Sponseret indhold

Sensorer og data gør byggeriet smartere

”Løsningerne findes, så det handler også om, at virksomheder som os selv, der har knowhow og ekspertise inden for IoT, skal gøre branchen mere opmærksom på, at infrastrukturen, teknologien, sikkerheden og softwaren til dataopsamling er på plads,” siger Martin Nielsen Nørskov, Head of IoT i make:net.

Af:

Med en fuld IoT-løsning på byggepladsen opnår entreprenører og øvrige projektejere ikke bare øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug til gavn for økonomi og klima – de bliver også klædt på til at optimere den næste byggeproces og udvikle nye produkter og forretningsmodeller.

Livet på byggepladsen kan med fordel trackes og måles med IoT-teknologi. Det hedder Smart Construction. Lige fra det øjeblik spaden stikkes i jorden første gang, til bygherre får stukket nøglen i hånden, kan opsamling af data fra sensorer give overblik og indsigt til gavn for både det aktuelle byggeprojekt og kommende opgaver.

”Med Smart Construction opnår entreprenører og øvrige projektejere øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug på byggepladsen her og nu i det aktuelle projekt, fordi det bliver muligt konstant at måle på status og indrette arbejdet derefter.
Derudover kan man bruge de opsamlede data til at optimere den næste byggeproces og til datadrevet innovation ved at udvikle nye produkter og forretningsmodeller”.

Det siger Martin Nielsen Nørskov, Head of IoT i installationsfirmaet make:net, som blandt andet er specialiseret i netværk, sikkerhed og IoT-løsninger som Smart Construction.
En fuld IoT-løsning fra make:net omfatter hele økosystemet fra sensorer, transmission, datalagring, software og en brugervenlig frontend, hvor kunden kan designe dashboards efter sit eget behov.

Lavpraktik med stor betydning
Sensordata kan blandt andet bruges til at identificere potentielle risici i god tid og til at overholde de sikkerhedsanvisninger, der måtte være på byggepladsen.

”Det kan være helt lavpraktiske, men alligevel afgørende faktorer. Hvis grundvandet stiger, kan det være vigtigt at reagere, inden vandet oversvømmer pladsen og i værste fald ødelægger installationer. Det kan være, at grundvandspumpen er ved at stå af. Opdager man det i tide med sensorers hjælp, kan man nå at sætte mobile pumper på. Med de klimaforandringer vi kigger ind i, bliver stigende grundvand et større og større problem i byggerier over hele landet,” forklarer Martin Nielsen Nørskov.

Sensorer kan også tracke medarbejdere og materiel, så man altid ved, hvor mandskab og maskiner befinder sig.

IoT-teknologien understøtter også den del af sikkerhedsarbejdet, som skal dokumentere, at man f.eks overholder de specifikationer, som fabrikanten har anvist. Det kan for eksempel handle om, under hvilken temperatur eller luftfugtighed man installerer eller opbevarer byggematerialer.

Med Smart Construction opnår entreprenører og øvrige projektejere øget produktivitet, større sikkerhed og reduceret energiforbrug på byggepladsen.

Bedre udnyttelse af ressourcer og aktiver
Med IoT kan entreprenøren også udnytte sine aktiver og ressourcer bedre.

”Med sensorer på byggekranens motor kan vi give indblik i, hvornår og hvor ofte den bruges. Det er meget relevant$ at vide, hvis det viser sig, at man faktisk kan nøjes med færre kraner på pladsen. Samtidig kan sensorer bruges til at detektere parametre som for eksempel temperatur eller vibrationer. Hvis de går ud over de grænseværdier, der er for den pågældende motor, kan det være et tegn på, at et eller andet er ved at gå galt. Så kan vi rykke ud og lave forudsigelig vedligeholdelse og reparere kranen, inden den bryder sammen. Det kan optimere oppetiden samt forhindre fordyrende og forsinkende produktionsstop.”

De mange sensorenheder er trådløse og kører på batteri. Det er nemt at sætte dem på værktøj og materialecontainere, så man forebygger tyveri og indbrud og altid ved, hvor aktiverne er henne. Sensorer eliminerer også et klassisk eksempel på ressourcespild på byggepladser.

”Mange faggrupper har brug for mobile lifte, men de er ikke altid så gode til at få indblik i udnyttelsesgraden og derved forudsige behovet. Hvis de i højere grad bruger data, kan de blive bedre til at koordinere med hinanden.”

Nemt at komme i gang med IoT
Ifølge Martin Nielsen Nørskov er der stadig et stykke vej at gå for byggebranchen, før den for alvor har omfavnet IoT og udnytter alle de muligheder, som sensorer og data skaber.

”Løsningerne findes, så det handler også om, at virksomheder som os selv, der har knowhow og ekspertise inden for IoT, skal gøre branchen mere opmærksom på, at infrastrukturen, teknologien, sikkerheden og softwaren til dataopsamling er på plads.
Teknologien skal bare tages i brug, og løsningen kan indrettes præcist efter kundens behov. Det er ikke svært at komme i gang med IoT og indsamling af data. Mange beslutningstagere i byggeriet bliver overraskede over, hvor hurtigt de med en mindre investering kan komme i gang med IoT.”

FAKTA

make:net har opbygget en bred kompetence indenfor IoT og kan hjælpe din virksomhed både før, under og efter jeres IoT projekt og understøtte jeres digitale transformation.

make:net tilbyder rådgivning og design, herunder en grundig behovsanalyse og hjælper
med at forankre ejerskabet i organisationen. make:net bistår med installation, programmering og konfiguration af din IoT-løsning.

Du har også mulighed for at indgå en serviceaftale, hvor make:net vedligeholder din
IoT-løsning, så du kan koncentrere dig om din kerneforretning. make:net's egen cloudbaserede IoT-serviceplatform Conmatics (SaaS) giver dig mulighed for at forbinde dine IoT enheder samt distribuere, visualisere og analysere dine data.

make:net samarbejder med de nationale udbydere af IoT-netværk og kan også hjælpe dig med at installere dit eget IoT-netværk.

Se mere på www.makenet.dk

Mange beslutningstagere i byggeriet bliver overraskede over, hvor hurtigt de med en mindre investering kan komme i gang med IoT

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Bucher_CityFlex_C40e_2
​​Hvem spænder ben for grøn transport?​ 
Samfundets øjne er stift rettet mod den grønne omstilling, og på hvordan vi hver især – virksomheder, kommuner og private – kan bidrage...
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Nu kan danske virksomheder få testet deres AI-produkter til Smart Cities
Tirsdag den 27. juni åbner digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) en konference for Test- og Eksperimenterings-Faciliteterne (TEF)...
Trifork 1
Dansk softwarefirma bygger intelligente kontorbygninger
Trifork udvikler blandt andet software til Smart Buildings og IoT. På trods af at byggebranchen giver mulighed for at anvende en række...