2019 var året, hvor Danmark for første gang nogensinde fik dækket halvdelen af sit elforbrug af vedvarende energi i form af sol (3%) og vind (47%), viser tal fra statens Energinet, der ejer det danske elnet. Med tiden vil vedvarende energi komme til at fylde endnu mere og traditionelle kraftværker mindre.
Det giver udfordringer med at sikre et stabilt elnet, for vind og sol er ustabile størrelser. Vores forbrug er også svingende − højt om dagen, lavt om natten. Læg oveni stadigt flere elbiler, der skal lades op − hvis vi formår at følge Klimarådets anbefaling, så kører der en million elbiler rundt i Danmark i 2030.
Alt sammen giver det en stadig større belastning af elnettet, og det bliver også sværere og dyrere at holde balancen i elnettet. Der er balance, når hyppigheden af vekselstrømmens svingninger i elnettet ikke afviger for meget fra 50 Hz. Hvis ikke balancen opretholdes, vil vores elektriske apparater ikke fungere, og nettet bryder sammen.
Store bygninger kan balancere elnettet
Men Siemens har udviklet en løsning baseret på de store bygninger i Danmark.
”Den grønne omstilling vil medføre et enormt pres på elnettet, men det kan imødekommes et langt stykke henad vejen ved at bruge store bygningskomplekser som dynamiske forbrugere. De deltagende bygninger − som eksempelvis storcentre, erhvervsbygninger, universiteter og hospitaler − skal simpelthen automatisk regulere køling og ventilation i meget korte perioder, når der er brug for det i elsystemet,” siger Jesper Skou, divisionsdirektør i Siemens.
Siemens har netop gennemført en workshop med Energinet, hvor man diskuterede, hvordan det rent praktisk kan komme i brug i Danmark. Herunder identificerede man et stort potentiale på området.
”På kort sigt vil der kunne opnås et potentiale på 10 MW til balancering af elnettet ved at store bygninger automatisk skruer 30-40% op eller ned for køling og ventilation kortvarigt − fra få sekunder til få minutter i det omfang, der er brug for det. På længere sigt vurderer vi, at potentialet er op til 10 gange så stort, hvis vi får alle store bygninger med, ” siger Jesper Skou og henviser til, at projekter i Finland og Østrig har demonstreret, at systemet virker.
Bygningsejerne tjener penge på det
De deltagende bygninger skal investere i Siemens’ avancerede softwaresystemer for at være med, men Jesper Skou vurderer, at investeringen typisk er tjent hjem på 3-4 år. For med i regnestykket − udover den brandingmæssige værdi for de deltagende − hører nemlig også, at virksomhederne tjener penge på at være med, idet Energinet vil betale for bygningernes vigtige bidrag til at opretholde et stabilt elnet.
”For 10-15 år siden viste de offentlige bygninger vejen for energirenoveringer af bygningsmassen, hvorefter private aktører fulgte efter. Det er vores håb, at de også denne gang kan gå foran og vise vejen for bygningernes fleksible integration med elnettet,” siger Jesper Skou.
Det er ikke blot bygningsmassen, indgå i systemet som fleksible energiforbrugere. Ladestandere til elbiler på parkeringspladserne ved store bygningskomplekser er også oplagte, mener Jesper Skou.
”Vi går ind i en fremtid, hvor det er vigtigt, at forbrugere og producenter af el mødes, og det bliver med en anden tilgang end den, vi er vant til. Historisk set har produktionen været indrettet efter forbruget. Men med en produktion, der er mere baseret på vedvarende energi, skal vi fremover omvendt tilpasse forbruget efter produktionen. Vi skal have en mere intelligent og dynamisk elstyring, som automatisk sikrer en mere jævn fordeling af forbruget, og her er de store bygninger en del af løsningen. Det er et af elementerne i den energioptimering, som vi arbejder med, ” siger Jesper Skou og tilføjer, at et andet vigtigt element fortsat er at tage toppen af de store bygningers energiforbrug, som typisk kan reduceres med 20-40%.
