Uden øgede investeringer i moderne sundhedsløsninger og innovativt medicinsk udstyr kommer man ingen vegne med ambitionerne om et fremtidssikret sundhedsvæsen. Et særskilt politisk fokus på at implementere de løsninger, der virker, bør derfor være afgørende for Strukturkommissionens arbejde.
Skrevet af: Stellan Nørreskov Wulff, Chef for Politik og Kommunikation, Medicoindustrien
Det nære sundhedsvæsen. Borgeren i centrum. Øget brug af hjemmebehandling. Kært barn har mange navne. Lige meget hvilket buzzword, man foretrækker, er der næppe nogen tvivl om, at skal vi overkomme de kæmpemæssige udfordringer, sundhedsvæsenet står midt i, er en øget behandling tæt på hjemmet vigtig. Og kigger vi lidt ind i fremtiden, bliver en substantiel styrkelse af det nære sundhedsvæsen faktisk uundgåelig. For frekvensen af radiologiske undersøgelser stiger år for år, flere og flere diagnosticeres, mens antallet af borgere med én eller flere kroniske sygdomme kun går opad.
Det efterlader en stor mængde opgaver udenfor hospitalerne i det nære sundhedsvæsen. Opgaverne kan og skal løses, men det kræver, at vi er åbne for nytænkning og vender blikket mod nye og innovative teknologier, som heldigvis allerede findes. For den nyligt nedsatte Strukturkommission bliver arbejdet med at sikre adgang til de innovative teknologier helt afgørende.
Let adgang til behandlingsløsninger er afgørende
De første skridt mod et nært sundhedsvæsen er allerede blevet taget. I foråret 2022 indgik den daværende S-regering sammen med alle Folketingets partier en politisk aftale om den såkaldte sundhedsreform, der bl.a. varslede etableringen af 25 nærhospitaler. Der blev i samme ombæring afsat en budgetramme på 4 mia. kr. til etableringen af nærhospitalerne, herunder en særskilt delramme på 500 mio. kr. til investeringer i it, teknologi og udstyr, som kan understøtte en bedre hjemmebehandling og sikre sammenhængen mellem sektorer i tilknytning til nærhospitalernes opgaveløsning. Med den nye SVM-regerings dugfriske nedsættelse af Strukturkommissionen for sundhedsområdet har man imidlertid valgt at sætte sundhedsreformen på pause, da man vil afvente kommissionens anbefalinger, før man i praksis udmønter aftalen.
Heldigvis har man dog indset nødvendigheden af at udbrede moderne udstyr og innovativ teknologi i det nære sundhedsvæsen, hvorfor regeringen har valgt at videreføre en udmøntning af delrammen på 500 mio. kr. til investeringer i teknologi og udstyr. Udmøntningen er vigtig, men det er også på høje tid, at man skruer op for det kæmpe potentiale, der ligger i at udnytte innovativt medicinsk udstyr til behandling af borgere i eget hjem. For selvom det nære sundhedsvæsen allerede i dag har overtaget en del af de opgaver, som tidligere er blevet varetaget på landets sygehuse såsom hjemmedialyse, hjemmekemoterapi, intravenøs medicinsk behandling, fjernmonitorering af KOL-patienter samt sensorbaserede blodsukkermåling af diabetikere, er potentialet til langt mere. Hvis vi altså tør at investere i borgernes behov.
I dag eksisterer der nemlig en række helt konkrete bespænd, som på mange områder gør kvaliteten af hjemmebehandlingen til lidt af et postnummerlotteri, eksempelvis når region og kommune strides om, hvorvidt en blodsukkermåler er et behandlingsredskab, som dermed skal finansieres af regionen, eller et hjælpemiddel, der skal betales af kommunen.
Det rammer især borgere med kroniske sygdomme. Ofte har borgeren været igennem et behandlingsforløb på hospitalet, hvor vedkommendes behov er kortlagt og derfor får tildelt et egnet hjælpemiddel, baseret på en konkret og individuel vurdering. Når borgeren så kommer hjem til sin egen kommune, sker det imidlertid ofte, at kommunen uden sundhedsmæssigt belæg tildeler borgeren et andet hjælpemiddel.
Skab incitamenter for at tildele de innovative løsninger
Forudsætningen for, at der er muligt at gøre brug af den nye teknologi i det nære sundhedsvæsen, er, at de strukturelle udfordringer bliver løst. Her er humlen, at det skal være attraktivt for såvel regioner som kommuner at investere i de løsninger, der hjælper patienter og borgere mest, i stedet for alene at vælge teknologien ud fra den laveste indkøbspris.
Det kræver et opgør med incitamentsstrukturen i regioner og kommuner, hvor medicinsk udstyr alt for ofte ses som en udgift fremfor en investering. Noget, der unægteligt vil kræve en stærkere indkøbsmuskel, men også konkrete indkøbsmodeller, der tydeliggør de langsigtede afkast og totaløkonomiske gevinster i moderne, innovativt udstyr. For en ting er sikkert: Den danske medicobranche har teknologierne og de digitale løsninger klar.
Nu mangler vi ”blot”, at der for alvor sættes skub bag ambitionerne om det fremtidssikrede sundhedsvæsen med borgerne i centrum. Her bør innovativt udstyr udgøre en nøglesten.
Læs mere på www.medicoindustrien.dk