“Da vi havde etableret Scandion Oncology, forsøgte vi at rejse penge ved en privat investorrunde, men det var næsten umuligt i Danmark, indtil vi fortalte, at det var vores plan at gå på den svenske børs inden for et år. Så ville alle gerne være med, for det betød, at de nemt ville kunne handle aktien og dermed selv afgøre, hvornår de ville aktivere deres investering. Vi fik 500 procents overtegning på vores aktier,” siger Nils Brünner, CSO i Scandion Oncology, som udvikler lægemidler mod kræftceller, der er resistente over for kemoterapi.
I sine to år på den svenske Spotlight-børs er Scandion Oncology-aktien steget mere end 1.000 procent.
Større omsætning på aktien
Ifølge Nils Brünner er der flere gode grunde til, at Scandion Oncology – og flere andre danske biotekselskaber – er gået på børsen i Sverige for at rejse kapital.
”Investeringsmiljøet er langt bedre i Sverige end i Danmark. Med Scandion Oncology er det tredje gang, jeg er på den svenske børs med et firma, og det er det samme hver gang. Der er meget større omsætning på aktien, så man kan altid købe og sælge. Der er en anden investerings- og opsparingskultur i Sverige end i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at beskatningen på aktiegevinster i Sverige er symbolske 0,3 procent. Det betyder, at mange svenskere selv investerer deres pensionsmidler.”
For de danske biotekselskaber er fordelen ved det likvide svenske aktiemarked, at det skaber større risikovillighed blandt biotekinvestorer.
”Der er himmelvid forskel på, hvordan det er gået de danske firmaer, der er gået på den danske børs, og dem, der er gået på den svenske børs,” siger Nils Brünner.
Ikke besværligt
Og det er ikke spor besværligt, understreger han, selv om man er registreret som dansk selskab.
”I Sverige er der professionelle firmaer, som lever af at hjælpe alle de mindre virksomheder på børsen med at skrive rapporter og indsende de rigtige regnskaber. Man skal ikke ansætte ekstra folk, fordi man er kommet på børsen i Sverige.”
Noteringen i Sverige er ifølge Nils Brünner afgørende for, at Scandion Oncology har kunnet rejse kapital nok til hurtig igangsætning af fase II kliniske studier og hurtig produktion af lægemidler nok til studier et godt stykke frem i tiden.
Husk også EU-støtten
Som biotekfirma skal man også huske muligheden for at få EU-støtte – op til 2,5 millioner euro.
”Mit råd er, at man finder et professionelt firma til at hjælpe sig med at skrive ansøgningen. Selv om jeg har skrevet mange ansøgninger gennem alle mine år i forskning, kan jeg ikke skrive dem så godt, som de kan. Gennem tilskudsprogrammet EUopSTART under Uddannelses- og Forskningsministeriet kan man i øvrigt få dækket halvdelen af sine udgifter til ansøgningen,” siger Nils Brünner.
Anden afprøvning af SCI-101
Scandion Oncology går i oktober i gang med anden kliniske afprøvning af lægemiddelkandidaten SCO-101, som i kombination med kemoterapi bekæmper kræftceller, der ellers er resistente mod kemoterapi.
Afprøvningen skal primært foregå på de onkologiske afdelinger på Aalborg Universitetshospital og Herlev Hospital. Her skal SCO-101 testes i behandlingen af patienter med bugspytkirtelkræft, som rammer cirka 800 danskere hvert år.
”Vi har i dag ikke rigtig nogen behandling, der gør en væsentlig forskel for patienterne. Bugspytkirtelkræft kan oftest ikke opereres. Eneste mulighed for disse patienter er kemoterapi, som kun gavner 25 procent af patienterne, og den gavn er ofte kortvarig, fordi kræftcellerne bliver resistente overfor kemoterapi,” siger Nils Brünner.
Den tredje kliniske test af SCO-101 er også på vej. Her skal SCO-101 testes på patienter, som har metastatisk brystkræft og er blevet resistente over for behandling med antiøstrogener. Dette studie finansieres blandt andet af en EUROSTAR-bevilling, som Scandion Oncology modtog tidligere på året.
