Vi har brug for nye Novo Nordisk eventyr i Danmark, og det kan meget vel komme fra et bredere spektrum af biotek, f.eks. med afsæt i det globale behov for grøn omstilling, siger Mads Krogsgaard Thomsen, direktør for Novo Nordisk Fonden.
Danmark er det land i verden, der næst efter Schweiz, er bedst til innovation, viser internationale opgørelser.
”Det er fantastisk, men det er vigtigt, at vi til stadig gør alt hvad vi kan, for at omsætte innovationen, idérigheden og indsigterne til kommercialisering, vækst og beskæftigelse.”
Det siger Mads Krogsgaard Thomsen, der fornylig vekslede stillingen som koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk A/S til jobbet som direktør for Novo Nordisk Fonden. I sin tid i Novo Nordisk A/S var Mads Krogsgaard Thomsen chef for 7.000 ansatte, så han kender noget til betydningen af talent og innovation.
”Life science har allerede været en fantastisk væksthistorie for Danmark, men hvis vi tænker bredere, så har vi mulighed for, med afsæt i forskellige former for biotek, at gøre både industriel biotek og grøn biotek til fremtidige globale styrkepositioner for Danmark. Især i forbindelse med omstilling af landbrug og fødevarer over hele verden, ligger der kolossale muligheder – og det kan være kimen til at skabe det næste danske Novo Nordisk eventyr,” forudser Mads Krogsgaard Thomsen.
I regeringens nylige opdaterede life science strategi lægges der bl.a. vægt på, at Danmark skal blive et udstillingsvindue for hele verden for de mange styrkepositioner i landets farma og biotek.
Brug for talent fra udlandet
”Det er fint, og vi skal selvfølgelig gøre alt hvad vi kan for at tænde et naturvidenskabeligt lys i øjnene helt ned til eleverne i første klasse, og siden skal vi anspore de dygtige forskere til selv at vove springet og skabe egne virksomheder, men vi har i den grad også brug for at tiltrække endnu mere talent fra udlandet, forskere fra Europa, USA og andre steder.”
Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at ny teknologi og innovation gør, at disciplinerne udvikler og befrugter hinanden, og det betyder efterspørgsel efter arbejdskraft med nye kompetencer – også i relation til biotek og life science. Og det i en sådan grad at vi kan komme til at mangle eksempelvis dataanalytikere fordi brug af kunstig intelligens til analyse og indsamling af store mængder data griber om sig.
Ikke stærkere end det svageste led i kæden
”Life science i Danmark har mange styrkepositioner, og vi har stort set alle led i værdikæderne her i landet, men man skal huske på, at en kæde ikke er stærkere end det svageste led, og det er derfor vigtigt at vi sætter ind på de felter, hvor vi kan se, at vi risikere at sakke bagud,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Derfor har Novo Nordisk Fonden bl.a. planer om at støtte et pionércenter for kunstig intelligens. Centeret vil forske i kunstig intelligens, også forkortet AI for ’artificial intelligence’ på tværs af forskellige samfundsudfordringer, herunder forudsigelse og forebyggelse af sygdomme, overvågning af klimaforandringer og biodiversitet samt energi og infrastruktur.
Undgå udhuling af de offentlige forskningsbevillinger
Med til styrkepositionerne hører rammebetingelser i bred forstand. Relationen mellem det offentlige og det private er en af rammebetingelserne. Mads Krogsgaard Thomsen peger på, at det glimrende samarbejde, vi så herhjemme mellem myndigheder, hospitaler og life science virksomheder under COVID-19, har gødet jorden for yderligere offentlig-private partnerskaber.
”Det er meget positivt, at vi kommer noget af berøringsangsten mellem det offentlige og det private til livs. Men vi må ikke udhule grundlaget for den selvstændige grundforskning på universiteterne. De offentlige bevillinger til grundforskningen har været stagnerende i de senere år, og det går ikke, at det bliver en normaltilstand, at private aktører skal fylde hullerne i de offentlige forskningsbevillinger. Det er en vigtig del af rammebetingelserne, og det må vi ikke glemme,” understreger Mads Krogsgaard Thomsen.
Et holdningsskift til life science
Fondsdirektøren benytter lejligheden til at reflektere over life sciences stilling i samfundet i almindelighed.
”Jeg tror, at der i den bredere offentlighed er sket et holdningsskift til sundhed og life science i kølvandet på COVID-19. Holdningsskiftet går på, at det nu er nødvendigt og vigtigt at forholde sig til betydningen af, at have en stærk sundhedssektor og en mangfoldig og idérig underskov af biotek og life science virksomheder, der ikke alene kan udvikle vacciner, men også medicin og frembringelser, der kan øge bæredygtigheden i stort set alle dele af samfundet. Og en øget opmærksomhed på betydningen af ny teknologi. Det gælder også snævert i forhold til COVID-vaccinerne, som løbende skal opdateres i takt med at mutationerne udvikler sig. Det kan kun ske så effektivt i takt med ibrugtagning af ny vaccineteknologi og et meget stærkt samspil mellem det private og det offentlige. Dén historie skal vi huske at fortælle,” slutter Mads Krogsgaard Thomsen.
