Tager man en tur på de danske veje og stisystemer, kan man ved selvsyn konstatere at mange af de traditionelle stål- og betonbroer er forsvundet. I stedet er de erstattet med flotte træbroer, der harmonerer med den omgivende natur.
Men æstetikken er langt fra den eneste årsag, når kommuner og andre vælger at udskifte stål og beton med træ – selv når det gælder meget store broer. Sådan lyder det fra Wood-ways.com, der har produceret og monteret mange af træbroerne landet over.
– Ud over prisen stræber kommunerne efter en grønnere miljøprofil, og derfor vælger de træ fremfor stål eller beton, siger direktør John Paaskesen, og peger på de bagvedliggende beregninger.
De viser ifølge organisationen Træ, at hver kubikmeter træ, der erstatter andre byggematerialer, reducerer CO2 udslippet i atmosfæren med 1,1 ton. Dertil kommer, at træet i sig selv binder yderligere 0,9 ton CO2. Det er en forskel, der er til at tage og føle på – og det er altså den, der ifølge John Paaskesen betyder mere og mere.
– Træ er det naturlige valg, når løsningen skal passe ind i miljøet, og træ er også langt at foretrække, når det handler om bæredygtighed. Af samme grund er de fleste af Wood-ways.com’ broer udført i netop træ, lyder det.
Certificeret og innovativ
For Wood-ways.com har de miljømæssige hensyn altid været afgørende i valg af materialer og produktionsprocesser, fortsætter John Paaskesen.
Faktisk har Wood-ways.com siden 2010 været FSC-certificeret, hvilket betyder, at man lever op til markedets skrappeste miljøkrav og samtidig kan sikre og dokumentere både lovlighed, bæredygtighed og sporbarhed for alle sine produkter.
– Vores erfaring siger, at man sagtens kan være miljømæssig ansvarlig uden at gå på kompromis med hverken kvalitet eller æstetik, siger han og nævner, at en vis innovationskraft dog har været nødvendig.
Hårdttræ – hele vejen
Tidligere var det eksempelvis kun broernes dæk og værn, der blev lavet i hårdttræ. Anledningen var, at den bærende konstruktion skulle udføres i limtræ, og da hårdttræ ikke lader sig lime på samme måde som blødere træsorter, benyttede man i stedet sibirisk lærk.
Hos Wood-ways.com ønskede man imidlertid at bygge komplette broer i hårdttræ, og begyndte derfor at eksperimentere med forskellige teknikker. Efter noget tid – i 2009 – kom man op med en metode, hvor lag på lag af hårdttræs-lameller skrues og boltes sammen, indtil de udgør en solid brovange. En løsning der naturligvis er eftervist af statiske beregninger. Det var noget af et gennembrud, fortæller John Paaskesen:
– Det betyder, at vores broer i dag hele vejen igennem er udført i hårdttræ fra Afrika og Sydamerika, og dermed er helt unikke rent æstetisk. Dertil kommer, at de sorter vi bruger, er ekstremt kompakte i struktur og vægtfylde, og har et højt indhold af naturlige olier. Det sidste er med til at beskytte træet og overflødiggøre yderligere imprægnering og vedligehold, til glæde for både miljø og ejeren af broen.
Bygges på værkstedet
John Paaskesen anslår, at han og hans 15 mand store mandskab har produceret og montere flere end 500 broer landet over. Det tæller alt fra den lille bro på tre meter i længden og til store broer på mere end 30 meter, som selv lastbiler og landbrugsmaskiner kan passere.
– Vi laver i princippet alt fra de mindste til de største broer, som vi udfører med skrid sikring, og i øvrigt designer helt efter kundens ønsker, siger han og fortæller, at broerne produceres hjemme på værkstedet og derefter transporteres til den ønskede adresse. Når broen er vel fremme, funderes den enten på præfabrikerede betonfundamenter eller ved hjælp af jordskruer.
Behov for flere og større broer
Frem til 2016 var der bare ti mand ansat i Wood-ways.com. Men derefter eskalerede efterspørgslen, og det var nødvendigt at udvide mandskabet med yderligere fem mand. Og kikker man på tendenserne, er der meget, der tyder på, at det ikke er sidste gang John Paaskesen skal ud og ansætte flere folk.
– Der kommer hele tiden mere vand i vores søer og åer, hvilket stiller krav om flere og længere broer. Dertil kommer at der etableres flere og flere supercykelstier, som også stiller krav om bredere og stærkere broer. På den baggrund forventer vi ikke at bliver arbejdsløse lige med det samme, smiler han.
