Vand er livgivende og spiller en nøglerolle, uanset om det er drikke-, regn- eller spildevand. Hos Rambøll arbejder mere end 1.000 medarbejdere fordelt på kontorer i 10 lande tværfagligt lokalt og globalt med at sætte kursen for fremtidens bæredygtige vandretning.
Rambøll vil være den foretrukne partner for bæredygtig udvikling. Derfor dækker vi hele paletten af opgaver med vand, spildevand, vandinfrastruktur og klimatilpasning. Danmark er et fyrtårn inden for vandteknologi, og viden fra lokale projekter bredes ud lokalt og globalt til fjerne afkroge af verden. For vand er en dyrebar ressource, som tæller lige ned til mindste dråbe i samfundet, hos virksomhederne og hos borgerne.
Vand – lokalt og globalt
Vandet skal ledes i den rigtige retning, og her spiller bæredygtighed en afgørende rolle. Rambøll er med i hele vandets kredsløb; lige fra at lokalisere og beskytte det rene grundvand til at udvikle bæredygtige løsninger for spildevand. Vi er også med, når nye bydele tager form, og LAR-løsninger, blågrøn infrastruktur og stormflodsbeskyttelse med rekreative fordele skyder frem i bybilledet. Når det handler om at få borgerne tørskoede gennem skybrud og stormflod har vi blik for både byliv og biodiversitet.
I lande som Californien og Sydafrika truer tørkerne, og alle kigger langt efter drikkevandet. Her er vi med til at kortlægge grundvandsressourcer, så de kan beskyttes og forvaltes bæredygtigt. I andre verdensdele, som eksempelvis Sydøstasien, bruger vi vores viden til at sikre, at beskidt flodvand bliver til rent livgivende drikkevand for befolkningerne. Vi er også med, når spildevandet skal renses for forurening. Her finder vi sammen med virksomheder, lokalsamfund og myndigheder løsningerne på, hvordan spildevandet kan indgå i cirkulært kredsløb, der beskytter miljøet og udnytter ressourcerne optimalt.
Bliv en del af vandets fremtid
Gør en forskel, der tæller mere end en dråbe i havet. Et job i Rambølls globale vanddivision giver dig mulighed for at få indflydelse på fremtidens grønne vandhåndtering, hvor du sammen med dygtige kolleger kan dele viden og erfaring både lokalt og globalt.