Sponseret indhold

Det er nemt at digitalisere sin compliance

Af:

Uanset om man er advokat, revisor eller en mindre virksomhed, der bakser med compliance som branchekrav, GDPR eller FN’s Verdensmål, er det praktisk og økonomisk overskueligt at digitalisere sine processer, så man strømliner sin indsats og sikrer dokumentation, fortæller konsulenthuset LegalTech Denmark, der har udviklet en low-code platform til digitalisering af compliance i alle brancher.

Det er hverken dyrt eller kompliceret at digitalisere sit arbejde med compliance, så man nemmere og mere effektivt i hverdagen lever op til lovkrav, standarder og egne ambitioner på områder, hvor dokumentation er alfa og omega.

”Hvis man tør digitalisere sin compliance, så kan man godt, og det behøver ikke at koste en milliard. Og man kan også godt digitalisere de her områder uden selv at kunne kode,” siger Daniel Hartfield-Traun.

Han er jurist og medstifter af konsulenthuset LegalTech Denmark, som er specialiseret i digitalisering af compliance i både små og store virksomheder uanset branche.

Effektivisering og forbedring
Med sin Microsoft-baserede low-code platform ’360 Advisor’ understøtter LegalTech alle virksomheder, som har regler eller standarder at leve op til. Det kan for eksempel være ISO-standarder i forhold til kvalitetssikring og informationssikkerhed, GDPR-lovgivning, specifikke branchekrav og FN’s Verdensmål, der som digitaliseret redskab kan hjælpe virksomheder med at dokumentere og rapportere deres indsats på de områder, de prioriterer.

”Dybest set handler det om at sikre sig, at de ting, man gerne vil gøre, bliver gjort tilpas ensartet over tid, så det er sammenligneligt, og man kan se effektivisering og forbedring,” siger Daniel Hartfield-Traun.

Fordi 360 Advisor er en low-code platform, kan kunden bygge sit eget system op uden at kunne kode.

”Det har tit været en hæmsko for virksomheder, at det har været dyrt at få udviklere til at forstå materien og bygge systemet op, og så har man haft lang time to market. Men hvis man allerede er ekspert på sit område, kan man med 360 Advisor meget hurtigere gøre sin løsning til et brugbart produkt.”

Automatisering af indtastning og forarbejde
LegalTech Denmark hjælper blandt andet advokatfirmaer, hvor mange års praksis med sidemandsoplæring og partneres egne måder at udføre opgaverne på har forsinket en digitalisering af processerne, der kan gøre det nemmere at være trainee eller nyansat fuldmægtig. I advokatbranchen har det ifølge Daniel Hartfield-Traun også været en bremse for digitalisering, at man altid har ønsket, at tingene blev gjort 100 procent rigtigt og til tiden, og den tillid har været svær at give til IT.

”Man er måske bedst tjent med at bevæge sig henimod at få så meget som muligt digitaliseret og så stadig være klar over, at når maskinen spytter et notat ud, skal det stadig kvalitetssikres af en kvalificeret medarbejder. Men al dataindsamling og forarbejde kan man automatisere sig ud af.”

Dokumentér din verdensmål-indsats
LegalTech Denmark har også taget FN’s 17 verdensmål, deres 169 delmål og de 245 KPI’er, der er opsat for arbejdet med verdensmålene, og lavet et system, hvor virksomheder nemt kan tage stilling og styrke sin indsats på de områder, der er relevante for virksomheden.

”Virksomheden kan dykke ned i delmål og spørge sig selv, hvad den i praksis gør, hvor mange ressourcer den lægger i arbejdet, og om den kan dokumentere sin indsats. I sidste ende spytter løsningen en rapport med dokumentation ud om den givne organisations arbejde med verdensmålene. Det bliver mere og mere relevant, ikke mindst i lyset af de greenwashing-sager, der dukker op. Virksomheder skal kunne redegøre troværdigt for de gode handlinger, de markedsfører sig på.”

Styrk cyber- og informationssikkerheden
På ryggen af 360 Advisor har LegalTech Denmark således bygget en række specialiserede løsninger, blandt andet CISO Advisor, som guider organisationen sikkert gennem implementeringen af et ledelsessystem for cyber- og informationssikkerhed.

”Allerede nu er mange brancher omfattet af en række sikkerhedsforpligtelser. Det drejer sig navnlig om forsyningssektoren og hospitalsvæsnet, men også deres leverandører. Derudover lurer NIS2-direktivet og -loven i horisonten, som vil omfatte endnu flere virksomheder,” forklarer Daniel Hartfield-Traun.

CISO Advisor er baseret på ISO27001-standarden og er relevant for alle organisationer, der ønsker at stå stærkere overfor potentielle cyberangreb og andre ubehageligheder, der kan påvirke driften. Systemet hjælper organisationen til at få et overblik over sin angrebsflade, og se ind i, om der er truffet de rigtige og nødvendige sikkerhedskontroller.

”Vi oplever en stigende interesse for CISO Advisor fra alle brancher. Det, de dog har til fælles, er, at deres respektive ledelser aktivt engagerer sig i at beskytte organisationen, dens viden og værdier”.

Nemmere at være whistleblower
LegalTech Denmarks whistleblower-platform Whistle Advisor giver medarbejdere mulighed for at indberette en sag anonymt, mens virksomheden nemmere kan håndtere sagerne.

”Det er egentlig en simpel, men ret efterspurgt løsning. Det er forskellige regler, der gør sig gældende i forskellige brancher. I staten har whistleblower-ordninger været obligatoriske siden 2021, og før da har hvidvaskreglerne pålagt især ejendomsmæglere, revisorer, advokater og kunsthandlere at have whistleblower-ordninger. Vi ser kunder, hvor whistleblower-ordningen består i en postkasse, hvori man kan lægge en kuvert med sin indberetning. Det er nok ikke det mest tryghedsskabende for den, der skal anmelde en sag, frem for at sidde på en café og indsende anmeldelsen inkognito via vores løsning.”

LegalTech Denmark blev stiftet i 2017 af jurist Daniel Hartfield-Traun og IT-specialist Kåre Rude Andersen. LegalTech Denmark har siden hjulpet over 1.000 kunder med GDPR, informationssikkerhed og andre former for compliance gennem sin low-code platform 360 Advisor, som gør det nemt at digitalisere processer inden for alle brancher, så virksomheders kerneopgaver ikke bliver tilsidesat af bureaukratisk arbejde.

Læs mere på:
 
www.legaltechdenmark.com

Dybest set handler det om at sikre sig, at de ting, man gerne vil gøre, bliver gjort tilpas ensartet over tid, så det er sammenligneligt, og man kan se effektivisering og forbedring.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...