udnytte råvarerne mest muligt. Netop fordi XPlanar beror på algoritmer, kan man programmere softwaren, så der fx i hver bakke med kyllingefileter er lige netop 500 gram. Hverken mere eller mindre. I modsætning til i dag, hvor man typisk overpakker, kan man ramme den nøjagtige vægt, fordi hver emnebærer kan måle vægten af kylling på hver enkelt plade. Der er mange penge at spare blot ved at vægten bliver nøjagtig, når man tænker på de mængder, der hver dag håndteres i fødevareindustrien,” siger Michael Nielsen.
En anden ting, som kunderne – især i Nordeuropa – efterspørger, er reduceret footprint. Ved at reducere den fysiske størrelse af et procesanlæg kan virksomheder optimere og spare penge. Især den farmaceutiske industri efterspørger fysisk mindre løsninger, så de tilsvarende kan gøre det kliniske rum, hvori produktionen foregår, mindre.
Forventning om høj volumen
Michael Nielsen forventer, at XPlanar gradvist udvikler sig til et volumenprodukt på linje med sin forgænger XTS. Allerede nu shipper Beckhoffs hovedkontor i Tyskland ét Xplanar Starter Kit om ugen til produktionsvirksomheder og maskinbyggere over hele verden.
”Jeg forventer at se konkrete applikationer af XPlanar-systemet i industrien inden for det kommende år. Om det så bliver danske maskinbyggere, der kommer først i ræset om en industriel anvendelse af den tyske magnet-magi, det må tiden vise. Uanset hvor vi har præsenteret XPlanar, har den publikumstække. Det er virkelig tysk ingeniørkunst og softwareintelligens på højeste plan,” siger Michael Nielsen.
Læs mere på www.beckhoff.dk