Life Science Rådet leverede sine anbefalinger til regeringens kommende life science-strategi i december 2023. For Dansk Erhverv er det af højeste prioritet, at strategien understøtter bedre rammevilkår for life science-branchen, hvis den fortsat skal kunne vokse i Danmark. Ellers risikerer vi, at produktion, investeringer og de mange årsværk forsvinder til udlandet. Det vil hverken gavne patienterne eller samfundet.
Skrevet af: Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv
Analyser viser, at dansk life science-eksport er i et højvækstscenarie og kan komme til at udgøre mere end 40 pct. af den samlede danske eksport i 2030, hvis de rette rammevilkår er til stede. Ikke desto mindre vil Danmark imidlertid ”kun” bidrage med mindre end 2 pct. af det samlede globale salg af lægemidler og medicinsk udstyr i 2030. Dermed er markedet stadig svimlende, og det bør adresseres i en ny strategi, hvordan Danmark med sin styrkeposition inden for life science kan tage en større del af det globale marked.
Samtidig viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, at de 317 udenlandske life science-virksomheder, som opererer i Danmark, havde 12.800 årsværk ansat i Danmark i 2021. Det svarer til, at 26 pct. af alle årsværk i life science-branchen er ansat i en udenlandsk virksomhed. Potentialet er altså kæmpestort, men vi bliver nødt til at være proaktive, modige og nytænkende i forhold til at udbygge vores styrkeposition på life science. Ellers taber vi kampen til andre lande, som allerede ånder os i nakken. I Dansk Erhverv har vi givet en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi proaktivt kan udnytte potentialet.
Investering i industrizoner
Det er væsentligt for Dansk Erhverv, at den kommende life science-strategi prioriterer bedre rammevilkår for produktion og investeringer i Danmark. Derfor anbefaler vi, at man opretter såkaldte industrizoner, med det formål at tiltrække og fastholde life science-produktion og -investeringer i Danmark.
Industrizonerne skal gøre det lettere og smidigere at oprette produktion og lægge investeringer i Danmark. Industrizonerne bør oprettes tæt ved eksisterende life science-klynger med central infrastruktur og stærke vidensmiljøer. Industrizonerne bør på forhånd geares til bæredygtig life science-produktion, som kan skaleres, og som på forhånd er tænkt som symbioser for at genanvende spildstrømme. Vi anbefaler derfor også, at man i den forbindelse prioriterer midler til at etablere og udvide kritisk infrastruktur, herunder særligt transportinfrastruktur, energiforsyning og vandforsyning.
Det vil være oplagt at udvide områderne omkring eksisterende life science-klynger i fx Hillerød, Odense og Kalundborg, samt at etablere nye industrizoner med henblik på at skabe mere produktionskapacitet i flere dele af landet.
Tiltrækning af arbejdskraft
Den kommende life science-strategi bør ligeledes have et stort fokus på, hvordan vi kan tiltrække den rette arbejdskraft.
Bedre rammer for tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, forskningstalenter og internationale studerende, kortere sagsbehandlingstider, en fast track-ordningen for helt små virksomheder, samt ændring af regler rettet mod udenlandske medarbejderes ægtefæller, fx at ægtefæller ikke må arbejde for samme koncern uden særskilt tilladelse, og at arbejdstilladelser kun gælder for fuldtidsstillinger, samt flere målrettede forpligtende samarbejder, der skal skabe flere uddannelsespladser rettet mod life science-produktion og styrke samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Rammerne for uddannelse og tiltrækning af fremtidens medarbejdere til life science-branchen skal understøtte indfrielse af vækstambitionerne.
Et stærkt hjemmemarked
Til fortællingen om den danske, succesfulde life science-branche hører også kravet om et stærkt hjemmemarked, som understøtter udviklingen af life science-løsninger. Vi skal blive ved med at investere i sundhed, i patientbehandling i verdensklasse og i life science- branchen. Og derfor skal vi stoppe den negative udvikling i adgangen til nye innovative behandlinger og i stedet skabe de rigtige rammer, så patienterne kan få adgang til de bedste behandlinger. Innovation bør derfor være en essentiel del af den kommende life science-strategi og understøtte patienternes adgang til innovative behandlinger. Til gavn for patienten, for væksten og for samfundet. Løsningen er ikke nødvendigvis mere af det samme. Ligesom med udviklingen i kræftbehandlingen skal vi udvide værktøjskassen for at opnå bedre resultater.
Derfor er der også behov for, at der skabes incitamenter for at indgå innovative prisaftaler, risikodelingsmodeller og at vi kan medregne dynamiske effekter, når vi tilbyder patienter behandling i Danmark. Og så skal vi måle på det, så vi sikrer, at Danmark bevarer sin styrkeposition inden for life science. For at kunne indfri ambitionerne i den kommende life science-strategi, er det vigtigt, at vi har fokus på, at Danmark agerer udstillingsvindue mod resten af verden.
Implementering og finansiering går hånd i hånd
Som det ser ud nu, er der afsat 100 millioner kr. årligt frem mod 2027 til implementering af den kommende strategi. Det er det samme beløb, som blev afsat til den nuværende strategi. Så det siger sig selv, at når vi nu står med de mest ambitiøse og omfattende anbefalinger til en kommende life science-strategi, vi hidtil har set, skal der også følge mere finansiering med, hvis vi vil sikre, at strategien implementeres og indfries.