Dit studievalg handler om at vælge med hjertet og at have et åbent sind

Af:

”Livet er langt – lykken er kort”. Sådan lyder teksten i Kim Larsens sang Papirsklip – og hvor har han ret. Livet kan synes meget langt, og lykken kan synes meget kort, især hvis man lander på den forkerte hylde rent uddannelsesmæssigt. Der findes mennesker, som ikke kunne drømme om at lave andet end det, de nu gør, men samtidig findes der mennesker, som bander sig selv langt væk over, at de ikke i tide valgte en anden karrierevej.

Men som bekendt må livet leves forlæns, mens det forstås baglæns, og det er bestemt ikke nogen misundelsesværdig situation at stå i, når man som ungt menneske skal prøve at træffe et kvalificeret valg, der måske kommer til at påvirke ens liv det næste halve århundrede. Medmindre man lige fra lille dreng eller lille pige har drømt om at blive brandmand eller sygeplejerske for nu lige at kalde en af de klassiske stereotyper frem på nethinden.

Nu forholder det sig imidlertid som bekendt således, at det at have lyst til en bestemt uddannelse langt fra altid er ensbetydende med, at lysten lader sig realisere. For det første er der ikke ubegrænset optag på uddannelserne, og for det andet er der også lige det med karaktererne, der jo helst skal have en vis standard. Derfor må et godt råd være, at selvfølgelig skal man stræbe efter det ultimative, men man må samtidig være forberedt på det næstbedste, eller måske endda det tredjebedste.

Men husk – i sidste ende er der kun én, der træffer valget, og det er den studerende selv. Naturligvis skal valget drøftes og diskuteres med familie og venner, men selve beslutningen er dybt personlig. Selv om forældre og børn er tæt knyttet sammen, er det f.eks. langtfra altid, at forældrenes råd er det rigtige, hvis de har misforståede ambitioner på barnets vegne. Ej heller rådet fra studievejlederen i skolesystemet behøver være det rigtige, og årsagen kan være ganske enkel. Det ligger nemlig i tiden, at der er stort fokus på de boglige og akademiske uddannelser.

Det er lige som om, det ikke længere er fint nok at uddanne sig til at få en håndværksmæssig baggrund, uagtet at det det netop er de håndværksmæssige kvaliteter, som over de kommende år vil blive stærkt efterspurgt. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil Danmark i 2030 således mange intet mindre end 99.000 faglærte, mens der vil være et overskud af ufaglærte på 59.000 og – interessant nok – et overskud af akademikere på 25.000.

For nogle år siden udgav medlemsorganisationen Helsingør Erhverv pjecen ”Håndværker – hvorfor nu det?”, hvor 25 unge fortalte om, hvorfor de havde valgt håndværkervejen. Flere havde først valgt en mere boglig retning, men havde senere fortrudt og var siden blevet klar over de muligheder, der venter i at lægge videreuddannelse inden for højt specialiserede kompetencer oven på de håndværksmæssige kompetencer.

Nu skal denne leder ikke blot handle om at være for at gå den ene vej eller at være imod at gå den anden vej. Den skal til gengæld understrege vigtigheden af at vælge med hjertet og have øjnene åbne for alle de spændende muligheder, der tilbyder sig. Det handler derfor om at gå til studievalget med et åbent sind. Især i en tid, hvor et nyt begreb har meldt sig på banen, nemlig kunstig intelligens.

Vil det betyde, at nogle fag og håndværk vil forsvinde? Måske på sigt, men det vil uden tvivl også betyde, at fag vil ændre sig samt at nye fag og håndværk vil dukke op, ligesom vi givet vil se behovet for helt nye og ukendte kompetencer som følge af kunstig intelligens, der vil brede sig til alle typer af brancher. Intet fag og ingen branche kan sige sig fri for at gå fri af den indflydelse kunstig intelligens vil få.

Teknologi vil skabe muligheder, vi endnu kun lige kan ane konturerne af, og det at vælge livsbane kan synes som en noget usikker affære. Derfor skal valg af studie komme fra hjertet. Det er det vigtigste, for et godt råd, som man kan læse på hjemmesiden fra Syddansk Universitet, lyder således: ”Virkeligheden er, at de færreste ender, hvor de forestillede sig, da de begyndte på studiet. Og det er en god ting! Undervejs bliver du klogere på dig selv og dine kompetencer og opdager nye fremtidsmuligheder.”

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...