Som global forsknings- og udviklingsvirksomhed bygger Corteva Agriscience på mere end 100 års forskning og erfaring, med fokus rettet udelukkende mod udvikling af teknologier til styrkelse af landbruget over hele verden.
”Corteva Agriscience er en del af det globale samfund og de udfordringer man står overfor, med en årlig tilvækst på 83 mio. nye mennesker på jorden (eller 158 pr. minut, red.) og i 2020 havde 2,73 mia. mennesker ifølge FN ikke adgang til tilstrækkeligt meget mad. Den udfordring bliver yderligere forværret af klodens klimaproblemer med de dertil hørende nødvendige reduktioner af drivhusgasser. I den sammenhæng spiller landbruget en afgørende rolle, blandt andet fordi vi bliver nødt til at producere flere fødevarer under mere og mere ufordelagtige betingelser. Vi skal endda producere flere fødevarer på et mindre areal. Det medfører alt andet lige, at vi skal komme med nye løsninger, der kan være medvirkende til at sikre en tilstrækkelig fødevareproduktion, hvilket bestemt også er relevant i en dansk sammenhæng og for dansk landbrug”, indleder Lars Dinesen, adm. direktør hos Corteva Agriscience.
Landbruget: En del af løsningen
På trods af divergerende meninger i samfundet, mener Corteva at landbruget og landbrugets virksomheder og organisationer i høj grad en del af løsningen på disse udfordringer – og er bestemt ikke blot en del af årsagen. Dels er der et omgående behov for at finde løsninger til reducering af den aktuelle, overordnede klimapåvirkning, dels er der behov for at finde løsninger for umiddelbar implementering direkte i landbruget.
”Det er der, hvor vi som R&D-virksomhed mener at det er nye teknologier, der skal til. VFi ser desuden vigtigheden af at man kan arbejde på tværs af industrier og brancher for at finde frem til de løsninger, som sikrer en fremtidig landbrugsproduktion – også i Danmark. Som R&D-virksomhed har vi en historik; vi har gennem virkeligt mange år udviklet sprøjtemidler til landbruget, hvilket er nødvendigt for at sikre en fødevareproduktion på højt niveau. Jeg taler her om fremtidens sprøjtemidler, der naturligvis lever op til standarder og miljømæssige krav, og som kan introduceres i et dansk marked for at dække de aktuelle behov ude i markerne. Disse sprøjtemidler kan være baseret på naturligt forekommende komponenter og organismer. Desuden arbejde vi med såsæd i form af majs- og rapsfrø under varemærket Pioneer. Her taler vi om udvikling af de rigtige sorter med fuld fokus på investering i forædling af majs- og rapssorter til de danske landmænd”, uddyber Lars Dinesen.
Sikrer optimal fodring
Ved udvikling af nye typer af fodermajs er der rigtigt mange hensyn at tage. Majsen skal fremover kunne klare sig i under mere ekstreme klimaforhold og stadig levere høje udbytter og ikke mindst sikre en optimal mælkeydelse.
”Når vi står overfor nye klimamæssige udfordringer, har vi allerede midler, der kan tages i brug i det danske landbrug, og være med til at reducere udledningen af drivhusgas. Vi taler her om de såkaldte nitrifikationshæmmere, som iblandes husdyrsgylle. Så når gyllen udbringes, bidrager nitrifikationshæmmeren til at sikre at planternes ernæring, kvælstoffet, er tilgængeligt for planterne gennem længere tid, hvormed den del af kvælstoffet ikke bliver til drivhusgasser, men optages af planterne. Dermed sikres landmanden et større udbytte. Midlet, der hedder Instinct, er blevet introduceret på markedet i år”, fortæller Lars Dinesen
Biostimulanter virker afstressende
Ganske vist har de såkaldte biostimulanter været kendt og brugt gennem længere tid i landbruget – ofte med et historisk set blakket ry, der skyldes at der er tale om produkter med et indhold af stoffer af ikke altid kendt herkomst, som angiveligt får afgrøder til at vokse hurtigere og bedre. Imidlertid har flere producenter af støttestoffer til landbruget forsket og udviklet i disse midler, idet omfattende forskning viser at disse midler er gode til at støtte planter i et stresset miljø eller en stresset periode – og i denne sammenhæng er stress ofte resultatet af lave temperaturer og manglende nedbør.
”Vi er nu aktivt gået ind i udviklingen af biostimulanter, som kan styrke afgrødeproduktionen i Danmark på forskellige måder. Først og fremmest gennem produktet BlueN, som er naturligt forekommende. Når det udsprøjtes på afgrøden vil det sikre et tilskud af supplerende kvælstof til planterne; ikke fra jorden eller kunstgødningen, men optaget fra luften. Når disse bakterier (Methylobacterium symbioticum, red.) udsprøjtes på en afgrøde, vil bakterien være medvirkende til at tilføre ekstra kvælstof gennem vækstperioden. Det er en helt ny teknologi, som vi arbejder intenst med, og introducerer til 2023-sæsonen til danske landmænd. Aktuelt er vi i gang med omfattende afprøvninger, og er nu introduceret i Tyskland, Frankrig og flere andre lande med succes”, påpeger Lars Dinesen.
Nye teknologier kræver samarbejde
Når der skal introduceres nye produkter og teknologier i landbruget kræves der et større samarbejde mellem landbrugets organisationer – og naturligvis de danske landmænd, der til dagligt har nok at bestille.
”Vi har stor respekt og ydmyghed for arbejdet, fordi det også kræver involvering af en række andre i det danske marked: konsulenter, landbrugsorganisationer og ikke mindst selvfølgelig at få det ud og præsenteret. På trods af de udfordringer vi i landbruget står overfor som fx de klimamæssige, er der absolut behov for at vi i Danmark har en høj produktion af fødevarer i en meget høj standard. Landbruget er et væsentligt erhverv i Danmark, og det er her at vi som Corteva Agriscience kan byde ind med teknologidelen”, fastslår Lars Dinesen.
Nitrifikationshæmmere – hvordan virker de?
Kvælstofgødning er vigtigt for at sikre et godt udbytte af en høj kvalitet i mange landbrugsafgrøder. En stor del af kvælstofgødningen består af ammonium. I jorden omdannes ammonium til nitrat gennem en naturlig proces, som kaldes nitrifikation. Hæmning af nitrifikation kan bidrage til en bedre kvælstofudnyttelse, og til det formål er en række nitrifikationshæmmere (også kaldet nitrifikationsinhibitorer, NI) blevet udviklet.
NI bremser første trin af nitrifikationen i en periode, hvilket gør, at ammonium forbliver længere på ammoniumform i jorden. Dette er med til at reducere udvaskningen af kvælstof fra rodzonen i perioder med overskudsnedbør. Typisk ser man en vækst på 7% i udbyttet og en reduktion af udledningen af drivhusgas med 51% ved brug af nitrifikationshæmmere.
Kilde: Landbrugsinfo
BlueN – hvordan virker det?
BlueN sikrer at luftens naturlige indhold af kvælstof kan udnyttes af planterne BlueN kommer ind i planten via dens spalteåbninger og koloniserer derefter imellem plantens celler. Efter påførsel på bladet, koloniserer BlueN hele planten og begynder at omdanne nitrogen til ammonium. Denne omdannelse kræver ingen ekstra energi for planten. Det ammonium som produceres af BlueN kan nu bruges af plantens egne enzymer til at producere glutamin, som er en vigtig byggesten for plantens vækst og udvikling.
