Sponseret indhold

HEADLESS COMMERCE: Hovedløst for de forkerte – banebrydende for de rigtige

Anders Ebdrup. CEO og stifter af Smartpage.

Af:

Headless commerce er seneste skud på stammen i kampen om at finde de nyeste og bedste digitale løsninger, lyder det fra de digitale sparringspartnere i Smartpage.

IT-branchen er i evig udvikling, og det der fungerede for bare to eller tre år siden, er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i dag. Ifølge IT-konsulenthuset Smartpage er seneste skud på stammen det såkaldte headless commerce. Headless har eksisteret som teknologi i mange år, men nu begynder logikken for alvor at give værdi for dem, der driver onlinehandel.

“Kunder har en forventning om at få en personaliseret og enkel løsning, uanset hvilken kanal de bruger – at man bliver genkendt, at man får et skræddersyet tilbud  . At de får den samme oplevelse, uanset hvilke touchpoints de bruger,” siger digital forretningskonsulent hos Smartpage Christian Thoft. 

En mere agil arkitektur
En løsning på denne forventning er brugen af headless commerce. Headless er adskillelse mellem hoved og krop . Hovedet er front-end eller det, man ser som bruger. Kroppen er back-enden eller der, hvor forretningslogikken ligger. I den gamle logik er back-end og front-end låst, men i headless kan meget data genbruges og ændres, fordi arkitekturen er mere agil som følge af adskillelsen mellem hoved og krop.  Det gør det løbende udviklingsarbejde med løsningen  nemmere, hvis man et år efter lanceringen af sin nye webshop finder ud af, at man også ønsker en app, vil udvide med andre platforme eller vil indføre et medlemspoint-system.  Smartpage kalder headless for fremtidens e-handelsarkitektur. Banebrydende og praktisk for dem, der har behovet. Dyrt og unødvendigt for dem, der ikke har.

”Man starter aldrig helt forfra”
“En grund til at vælge headless er, at man er klar til at være med på de nyeste trends og den nyeste teknologi og til at kunne indføre nye digitale tiltag hurtigt ved at have en systemarkitektur, som understøtter agilitet. Man starter aldrig helt forfra, man bygger ovenpå på det, man har i forvejen,” siger Christian Thoft. 

CEO og stifter af Smartpage, Anders Ebdrup, supplerer:
“Eksempelvis har vi en kunde, der hedder Dansk Standard, som har en masse brugere på forskellige portaler, som de skal kunne handle på. De har en licensportal, en webshop og en udvalgs-portal. Hvis du logger ind, gør du det med samme brugernavn og adgangskode og det er de samme priser, uanset hvilken portal du bruger. De har brug for, at det bliver en interaktion med en sømløs brugeroplevelse, og det kan headless hjælpe med,” siger Anders Ebdrup. 

En hype kan lokke
Både Smartpage-stifter og deres digitale forretningskonsulent kommer ind på nogle af de tilfælde, hvor headless ikke giver mening. Det er en løsning, der giver fleksibilitet og brugervenlighed for den, der har brug for den, men den er unødvendig for dem, der ikke har behovet. 

“Vi har det her eksempel, hvor vi var ude hos en virksomhed, og de havde fået rådgivning om at bruge headless. Men de havde kun en webshop. Det vurderede vi, at de slet ikke ville få noget ud af,” siger Christian Thoft. 

“En af de største udfordringer er, hvis man vælger gå den vej, fordi det er hype og smart,” lyder det fra Anders Ebdrup. 

“Hvis du ikke har en ambition om at bruge det korrekt, så har du en platform, der er dyr, og som ikke hjælper din forretning. Man tror måske, det er svaret på alt og at alting bliver lettere. Men det kræver, at man har en digital strategi. Vi kan sagtens hjælpe med den strategi, men man skal vide nogenlunde, hvor man vil hen,” lyder det fra Anders.

Vurderer den enkelte virksomhed
Dog kan der være en fordel i at bruge headless, hvis man har ønsker om at udvide digitalt med endnu en platform men ikke ved præcist hvilken – f.eks. en app, brugerportal eller et shop display. Og det er ligeledes oplagt at bruge headless for virksomheder som har et større it-mæssigt setup og har en masse systemer, som skal servicere brugeren til at give en god brugeroplevelse. Hvis der er flere bagvedliggende systemer, der skal tale sammen, og der er flere forskellige platforme og portaler, som har sammenfald i data og funktionalitet. Så kan man i begge tilfælde genbruge data i stedet for at bygge forfra. 

“Det skal give mening, før man bruger det, og vi vurderer altid, om det er den rigtige løsning for den enkelte virksomhed,” siger Anders Ebdrup. 

Smartpage blev skabt i Anders Ebdrups kælder i 2012 og er vokset til i dag at være 30 medarbejdere. De blev i slutningen af 2021 opkøbt af softwarevirksomheden Visma og er nu en del af deres selskab Co3. 

De har hjulpet mere end 90 virksomheder med at få succes med digitaliseringen, kundeporteføljen tæller blandt andre Flying Tiger, Philipson Wine,  Dansk Standard, Frellsen, Milestone  og Nic. Christiansen Group. 

Smartpage har blandt andet specialiseret sig i arbejdet med Dynamicweb, hvor de er Premium Solution Partner - og det bureau med flest certificerede medarbejdere på verdensplan.

Læs mere: www.smartpage.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...