Sponseret indhold

AutoMester servicerer Danmarks grønne bilpark

Af:

Landets største værkstedskæde vil med AutoMester E+ værkstederne gøre hverdagen lettere for folk med el- og hybridbiler. Mekanikerne har en specialiseret teknikeruddannelse i el- og hybridbiler, og værkstederne har udstyret til at kunne håndtere alle modeller inden for de forskellige bilmærker.

Det er et langt, sejt træk at få omstillet den danske bilpark til miljøvenlige biler som el- og hybridbiler. Men bevægelsen er i fuld gang og landets største kæde af værksteder, AutoMester, er klar til at servicere kunderne i de bæredygtige biler.

”Vi har 415 værksteder og heraf er de 111 E+ værksteder, som har et særligt fokus og kompetence inden for el- og hybridbiler. Vores mål er at blive det foretrukne værksted for folk med disse biltyper – også de nye”, siger Jan Ankersen, der er kædechef i AutoMester og tilføjer, at  kunderne får et års gratis vejhjælp, som dækker i hele Danmark, når bilen serviceres efter fabrikantens forskrifter.

Der er ikke specifikke branchekrav til landets mekanikere om særlige kurser i el- og hybridbiler, men AutoMester har sat sin egen høje standard for kædens værksteder, der ønsker at være en del af E+. Således er det obligatorisk for et sådant værksted, at mekanikerne skal gennemgå en speciel el-hybridtekniker uddannelse, der giver dem en særlig indsigt i biltyperne. 

AutoMester E+ servicerer alle modeller af el- og hybridbiler

Værkstederne forpligter sig samtidig til at investere i det nødvendige reparations- og sikkerhedsudstyr, der gør, at de bliver specialister på tværs af alle modeller fra f.eks. e-Golf til BMW 3 plug-in hybrid. 

”Der kræves faktisk en særlig opmærksomhed på sikkerhed, når det handler om el-biler. Der er tale om højvoltsspænding i el-
bilernes systemer, så hvis man tager fat i de forkerte ledninger, kan man få alvorlige stød. Derfor laver vi afspærringer på værkstedet omkring den el-bil, der er under service eller reparation ” siger Jan Ankersen. 

AutoMester sigter med E+ konceptet, der blev introduceret i august 2019, mod at gøre det grønne så lettilgængeligt som muligt for de bilister, der tager den mere bæredygtige vej. 

Den grønne kunderejse starter allerede, når man laver en online booking til service af sin el- eller hybridbil, hvor lånebilen indenfor kort tid, naturligvis også er el eller hybrid. I forbindelse med bookingen donerer AutoMester E+ et beløb til landsorganisationen Plant et Træ svarende til et nyplantet træ. 

Antallet af el-biler skal 46-dobles

Tal fra Danmarks Statistik viste i september 2020, at bestanden af el-biler var nået op på 21.500 og dermed 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler. Klimarådet har anbefalet, at der i 2030 skal køre mindst 1 million el-biler rundt på de danske veje, hvis ambitionerne om CO2-reduktion på 70 pct. i forhold til 1990 skal nås. Det kræver altså 46 gange flere el-biler på vejene. 

Plug-in hybrid og brintbiler var i samme opgørelse fra Danmarks Statistik nået op på 20.400 – primært drevet af en kraftig stigning i førstnævnte. 

”Men brintbiler er også en vigtig del af fremtiden,” påpeger Jan Ankersen. 

”Vi vil se en kraftig stigning i efterspørgslen på både el-, hybrid- og brintbiler i de kommende år og bilproducenterne vil løbende videreudvikle teknologierne og nye modeller. Vi følger udviklingen tæt og vil kunne håndtere alle typer af bæredygtige personbiler. En vigtig del af vores service er også, at vi vejleder kunderne om deres første eller næste køb af en bæredygtig bil, der passer bedst til deres kørselsbehov og økonomi. Folk er altid velkomne til at søge vejledning på det lokale E+ værksted,” siger Jan Ankersen. 

AutoMester er Danmarks største kæde af værksteder. Samlet er der 415 værksteder og heraf er de 111 E+ værksteder. E+ konceptet fokuserer på bæredygtighed og miljø. Det grønne E står blandt andet for el-/hybridbiler, e-handel og energibevidsthed – og plus’et fortæller, at man på et AutoMester E+ værksted altid har mulighed for ydelser som:

Gratis E+ Vejhjælp, online booking, service- og reparationsaftaler, FordelsKlub, vejledning omkring bæredygtig kørsel og miljøforbedringer på benzin- og dieselbiler, service og reparation af el- og hybridbiler, hente-/bringeservice, hjulopbevaring (dækhotel), og så plantes der et træ for hvert serviceeftersyn, der bookes online på et AutoMester E+ værksted.

AutoMester vandt titlen som Årets Værkstedskæde og AutoMester E+ vandt for Årets tiltag ved den seneste Auto Awards.

Læs mere på www.automester.dk

Vi har 415 værksteder og heraf er de 111 E+ værksteder, som har en særlig fokus og kompetence inden for el- og hybridbiler

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...