Danske designermøbler i vækst

Den nye flagship store i Osaka.

Af:

Carl Hansen & Søn har i mere end 100 år fremstillet stole og borde designet af bl.a. Hans J. Wegner, Poul Kjærholm og Børge Mogensen. De tidløse og bæredygtigt fremstillede klassikere er mere efterspurgte end nogensinde, hvorfor man i disse år åbner en række flagship stores i storbyer verden over.

Ejer og 3. generation i familiefirmaet Carl Hansen & Søn, Knud Erik Hansen.

Der er noget ved danske designermøbler fra det 20. århundrede, der bliver ved med at appellere til forbrugere over hele verden. De rene materialer, det funktionelle formsprog og den lange levetid gør, at fx en Y-stol af Hans J. Wegner eller en Safaristol af Kaare Klint stadig passer ind i et moderne hjem – selvom det er flere generationer siden, de blev tegnet.

‘Made in Denmark’
Begge nævnte stole produceres stadig i Danmark af familievirksomheden Carl Hansen & Søn, hvis historie går tilbage til 1908 og i dag drives af 3. generation, Knud Erik Hansen.

Han er bogstaveligt talt vokset op i snedkerværkstedet på Fyn, der den dag i dag er verdens største producent af Hans J. Wegners stole, og derudover også fremstiller en lang række designs fra kendte danske møbelarkitekter som Arne Jacobsen, Børge Mogensen, Ole Wanscher og Poul Kjærholm.

Desuden arbejder man tæt sammen med talentfulde unge designere fra bl.a. Danmark, Holland og Tyskland, der viderefører den eksisterende designarv på fineste vis.

“Vi mærker en stigende interesse for vores tidløse møbler, ikke blot pga. designet, men også fordi de fremstilles med omtanke og kan holde en livstid eller mere. Det er, som om brug og smid væk-kulturen er på vej ud. Forbrugerne vil gerne passe på de ting, de har. Vi ser tendensen over hele verden, især i Asien og Europa. Folk sætter pris på vores ægte naturprodukter, hvor vi udelukkende anvender træ, papir, læder og uld”, forklarer Knud Erik Hansen.

Kaare Klints Safaristol

Bæredygtighed
Det er i høj grad også et spørgsmål om øget fokus på bæredygtighed, for hos Carl Hansen & Søn er hele produktion indrettet til at minimere spild. Den smule spildtræ, der ikke helt kan undgås, anvendes i det lokale fjernvarmeværk og varmer derved husene i lokalområdet op.

“Vi indkøber vores træ fra bæredygtige skovbrug og ansvarlige savværker, som vi har samarbejdet med i mange år. Papirgarnet kommer også fra bæredygtige skove og er biologisk nedbrydeligt, og vores læder- og polstringsmaterialer kommer fra garverier og producenter, som stiller strenge krav til bæredygtighed”, siger Knud Erik Hansen.

Hans J. Wegners Y-stol har en ikonisk silhuet

Flagship Stores skyder op
For at imødekomme den stigende interesse har Carl Hansen & Søn de sidste par år åbnet en række flagship stores i storbyer verden over, hvor kunderne kan komme helt tæt på og ved selvsyn opleve kvaliteten. Forretningerne fører ud over virksomhedens eget sortiment også masser af andre ting til hjemmet – lige fra glas og vaser, til lamper og tekstiler.

Foreløbig er der åbnet forretninger i hjembyen Gelsted og i København, Stockholm, London, Milano, Tokyo, Osaka, San Francisco og New York – og i 2020 regner virksomheden med et tilføje butikker i Beijing og Shanghai.

Se mere på

www.carlhansen.com

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

1
Lene Halse løfter køkken- og boligindretningen til nye højder
Gennem 25 år har indretningsarkitekt og køkkendesigner Lene Halse tegnet personlige køkkener til luksusboliger i ind- og udland – ofte...
_GR87683
VI EJER 5 FANTASTISKE FERIEBOLIGER RUNDT OMKRING I EUROPA
21-5 er et ferieboligkoncept, hvor 21 familier sammen ejer 5 unikke ferieboliger. Ved at være flere ejere sammen får I mere for pengene....
Folkemødet 2019
Demokratiet hyldes i fire dage
Efter aflysning i 2020 og en coronatilpasset version i 2021, vender Folkemødet i 2022 tilbage med fuld kraft.  ”Vi er utroligt...