Sponseret indhold

Fakta om energiøerne

Visualisering, Energistyrelsen

Af:

Havvindmøllerne omkring energiøerne kan levere grøn strøm til mindst fem millioner husstande. Energistyrelsen står i spidsen for projektet og er helt inde i maskinrummet, når de to øer bliver til virkelighed.

Skrevet af; Energistyrelsen


Energiøerne er begyndelsen på en ny æra for produktion af energi fra havvind, der skal sikre grøn forsyning til danske og udenlandske elnet. Som grønne kraftværker ude på havet skal øerne spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder i både Danmark og Europa. I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø, som skal være knudepunkt for 3 GW havvindmølleparker og med mulighed for 10 GW på sigt. I Østersøen er energiøen Bornholm, hvor el-tekniske anlæg på øen vil være knudepunkt for 2 GW havvindmølleparker ud fra kysten.

Danmark har en lang historie for at udnytte den kraftige vind på havet til produktion af strøm. Vi byggede verdens første havvindmøllepark i 1991, og i klimaaftalen fra 22. juni 2020 blev det besluttet, at Danmark skal fortsætte traditionen ved at opføre to energiøer. På baggrund af den politiske beslutning samler Energistyrelsen nu den danske ekspertviden, store erfaring og kompetencer på området for at tage et historisk og ambitiøst skridt på vejen mod udfasning af fossile brændsler.  

Når de politiske beslutninger er truffet, spiller Energistyrelsen en central rolle i at lede projektet, der skal løfte de to energiøer fra vision til virkelighed. Øerne er et pionerprojekt, som kræver, at vi sætter eksisterende viden ind i en ny kontekst. I samarbejde med stærke spillere i branchen og den bedste ekspertise på området skal vi finde de bedste løsninger på de elementer i projektet, der endnu ikke er svar på. Vi udveksler viden, kvalitetssikrer løsninger og arbejder hver dag for grøn omstilling og pålidelig forsyning til danske stikkontakter.

Hvad er en energiø?
I dag udnytter vi den kraftige vind på havet via enkeltstående havvindmølleparker, der leverer strøm direkte til det danske elnet. Med energiøerne kan møllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knudepunkter – eller grønne kraftværker – der samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vinden bliver udnyttet bedst muligt ift. efterspørgslen på strøm.

De to energiøer følger samme koncept, hvor havvindmølleparker bliver forbundet til el-tekniske anlæg på øerne – men de bliver ikke helt ens. Energiøen i Østersøen skal etableres på Bornholm – det vil sige, at det el-tekniske udstyr, der gør det muligt at indsamle og fordele energien fra havvindmøllerne, skal ligge på land. Øen i Nordsøen skal være en kunstig ø bygget til formålet. Det blev besluttet af partierne bag aftalen af d. 4. februar 2021, og dermed bliver en ny ø føjet til danmarkskortet. Du kan læse mere om begge energiøer længere nede på siden.

Energiøerne opsamler strøm fra havvindmølleparker i Nord- og Østersøen. Energistyrelsen. Havvindmølleparkerne omkring de danske energiøer vil i første fase producere 5 GW strøm; 3 GW i Nordsøen og 2 GW ved Bornholm. Senere skal energiøen og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at kunne producere og fordele 10 GW strøm.

Grøn strøm til vores nabolande
Energiøernes kapacitet på først 5 GW og senere 12 GW er større end det danske forbrug af strøm. Derfor skal strømmen eksporteres til vores nabolande og bidrage til grøn omstilling på tværs af Danmarks grænser. Arbejdet med at lave udlandsforbindelser er allerede i gang; Danmark har indgået politiske aftaler med flere nabolande om at begynde et fælles analysearbejde om tilslutning til energiøerne. Aftalerne skal ligge til grund for et samarbejde mellem systemoperatører – det vil sige Energinet og relevante samarbejdspartere i udlandet – som nu skal undersøge, hvordan eventuelle forbindelser mellem landende og energiøerne kan se ud.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...