ITD styrer dansk vejgodstransport mod en grønnere fremtid

Af Carina Christensen, Adm. direktør hos ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Af:

ITD deler vi den politiske målsætning om at reducere udledningen af CO2 i Danmark med 70 procent i 2030 og en fossilfri transportsektor i 2050. Vi har samtidig en klar ambition om, at Danmark og dansk vejgodstransport i år 2030 skal være internationalt kendt inden for anvendelse og udvikling af ny grøn teknologi, herunder innovative grønne løsninger inden for transport og logistik.

Danske transport- og logistikvirksomheder har længe haft fokus på at sikre en øget effektivitet, hvor man undgår tomkørsler og udnytter kapaciteten bedst muligt til gavn for klimaet. Et resultat af den indsats er, at det nationale transportarbejde er steget betydeligt over årene, samtidig med at erhvervets CO2-udledning har holdt et stabilt niveau. Det vidner om et vejgodserhverv, der loyalt har arbejdet for at reducere erhvervets klimaaftryk, og det er vi meget stolte af.

Det er en stor og vanskelig opgave at gennemføre en grøn omstilling af den tunge vejgodstransport, men opgaven er ikke umulig, og det handler om at få sat skub i samarbejdet om at finde visionære, fremtidssikrede og realistiske løsninger, som både vedrører den tunge vejgodstransport, men som også går på tværs af sektorer, så vi kan komme i mål med nedbringelsen af C02-udledningen.

For ITD er det vigtigt, at den grønne omstilling af de tunge transporter sker på en gennemtænkt måde med respekt for branchens konkurrenceevne og dansk økonomi.
For at indfri målene for den grønne omstilling har ITD udarbejdet sin egen klimaplan ”Dansk vejgodstransport mod en grønnere fremtid”.

Klimaplanen er et led i ITD Vækststrategi 2030, der sætter retningen for fremtidig vækst i dansk vejgodstransport. For os gælder det først og fremmest om at styrke klimaindsatsen i EU. Fælles europæiske regler er det vigtigste instrument til at sikre den grønne omstilling af vejgodstransportsektoren, uden at det går ud over danske transport- og logistikvirksomheders konkurrenceevne.

For de er en garant for fair og lige konkurrencevilkår for alle transportvirksomheder – uanset, hvilket land virksomhederne kommer fra. På den måde er fælles regler med til at sikre, at vi undgår at havne i en situation, hvor man kan ”klimashoppe” mellem medlemslande. Det må og skal være hjørnestenen i dansk klimapolitik for den tunge vejgodstransport.

ITD har derudover identificeret seks nationale indsatsområder, som er afgørende for, at transport- og logistikbranchen kan bidrage mærkbart til regeringens reduktionsmålsætning for 2030. Alle indsatsområder indgår naturligvis også i ITD’s europæiske klimaarrangement.

Vi er her optaget af alternative drivmidler, optimal udnyttelse af produktionsapparatet, grøn infrastruktur, den grønne efterspørgsel, forskning og udvikling samt samspil med andre transportformer.

For de alternative drivmidler gælder det, at vi skal udnytte den eksisterende flåde mest optimalt samtidig med, at nye køretøjsteknologier kan understøtte erhvervets gradvise omstilling, så længe de grønne teknologier enten ikke er markedsmodne eller alt for dyre. Det skal blandt andet ske ved langt bedre afgiftsstruktur end i dag.

I Danmark har transport- og logistikerhvervet på imponerende vis formået at holde drivhusgasudledningen på et relativt stabilt niveau på trods af et markant stigende transportbehov. En fortsættelse af den udvikling kræver, at der fra politisk side åbnes op for muligheden for at anvende produktionsapparatet optimalt. Grøn infrastruktur kræver, at der foretages kloge og langsigtede investeringer i infrastrukturen og intelligente transportsystemer, hvor man både øger mobiliteten i samfundet og begrænser udledningen fra vejgodstransportsektoren.

For at sætte yderligere skub i den grønne omstilling af de tunge transporter er det afgørende at øge den offentlige og private efterspørgsel på grønne transporter. For at gøre det lettere og mere overskueligt at købe grønne transportløsninger skal der udvikles langt bedre dokumentations- og udregningsværktøjer.

Forskning og udvikling inden for grønne transport- og logistikløsninger skal styrkes. Det betyder konkret, at der skal udformes en langsigtet national strategi for transport- og logistikforskning med fokus på resultater, der kan anvendes direkte ude i virksomhederne.

Samspillet mellem transportformerne sikrer et bæredygtigt transportsystem, hvor de forskellige transportformer spiller sammen, og hvor transporten foregår på den mest hensigtsmæssige måde.

ITD’s klimaplan er et skridt på vejen til en grøn omstilling af vejgodstransporten, og potentialet er stort. Men for at komme i mål, kræver det et klart politisk medspil med klare mål og pejlemærker for, hvordan sektoren bedst muligt bliver omstillet i respekt for erhvervets konkurrenceevne og dets betydning for velstanden i samfundet.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
Bring 2
BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER
Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...