Sponseret indhold

Vi taber videnkapløbet

Mads Eriksen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv

Af:

Vores life science branche er vores vigtigste eksportbranche, men den kan blive endnu større – men kun hvis der skabes bedre rammevilkår både i form af solide offentlige forskningsmiljøer og attraktive vilkår for den forskning og udvikling, der investeres i danske virksomheder. 

Skrevet af; Mads Eriksen, Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv og Katrina Feilberg Schouenborg, Markedschef for Sundhed og Life Science i Dansk Erhverv


Mere end hver femte danske eksportkrone kommer fra life science-virksomheder, der producerer lægemidler, medicinsk udstyr og bioteknologi, og eksporten sætter rekord år efter år. Men hvor højt skal vi op? I regeringens life science-strategi er målsætningen, at vi skal eksportere for 345 mia. kr. i 2030. I så fald vil life science udgøre ca. 40 pct. af den samlede eksport. Det er så svimlende et beløb, at vi med en vis ret kan sige, at Danmark kan komme til at leve af sundhed. Rejsen mod Danmark som førende life science-nation kommer dog ikke af sig selv. Der er en særlig ingrediens, som er helt afgørende – excellent forskning. Branchen har behov for solide offentlige forskningsmiljøer, lige som det er afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres egne investeringer.

Danmark ligger højt, når man ser på vores offentlige og private forskning. Vi har verdensklasseforskere og målt på kvaliteten af forskningen er vi i den absolutte top. Så hvad der problemet? Problemet er, at verden ikke stå stille, og vi risikerer som cykelrytteren Alaphilippe i Liège-Bastogne-Liège at blive overhalet på målstregen, hvis vi jubler for tidligt og holder op med at se på konkurrenterne. I Sverige og Tyskland er ambitionerne anderledes. Sverige ønsker at bruge 4 pct. af BNP på forskning og Tyskland 3,5 pct. Israel og Sydkorea nærmer sig allerede nu de 5 pct. Og EU-kommissionen er netop nu ude med et forslag om at øge EU-målsætningen fra, at EU-landene skal bruge 1 pct. af BNP på offentlig forskning til 1,25 pct. En ambitiøs forskningspolitik, som desværre ikke møder opbakning i hverken regeringen eller ret meget af det øvrige Folketing. For i Danmark er det meget svært at få politisk opbakning til at hæve ambitionerne over de nuværende 3 pct.- heraf 1 pct. offentlig forskning – som blev vedtaget med globaliseringsstrategien i 2006.

Jamen kan branchen da ikke bare selv betale for forskningen? Det gør de sådan set allerede i høj grad. Danske life science virksomheder investerer årligt 15 mia. kr. i forskning, svarende til mere end en tredjedel af al privat forskning. Men den dybe grundforskning foregår i vid udstrækning på universiteterne. Skal vi sikre en stærk branche om ti og 20 år, så er stærke universitetsmiljøer en helt afgørende del af grundlaget. Totaløkonomisk vil det derfor give mening at kaste et par ekstra milliarder i grundforskning på life science området, med udsigt til et afkast på flere hundrede milliarder jf. tallene ovenfor.

Dertil er det også afgørende, at virksomhederne får det maksimale ud af deres investeringer. Regeringen fortjener derfor stor ros for at foreslå, at virksomheder i Danmark kan fradrage 130 pct. af deres forskningsvesteringer. Desværre er der sat et loft for fradraget, så de største vækstlokomotiver ikke får fradrag for den sidste del af deres investeringer. Hvis vi skal være attraktive for de største danske og internationale virksomheder, så skal loftet fjernes. Vi kan leve af sundhed, men det skal ske både med offentlige forskningsmiljøer og private forskningsmiljøer i verdensklasse. Vi har brug for højere ambitioner på forskningsområdet, det er det afgørende grundlag for vores vigtigste eksporterhverv. 

Dansk Erhverv handler hver dag på vegne af 18.000 medlemsvirksomheder og flere end 100 brancheforeninger. Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv. De tilbyder rådgivning inden for medarbejder- og virksomhedsforhold og politisk gennemslagskraft. Dansk Erhvervs indsatser bygger på medlemmernes aktive deltagelse i netværk og udvalg.

Danmark skal være verdens bedste land at drive virksomhed i. Til gavn for arbejdspladser, velstand og Danmark i fremgang. Det er visonen i Dansk Erhverv.

Læs mere på www.danskerhverv.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Hans Schambye_119s
Pensionskasserne kan være springbrættet til fremtidens biotek-eventyr
Der er ingen tvivl om, at der er behov for at øge produktiviteten og arbejdsudbuddet i Danmark. Med usikre sikkerhedspolitiske tider,...
IMG_5740-min
EUROPAS STØRSTE KONTRAKTLABORATORIUM MED NY SATSNING PÅ DANSK BIOTECH
Siden Unilabs, der er en af Europas største udbydere af diagnostik, i 2021 kom på danske hænder, har dansk Biotech & Pharma været...
muusfoto_IMG02886
Gubra er klar til næste vækstrejse
I det grønne område ved DTU Science Park i Hørsholm holder kontraktforsknings- og biotekvirksomheden Gubra til i en stor bygning lavet...