Sponseret indhold

Acer tager store skridt frem mod den grønne omstilling

Af:

Som verdens femtestørste producent af computere vedkender Acer sig sit medansvar for at gøre forbrugerelektronik mindre miljøbelastende

Acer har sat sig for at gennemføre en række initiativer for at bidrage til den grønne omstilling. Computerproducenten har forpligtet sig til kun at benytte 100 procent vedvarende energi i 2035.

”I 2020 var det 44 procent af vores energiforbrug, der kom fra vedvarende energi, så der er pænt lang vej til målet. Det er altså ikke en nem målsætning, vi har forpligtet os på, ”siger Henrik Frydahl, der er Nordic Country Manager hos Acer.

Forpligtelsen om 100 procent vedvarende energi er en del af initiativet RE100, som Acer har tilsluttet sig. På produktniveau har Acer også taget konkrete initiativer. Det gælder f.eks. med lanceringen af computeren Aspire Vero, der består af genbrugsplast, hvor skærmpanelerne er 99 procent genbrug, og hvor plasten ikke er overflademalet for at undgå unødvendig belastning af miljøet. 

”Vi har også valgt at bruge standardskruer og tilgængelige komponenter, som let kan udskiftes, repareres eller endda opgraderes, så computeren har en længere levetid og alt indpakning er genbrugspap og med brug af så lidt plastisk som overhovedet muligt,” fortæller Henrik Frydahl.

Kloden løb i år tør for ressourcer den 29. juli
De konkrete initiativer sker på en dyster baggrund. Ifølge Global Footprint Network var den 29. juli dagen, hvor vi havde brugt alle jordens ressourcer for i år. Det er en gentagende historie hvert eneste år, og i løbet af de seneste årtier rykker dagen længere og længere i den forkerte retning. For 20 år siden var datoen den 21. september. Det er en af mange indikatorer på, at vi lever forkert. På en ikke-bæredygtig måde. 

For forbrugere kan det forekomme oplagt: At forbruge mindre og mere korrekt, men for at det kan lade sig gøre, skal der være reelle alternativer til den brug-og-smid-væk-kultur, som vi har oplevet de seneste mange, mange år. Og det er faktisk noget af et indrømmelse, en selverkendelse fra Acer, der på det danske marked er den fjerdestørste computerproducent.

Producenter må skabe mere bæredygtige produkter
”Vi er pisket til at ændre vores forbrugsmønstre, hvis vi fortsat skal have en verden at give videre til vores efterkommere. Det kan kun lade sig gøre hvis vi som elektronikproducenter formår at tilbyde mere bæredygtige produkter,” påpeger Henrik Frydahl.

Vi har allerede set store paradigmeskift inden for en række brancher. Det gælder f.eks. plast, der planlægges at blive udfaset i relation til fødevarer. Det gælder også synet på de lokale produkter, der nu i højere grad prioriteres af såvel forbrugere som regeringer for at reducere transport og klimabelastningen. Desuden har hele COVID-situationen åbnet manges øjne for fleksible arbejdspladser, så der kan spares på forbrug i storkontorerne og på rejseaktiviteten. Ikke desto mindre er det ifølge Henrik Frydahl afgørende, at der også kommer fart og mere fokus på grønnere produkter inden for forbrugerelektronik. 

”Vi vil gerne være en del af løsningen. Ligesom det moderne samfund ikke kan klare sig uden transportmidler og nu gradvist går over til el, må vi og resten af branchen omstille os og tilpasse produktionen af computere og tilbehør, så klimaaftrykket bliver så lille som muligt,” understreger Henrik Frydahl.

Vil gerne samarbejde med andre i branchen
For Acer handler det ikke bare om at slå sig selv på brystet.

”Vi påstår ikke, at vi med vores initiativer er first movers, og det er heller ikke det, det handler om. Andre computerproducenter har også igangsat tiltag, som unægtelig gør en forskel, men Acer har en størrelse, som forpligter, og som kan have afgørende betydning – både som direkte effekt og som inspiration til andre. Når vi sætter høje mål, er det samtidig et signal til den øvrige del af branchen om, at andre bør gøre det samme. Dermed opnår vi, at vi kommer til at løfte i samlet flok,” siger Henrik Frydahl.

Skabelsen af en mere bæredygtig forretning er en proces for alle producenter. En ting er produktionen af forbrugerelektronik, men også forsyningskæden og udvindingen af råstoffer skal der ifølge Henrik Frydahl tages hånd om. Her vil Acer arbejde på at skabe bedre forhold, så bæredygtig praksis i højere grad bliver standard frem for et tilvalg.

Tiltag skal være oprigtige og langsigtede
Samtidig er det afgørende, at virksomhedernes tiltag er oprigtige og langsigtede. 

”For os er Aspire Vero-computeren ikke en enkeltstående hændelse, men et udtryk for, hvordan fremtidens computere bliver – med et mindre miljømæssigt aftryk,” siger Henrik Frydahl.

Her og nu er bæredygtighed ikke nødvendigvis afgørende for forbrugeren, når den nye computer skal købes. Her er det stadig pris, og specifikationer, som driver salget. Netop derfor har producenterne og andre interessenter, herunder virksomheder i forsyningskæden og datacenterudbyderne, et ansvar for aktivt at ændre de produkter, som er på markedet. 

”Vi er nødt til i samlet flok at ændre vores produktion, vores transport, vores emballage og vores produkter, så bæredygtighed på sigt ikke er et tilvalg, men derimod en standard feature,” siger Henrik Frydahl, og slutter:

”Først da kan vi begyndte at være tilfredse. Acer er der slet ikke endnu, men vi har taget de første store skridt, og vi forventer, at andre følger med.”

Earthion
Computerproducent Acer har samlet sine bæredygtighedspolitik under overskriften Earthion, der er en sammentrækning af ordene “Earth + Mission. Earthion udtrykker Acers målsætning om at overkomme bæredygtighedsudfordringerne gennem innovative tech-løsninger, hvor der også er indtænkt integrerede løsninger. Det indebærer bl.a. aspekter om energiforbrug, produktdesign med brug af mindre emballage og generelt flere genanvendelige materialer, produktionsforhold og at transporten kan ske med mindst mulig CO2-aftryk.

Acer: At bryde barrierer mellem mennesker og teknologi
Acer blev grundlagt i 1976 og er en af verdens førende informations- og kommunikationsteknologiske virksomheder med tilstedeværelse i mere end 160 lande. Efterhånden som Acer udvikler sig med industrien og ændringer i livsstil, har selskabet fokuseret på at muliggøre en verden, hvor hardware, software og tjenester kan smelte sammen, skabe økosystemer og åbne nye muligheder for både forbrugere og virksomheder. Acers 7.500 medarbejdere er dedikeret til forskning, design, markedsføring, salg og support af produkter og løsninger, der bryder barrierer mellem mennesker og teknologi.

Læs mere på www.acer.dk

Vi er nødt til i samlet flok at ændre vores produktion, vores transport, vores emballage og vores produkter, så bæredygtighed på sigt ikke er et tilvalg, men derimod en standard feature

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...