Sponseret indhold

Sæt fuldt skrald på genanvendelse af madaffald

Et ton madaffald skaber næring nok til at gøde omkring 1.600 kilo gulerødder, kan reducere udledningen af CO2 med ca. 315 kilo og varme en gennemsnitshusstand op i mere end en måned.

Af:

Daka ReFood giver madaffald fra virksomheder nyt liv. Affaldet bliver omdannet til biogas, biodiesel og gødning, så cirklen fra jord til bord bliver fuldendt. Daka ReFood henter madaffaldet, og gør det nemt for virksomhederne at booste den grønne omstilling og leve op til lovkravene om kildesortering på affaldsområdet. 

I Horsens hos Daka ReFood sluger det store forbehandlingsanlæg alt fra bananskræller til store portioner sur mælk fra fødevareindustri, detailhandel, hoteller, kantiner, restauranter og storkøkkener. I alt ryger der omkring 40.000 tons madaffald gennem anlægget årligt. Affald der bliver til grøn energi i form af biogas og biodiesel og gødning af afgrøderne på markerne. 

”Vi hjælper i dag tæt på 3.500 virksomheder med at omdanne deres madaffald til grøn energi. I dag udnytter vi i Danmark kun 30-40% af madaffaldet, men det tal kan blive meget højere, og vi skal have mange flere til at genanvende affaldet klimavenligt i stedet for, at det ender på forbrændingen,” forklarer Lars Brødsgaard, direktør i Daka ReFood.

Tag ansvaret for affaldet
Der har været et stort fokus på madspild, men måske knap så meget fokus på at sortere affald og at få det genanvendt. Hos Daka ReFood kan de mærke, at virksomhederne typisk tøver, fordi de ikke kender til ordningen, synes det er besværligt eller simpelthen ikke bekymrer sig om, hvad der sker med affaldet. Ud over de danske regler sætter FN’s Verdensmål 12 fokus på ansvarligt forbrug og produktion, hvor hensigten er at reducere det globale madspild med 50% inden 2030. De nyeste tal opgjort i 2021 viser, at vi i Danmark årligt genererer 1.214.000 tons madaffald inkl. madspild. Af dette kommer der omkring 99.000 ton fra detailhandlen, omkring 46.000 ton fra hoteller og restauranter og omkring 25.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året.

Affald bliver til biogas, biodiesel og gødning 
Daka ReFood tager sig af madaffaldet fx kasserede madvarer fra fødevareindustrien og detailhandlen, som ikke har fundet vej til forbrugerne. Derudover er der køkken- og madaffald fra restauranter, storkøkkener og kantiner, som kan være alt fra resterne fra frokostbuffeten til æggeskaller. Alt det organiske affald bliver til biogas og gødning til landmændenes marker. På den måde gives næringsstofferne tilbage til jorden. Specialisterne i genanvendelse af madaffald indsamler og genanvender også brugt fritureolie, som bliver omdannet til biodiesel.

Den rene spand 
Virksomhederne betaler for at komme af med affaldet ligesom ved almindelig dagrenovation. ”Vi har taget flere tiltag for at motivere virksomhederne til at sortere madaffaldet. Vi udleverer altid en ren spand til affaldet for at begrænse lugt, styrke hygiejnen og mindske interessen fra skadedyr,” siger Lars Brødsgaard og uddyber: ”Vi har også lanceret en fødevaregodkendt kasse, der fungerer som en mellemstation, hvor medarbejderne allerede kan sortere affaldet i køkkenet, inden det tømmes over i spanden.” Initiativet med den rene spand, som er ret unik for Daka ReFood, stammer fra de tyske medejere af virksomheden, der med succes har kørt med ordningen i flere år. 

Tal på samfundsgevinsten 
Daka ReFood har desuden lanceret ReFood-beregneren, hvor kunderne kan indtaste hvor meget madaffald, de har genanvendt, og se hvilken samfundsmæssig gevinst det skaber. For eksempel viser beregneren, at et ton madaffald skaber næring nok til at gøde omkring 1.600 kilo gulerødder, kan reducere udledningen af CO2 med ca. 315 kilo og varme en gennemsnitshusstand op i mere end en måned. Resultatet fra ReFood beregneren kan indgå direkte i virksomhedernes grønne regnskab og tapper ind i FN’s verdensmål. En bæredygtighedsrapport fra Daka Denmark viser, at virksomheden selv nedsætter det danske CO2-udslip med hele 277.000 ton såkaldte CO2 ækvivalenter om året. 

”Vi kan mærke, at de virksomheder, vi servicerer, helt automatisk får større fokus på at reducere deres madspild, så det er en sidegevinst ved ordningen,” fortæller Lars Brødsgaard.

Så opfordringen om at tage skraldet alvorligt er hermed givet videre til virksomhederne. 

Daka har været bæredygtig, længe før det blev moderne. Virksomheden er specialiseret i indsamling, sikker håndtering og recirkulering af biprodukter fra landbruget og fødevareindustrien. Disse biprodukter bruges i produktionen af bæredygtige kvalitetsprodukter indenfor foderingredienser, gødning og vedvarende energiprodukter som biobrændsel og biodiesel. Daka ReFood er et forretningsområde under Daka Denmark. 

Læs mere på www.refood.dk

Vi hjælper i dag tæt på 3.500 virksomheder med at omdanne deres madaffald til grøn energi. I dag udnytter vi i Danmark kun 30-40% af madaffaldet, men det tal kan blive meget højere

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...