I 2030 skal de sjællandske busser være fossilfri – og mindst halvdelen i form af el-busser eller andre nul-emissions-busser. Movias mobilitetsplan, der nu er i høring hos kommuner og regioner, foreslår desuden etablering af flere lynhurtige BRT-linjer.
Mobilitetsselskabet Movia, der ejes af Region Hovedstaden og Region Sjælland samt de 45 kommuner på Sjælland og øerne, har netop sendt en særdeles grøn og miljøvenlig mobilitetsplan i høring hos ejere og en række interessenter.
Planen skitserer, hvordan selskabet vil få flere til at bruge kollektive transport – og samtidig reducere udledningen af bl.a. CO2, så den samlede transport på Sjælland bliver så bæredygtig og grøn som overhovedet muligt.
Centralt i planen står målet om, at alle sjællandske busser skal være fossilfri i 2030. Heraf skal mindst halvdelen af dem være el-busser eller andre nulemissions-busser.
Dertil kommer, at selskabets flextrafik, som kommuner og regioner kan bestille til f.eks. handicapkørsel, frem mod 2030 skal omstilles til udelukkende at foregå i elbiler. Og endelig foreslår man, at tog, der indkøbes efter 2020, skal drives af el. Det er ambitiøst, men nødvendigt, siger plandirektør i Movia, Per Gellert:
– Klimakrisen er reel, og der er opbakning politisk, folkeligt og blandt virksomhederne til en ambitiøs klimaindsats. Det gælder ikke mindst i en række kommuner, hvor introduktionen af nulemissionsbusser, der hverken udleder CO2, NOx eller partikler, faktisk er gået hurtigere end forventet.
– Derfor – og fordi Movia som en offentlig virksomhed har et ansvar, foreslår vi nu en række endnu mere ambitiøse mål end dem, vi aftalte i vores seneste trafikplan fra 2016, siger han og nævner, at flere kommuner har investeret i klimavenlige busser, og at en del af dem faktisk drives på el.
Et kommunalt dilemma
Men selvom det på mange områder går bedre end forventet, er omstillingen ikke uden udfordringer og dilemmaer.
Én af udfordringerne er f.eks., at el-busserne i dag er op til 22 procent dyrere end de dieseldrevne alternativer. Og selvom priserne hastigt er på vej nedad, løser det ikke problemerne her og nu, siger Per Gellert:
– Vi står pt i et vadested, hvor el-busserne er en dyrere løsning. Det stiller nogle kommuner i et svært dilemma, hvor man for at få råd til el-busserne kan være fristet til at skære ned på antallet af afgange. Det vil få den meget uheldige konsekvens, at flere vil vælge at tage bilen, og det er en ond spiral, som forværrer både miljø- og trængselsproblemerne, siger han og peger på den løsning, som de fleste kommuner vælger:
– De prioriterer at have mange afgange indtil priserne på el-busser er kommet lidt længere ned.
– Dermed sikrer de, at så mange som muligt benytter offentlig transport, men må så til gengæld acceptere, at transporten ikke sker på den allermest miljøvenlige måde. I Movia mener vi, at det er den rette prioritering, men vi håber også, at man fra statslig side er villig til at støtte omstillingen i en årrække. Det har man gjort før i forbindelse med montering af partikelfiltre og katalysatorer på busser i København og på Frederiksberg. Det ville selvfølgelig være den allerbedste løsning i forhold til at få den grønne omstilling hurtigt videre, siger Per Gellert.
Bus Rapid Transit – en oplagt mulighed
En helt anden, men relateret udfordring, som Movia adresserer i sin mobilitetsplan, er den forventede befolkningstilvækst frem mod 2030 i hovedstadsregionen. Den er på ikke mindre end 120.000 personer.
Det vil i sagens natur generere et større behov for transport, hvorfor kommuner og regioner i disse år bygger letbane og metro. Movias mobilitetsplan peger på de såkaldte BRT-linjer som et nødvendigt og oplagt supplement til netop letbane og metro.
BRT er et internationalt anerkendt mobilitetskoncept, der står for ”Bus Rapid Transit” – og hurtighed er netop, hvad der er brug for, siger Per Gellert:
– Der er tale om et klimavenligt mobilitetskoncept designet til moderne byer, som bedst kan betegnes som tog på hjul. Linjerne kører med mange afgange i timen, kan rumme 2-300 personer pr. enhed og kører i egne vejbaner med forrang i lyskryds, så kø-kørsel helt undgås. Og så kører linjerne på el, så der hverken udledes støj, CO2 eller partikler.
Dermed er BRT-linjerne i realiteten et supplement til letbane og metro – men løsningen er væsentlig hurtigere at etablere og desuden meget billigere. Faktisk siger erfaringerne, at BRT-linjer i anlægspriser koster 60 mio. pr. km., mens letbaner koster i omegnen af 240 mio. kr. og metrobaner hele 1,5 mia. kr.
Dertil kommer, at BRT-linjer kan anlægges på bare fire til seks år, mens de tilsvarende tal for letbane og metro er henholdsvis otte til ti og 12 til 16 år.
– Ud fra netop den nye klimalovs målsætning om 70 pct. CO2 reduktion i 2030, anlægstid og pris peger vi på BRT-linjer som en rigtig god mulighed, der bør indgå i det videre arbejde med at få flere til at stille bilen, og dermed bidrage til en mere bæredygtig transport, lyder det fra Per Gellert.