PANELDEBAT: Klima og miljøpåvirkninger skal fremgå af regnskaberne

Af:

EU-Kommissionen offentliggjorde den 21. april 2021 et udkast til omfattende ændringer af kravene til den ikke-finansielle rapportering, som vil påvirke de virksomheder, der i dag er omfattet af pligten til at redegøre for samfundsansvar efter årsregnskabslovens § 99 a.

EU-Kommissionen har en ambition om, at virksomheder skal rapportere om deres miljø-, klima- og sociale påvirkninger på en standardiseret måde, så virksomhedernes oplysninger fremover kan sammenlignes. 

Oplysningerne skal være pålidelige, og derfor vil kommissionen gerne have, at der stilles krav om en erklæring på virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber. Målet med ændringerne er ikke bare en bedre rapportering med mere relevante og pålidelige oplysninger, men også en større ensretning i indhold og struktur.

Hvis rapportering om bæredygtighed skal være værdiskabende for omverdenen, er det afgørende, at den bliver standardiseret med ensartede pålidelige oplysninger af høj kvalitet, så man bl.a. kan følge udvikling over tid. Rapporteringen om bæredygtighed skal være på samme høje niveau som de finansielle rapporteringer i årsregnskabet, hvis den skal danne grundlag for beslutninger hos de professionelle regnskabsbrugere som fx investorer og banker.

Med det nye forslag til virksomhedernes fremtidige rapportering er der taget et stort skridt ind i ny tidsalder. Virksomhederne bliver ikke alene målt og vejet på den finansielle performance, men også i forhold til et antal parametre, der har stor betydning for virksomhedernes langsigtede bæredygtighed og samfundsbidrag.

I Danmark er vi med den danske version af Årsregnskabslovens § 99a på flere punkter ganske langt, når der gælder virksomhedernes rapportering om samfundsansvar. Den position kan give danske virksomheder en konkurrencefordel i den transformationsproces, Kommissionen har sat i gang.

– Kravene til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed kommer til at ligne dem, som vi kender fra den finansielle rapport – hvad tænker I om det?

På tide med klare rammer

Steven Kær Bjerke Møller,
Forretningsudvikler, Erhvervshus Hovedstaden

Investorer, forbrugere og indkøbsafdelinger skriger efter transparens, troværdighed og indsigt i virksomhedernes bæredygtighedstiltag. Vinden i erhvervslivet blæser med (grøn) energi og gåpåmod for at bidrage til en bæredygtig verden. Men der er brug for en ensartet spillebane og ikke blæst fra alle retninger. Virksomheder og bestyrelser har forstået vigtigheden af at integrere bæredygtighed i deres arbejde, men flere og flere efterspørger retningslinjer for rapporteringen – nu ser det ud til, at det kommer.

Hvis vi i Danmark vil indtage en førerposition i bæredygtighedsordenen, er vi nødt til også at skabe dybere indsigt i virksomhedernes initiativer og ambitioner. Mange SMV’er arbejder på højtryk for at imødekomme forbrugere og indkøbsafdelingernes stigende krav til bæredygtighed i værdikæde og produkter, og med de nye krav bliver det gennemskueligt for alle at sammenligne og vurdere tiltag – samtidig tydeliggør det, hvilke virksomheder der hænger i bremsen og for alvor skal tage arbejdsskoene på. For mange virksomheder, og især for SMV’erne, bliver det en hård øvelse, som vil stille nye krav til monitorering, dataindsamling og -opfølgning. Vi skal huske at støtte dem undervejs og hylde dem der viser vejen.

De nye krav til virksomhedernes rapportering om bæredygtighed, vil med Forbrugerombudsmandens skærpede definition af lovgivningen om kommunikation af bæredygtighed, betyde at vi nu kigger ind i en tid, hvor det bør være muligt at stole på de budskaber, vi alle bliver mødt af om virksomhedernes bæredygtige tiltag og ambitioner. Det vil kun komme virksomheder og forbrugere til gode, at lovgivningen på området er tydelig og kommunika-
tionen transparent.

Vi får øget ansvarlighed og transparens

Birgitte Kofod Olsen,
Partner, ph.d., Carve Consulting

Jeg ser det som et positivt skridt, at der kommer mere fokus hos topledelserne på arbejdet med bæredygtighed og ikke mindst resultaterne af dette. De nye rapporteringskrav er i det lys et væsentligt redskab til at få indlejret bæredygtighed i alle dele af forretningen. Især fordi det kan skubbe på processer, der kan styrke forretningen gennem innovation og bedre konkurrenceevne ved hjælp ansvarlige produkter og services. Der er ingen tvivl om, at efterspørgslen blandt kunder og investorer bevæger sig i samme retning, så hvis man vil have en plads på markedet, er det vejen frem.

Den ny rapporteringsform er også helt på linje med det nye paradigme, taksonomi-forordningen har indført på klima- og miljøområdet. Et forslag til en social taksonomi, som vil udbrede rapporteringspligten til de økonomiske aktiviteter, der har væsentlig indvirkning på menneskerettigheder og arbejdsforhold, er også fremlagt. Det er netop ved at standardisere rapporteringen og kræve revision, at vi kan opnå højere kvalitet i data, større ensartethed i anvendte indikatorer og dermed resultater, der kan bruges til sammenligning på tværs af brancher og sektorer. 

Sådan skaber vi øget troværdighed hos virksomhedernes interessenter – og så giver det øget transparens og bedre mulighed for, at virksomhederne kan blive inspireret af de af hinandens indsatser, som har vist god effekt både forretningsmæssigt, for mennesker og for miljøet.

Ikke-finansiel rapportering kan også skabe forretningsværdi

Tania Ellis,
Erhvervsrådgiver, The Social Business Company

En europæisk standard for ikke-finansiel rapportering vil kræve et forstærket fokus på både datakvalitet, –indsamling og –behandling. Dertil investering i datahåndteringssystemer og tredjepartsverificering af data, så man sikrer transparens, pålidelighed og sammenlignelighed. Men hvis ledelsen betragter rapportering som mere end en compliance-disciplin, vil der være mulighed for også at opnå forretningsmæssige fordele. For udover en konkurrencefordel i forhold til at kunne differentiere sig overfor bl.a. investorer og banker, ligger der også andre potentielle forretningsmuligheder.

Udvælgelsen af ESG- eller CSR-relaterede temaer og dertilhørende indikatorer vil kræve en strategisk og systematisk tilgang, som gør det muligt at dokumentere og kommunikere til også andre interessenter omkring både værdi og effekt af virksomhedens samfundsengagement. Rapportering af de ikke-finansielle data kan fx bruges til at vinde leverandørkontrakter, styrke virksomhedens employer brand og som afsæt for formidling af data og gode historier igennem alle de andre af virksomhedens kommunikationskanaler. Hvis der opbygges et KPI-system omkring dataindsamling og -rapportering, vil dette endvidere sikre at organisationen også i den daglige drift har fokus på de udvalgte indsatsområder. På den måde kan det ikke-finansielle rapporteringsarbejde bruges som et internt redskab til at skabe overblik over mål og retning og som katalysator for forandring, når bæredygtige forretningsambitioner skal omsættes til konkrete handlinger.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Susanne_Bahne_Hansen_FOTO_Hanne_Loop_1
Er automatisering en trussel mod HK’erne?
1 (24)
AR er brudt igennem i mange brancher
Siemens_090916_015_Frank_300ppi
5G får tågen til at lette

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...