NY DIGITALISERINGS-STRATEGI ER GODT NYT – OGSÅ FOR EJENDOMSBRANCHEN

Af:

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om Danmarks fremtidige digitaliseringsstrategi. Strategien indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre frisættelse af forsyningsdata, og det er positivt nyt for ejendomsbranchen.

Skrevet af: Cathrine Bøgh og Mathias Green


Den nye digitaliseringsstrategi indeholder samlet investeringer for 740 mio. kr., af disse er der afsat 71,5 mio. kr. til et nyt forsyningsdigitaliseringsprogram, der både skal skabe rammer for, hvordan forsyningsdata indsamles, struktureres og gøres tilgængelige. Det viser en ny politisk aftale om Danmarks fremtidige digitaliseringsstrategi. I første omgang er der fokus på data i el-, vand- og varmesektoren. Strategien skal udmøntes i partnerskab imellem myndigheder, forsyningssektoren og anvendere af data. Partnerskabet løber i udgangspunktet i perioden 2024-2027.  

Hos EjendomDanmark hilses initiativet velkomment. For organisationen har det længe været et væsentligt fokus at sikre en øget tilgængelighed af forsyningsdata for både ejendomsejere, administratorer og beboere.  

”Tilgængeligheden af forsyningsdata er helt centralt, når vi skal omstille ejendomsbranchen til en mere bæredygtig fremtid. Uden retvisende data på bygningsniveau er det meget svært at foretage de rette investeringer, som har den største og mest effektive klimapåvirkning,” siger Mette Qvist, der er underdirektør for ESG hos EjendomDanmark. 

I aftaleteksten fremgår det ikke klart, hvordan den konkrete udmøntning forsyningsdigitaliseringsprogram skal foregå, men i den sammengæng har EjendomDanmark og branchens aktører ligeledes en række forslag:  

“Når arbejdet går i gang, byder branchen gerne ind. Det er vigtigt at sikre en reel frisættelse, som ikke begrænses af kompliceret bureaukrati eller høje tariffer på dataadgangen. Det arbejde bidrager vi naturligvis gerne til,” forklarer Mette Qvist. 

Sammen med TEKNIQ Arbejdsgivere, DFM og Energiforum Danmark udgav EjendomDanmark i efteråret 2023 et katalog med konkrete anbefalinger til frisættelsen af forsyningsdata. 

Kataloget findes på EjendomDanmarks hjemmeside, www.ejd.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

Lars Frelle-Petersen 3202
Digitaliseringen er dynamo for væksten
recycle-1244643--
Omstilling til cirkulær økonomi kræver en samlet indsats fra byggebranchen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...