Sponseret indhold

Bristol Myers Squibb; Haves: Dansk vækstpotentiale, Ønskes: Forum for Avancerede Medicinske Produkter

Anders Thelborg, direktør i Bristol Myers Squibb Danmark.

Af:

”Advanced Therapy Medicinal Products” (ATMP) udgør et betydeligt vækstpotentiale inden for dansk life science. For at udnytte det, foreslår Bristol Myers Squibb Danmark, at regeringen opretter et Forum for Avancerede Medicinske Produkter, der gennem samarbejde og dialog kan fremme forskning, udvikling og investeringer på området.

Målet bør være at gøre Danmark til et af Europas førende lande inden for avancerede behandlingsterapier i 2025. Forummet kan oprettes som led i lanceringen af regeringens life science strategi.

Område i stor vækst
”Advanced Therapy Medicinal Products” (ATMP) er i Europa klassificeret som lægemidler inden for personaliseret medicin, der er baseret på gen-, celle- eller vævsterapi. Det drejer sig eksempelvis om fremtidens kræftbehandlinger som CAR T-celleterapi og lignende.

Der er tale om et område i stor vækst, som mange store internationale spillere inden for farma/biotek satser på. Særligt USA og Kina dominerer i øjeblikket udviklingen, men der er også et stort europæisk fokus på området.

Kliniske forsøg og produktion i Danmark
Bristol Myers Squibb (BMS) investerer stort i de nye behandlingsmetoder, og i den danske gren af virksomheden er man ikke i tvivl om, at Danmark kan få en væsentlig rolle, når det gælder om at blive førende inde for denne type personaliseret medicin.

”Hvis Danmark skal kunne drage fordel af den globale udvikling inden for ATMP, stå stærkt internationalt, og på sigt blive førende på området, er det vigtigt, at forskningen og udviklingen på området understøttes, ikke mindst via tiltrækning af flere kliniske forsøg og udenlandske investeringer til Danmark,” siger Anders Thelborg, direktør i Bristol Myers Squibb Danmark.

Argumentationen går på, at ved at fremme både forskning i og anvendelse af ATMP’er i Danmark får flere forskere bedre forudsætninger for at kommercialisere deres indsigter i form af innovative life science-virksomheder i Danmark.

En anden positiv følgevirkning af at tiltrække investeringer er, at Danmark på sigt får egne produktionsfaciliteter for avancerede behandlingsteknologier. Allerede nu er der stor europæisk konkurrence om at tiltrække udviklings- og produktionsanlæg for disse specialiserede og personaliserede medicintyper. Holland og Tyskland har haft succes med dette, mens Norge og Sverige har udfoldet strategiske offentligt-private-samarbejder for at gøre sig attraktive i kampen om at tiltrække investeringer og arbejdspladser inden for området.

”Flere kliniske forsøg med ATMP vil kunne bidrage til opbygningen af erfaring og viden hos det sundhedsfaglige personale og give patienterne adgang til nogle af de nyeste og mest innovative behandlinger. Det skal derfor være attraktivt for udenlandske virksomheder at investere i kliniske forsøg i Danmark inden for ATMP. Konkurrencedygtige rammevilkår – og villigheden til at tage innovationen i brug efterfølgende – er afgørende,” understreger Anders Thelborg.

Han påpeger, at det ligeledes er vigtigt at sikre rammerne for et sundhedsvæsen, der er gearet til at tage ny innovation i brug. Fremtidens behandlinger byder på personlig medicin målrettet den enkelte patient, og det stiller skærpede krav til sundhedsvæsnets infrastruktur og produktionsapparat. Men det stiller også krav til måden, man aktuelt godkender og ibrugtager ny, innovativ medicin på i Danmark.

Etablér et Forum for Avancerede Medicinske Produkter
Anders Thelborg og BMS Danmark foreslår på den baggrund at etablere et Forum for Avancerede Medicinske Produkter, hvor man gennem dialog og samarbejde mellem de afgørende aktører kan adressere de systemiske barrierer.

”Forummet skal således fremme offentligt-privat samarbejde med deltagelse af nøglepersoner fra f.eks. hospitaler, universiteter, regioner, relevante styrelser, faglige organisationer, patientforeninger samt life science virksomheder,” uddyber Anders Thelborg.

Sverige har allerede en tilsvarende indsats, som er formaliseret i ”ATMP Sweden”, som er finansieret af life science-fonden ’Vinnova’. Målet er at sikre patienterne adgang til denne type avancerede behandlinger ved at samarbejde på tværs af offentlige og private aktører. I Norge blev et større offentligt-privat-partnerskab også indgået i december 2020 (CONNECT) med det formål at fremme brugen af præcisionsmedicin (personlig medicin) til kræftpatienter.

I Bristol Myers Squibb er man klar over, at dette arbejde kræver ressourcer og økonomiske midler.

”Heldigvis har regeringen og Folketinget gentagne gange udtalt, at life science industrien er essentiel for dansk økonomi og vækst, så jeg fornemmer en klar vilje til at understøtte en ambitiøs satsning som et Forum for Avancerede Medicinske Produkter. Forummet kunne sekretariatsbetjenes af Erhvervsministeriets life science-kontor. Man ville også kunne placere forummet under et egentligt life science råd, hvis det nedsættes. Og puljen afsat til life science strategien på finansloven for 2021 kan bidrage til finansieringen. Der er flere oplagte løsninger, f.eks. at lade os inspirere af det svenske setup, så det er bare om at komme i gang, siger Anders Thelborg.

National strategi for Personlig Medicin
I 2016 lancerede den daværende regering og Danske Regioner en National strategi for Personlig Medicin. Her blev der afsat 100 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin. Strategien udløb således i 2020. I marts præsenterede regeringen og Danske Regioner en ”opdateret national strategi for personlig medicin” for 2021-2022. Der er i realiteten tale om en to-årig videreførelse af den oprindelige strategi.

”At vi viderefører den gamle strategi betyder, at vi på nuværende tidspunkt reelt ikke har et dansk modsvar eller en pendant til de svenske og norske modeller. Vi bør derfor allerede nu påbegynde arbejdet med en reel ny strategi for personlig medicin, som f.eks. kan træde i kraft fra 2023. Personlig medicin er ét af de områder, der har undergået den største udvikling på ganske få år. Vi håber på at kunne bidrage med vores viden og erfaring til dette vigtige arbejde,” slutter Anders Thelborg.

Om Bristol Myers Squibb

Bristol Myers Squibb (BMS) har været til stede i Danmark siden 1968. Dette år gjorde den amerikanske medicinalgigant nemlig sin danske entré ved at købe navnkundige Carmen Curlers i Kalundborg. Virksomhedens mission er at opdage, udvikle og levere innovativ medicin til alvorlig sygdom inden for kræft, hæmatologi, hjerte-kar-sygdomme, autoimmune sygdomme som f.eks. leddegigt og multipel sklerose. Globalt har virksomheden over 30.000 medarbejdere og lokalt i Danmark er der 60 medarbejdere. BMS havde over 40 kliniske forsøg i 2020, hvor flere end 300 danske patienter var indrulleret. Ud over at placere kliniske forsøg i Danmark, har BMS også investeret stort i danske biotekvirksomheder i perioden 2010-2017 (ca. 12 mia. kr.), hvilket gjorde virksomheden til en af de største udenlandske investorer i dansk life science.

Læs mere på www.bms.com

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...