3 Hurtige

Af:

Foto: Flickr. / Arild

Svensk firma vil bygge den første moderne by i træ

Sickla ligger smukt flettet ind mellem fjordene lige syd for det centrale Stockholm. Om ikke så mange år får den yderligere en attraktion, i hvert fald hvis det står til udviklingsselskabet Atrium Ljungberg: Dét har her i sommer oplyst om en plan om at opføre en bydel i forstaden i træ, og altså stort set undgå beton.

Bydelen får navnet Stockholm Wood City, og opførelsen er planlagt til at gå i gang i 2025. I alt skal 250.000 kvm. grund giver plads til 2000 boliger og 7000 arbejdspladser. Det handler naturligvis primært om grøn omstilling. Hvor klassisk betonbyggeri medfører en betydelig udledning af CO2, har træbyggeri tværtimod den egenskab at fungere som et CO2-lager. Under deres vækst opsuger træerne denne klimagas, som herefter vil være bundet i hele byggeriets levetid. 

Alfred Ljungberg fremhæver dog også, at træ er bedre at bo i, end beton er. Bl.a. skulle indeklimaet være bedre. Planen er også at fokusere på den gode hverdag, og der skal være butikker, caféer og restauranter i trækonstruktionerne i Stockholm Wood City.

Sickla kan måske bedst sammenlignes med Sydhavn i København. Det er en bydel, som både har fordelen ved at være tæt på at centrum, og i kraft af vandet at være adskilt fra centrums stress og larm. Busturen til Stockholms centrum tager kun ti minutters tid, og denne tur bliver endnu mere bekvem, når Sickla i 2030 bliver inkluderet i den stockholmske metro, tunnelbanan. 

PR-foto: Rådet for bæredygtigt byggeri

Rådet for bæredygtigt byggeri henter nye direktør i Innovationsfonden

Det bliver cand. polit. Annemarie Munk Riis, der med virkning fra den 1. september skal udfylde hullet i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, tidligere DGNB Danmark, efter at den mangeårige adm. direktør Mette Qvist i forsommeren skiftede til en stilling som underdirektør med ansvar for ESG i EjendomDanmark. Det oplyste rådet i en pressemeddelelse kort inde i sommerferien. 

”Annemarie Munk Riis kommer med en stor viden og erfaring inden for bl.a. erhvervslivets rammebetingelser, innovation og ledelse, og bestyrelsen glæder sig til at samarbejde med hende om at styrke Rådets arbejde og indflydelse. Annemarie Munk Riis og den øvrige direktion supplerer hinanden godt, og vi har i bestyrelsen store forventninger til, at de sammen kan forløse organisationens potentiale,” siger bestyrelsesforperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, adm. direktør i By & Havn Anne Skovbro.

Annemarie Munk Riis kommer fra en stilling som direktør for Innovationsfonden og har tidligere været erhvervspolitisk og international chef i Københavns Kommune.

Rådet benytter også anledningen til at udvide direktionen ved at forfremme to ledende medarbejdere. Nuværende chef for teknisk afdeling, Frederik Waitz Søborg, bliver direktør for certificeringer og teknisk udvikling, og Sisse Norman Canguilhem, der tidligere har været vicedirektør for public affairs og kommunikation, og som for øjeblikket er konstitueret adm. direktør, bliver direktør for partnerskaber og strategisk udvikling.

På billedet ses den nye direktion – fra venstre Frederik Waitz Søborg, Annemarie Munk Rasmussen og Sisse Norman Canguilhem.

Foto: Sten Thorup Kristensen

IKEA sætter sig på Danmarks næststørste logistikcenter

I efteråret 2022 flyttede IKEA ind i logistikcentret CDC København i Hedehusene, der med sine 133.000 kvm. er Danmarks næststørste logistikcenter. Indtil nu har IKEA lejet sig ind på en mindre del af ejendommen, men nu har Ingka Investments under IKEA Group, der ejer IKEA Danmark, købt ejendommen for et milliardbeløb. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Lageret håndterer årligt flere end 250.000 ordrer til kunder i hele Danmark, ligesom det servicerer varehusene på det danske marked.

”Vi oplever en ændret adfærd hos vores kunder, der stiller krav til øget tilgængelighed, mere fleksibilitet og hurtigere levering. Vores logistiske setup er hele rygraden i vores bestræbelser på at kunne servicere kunderne nu og i fremtiden. Åbningen af vores nye varehus i København (den 16. august, red.) vil desuden betyde, at vi får behov for at kunne øge vores volumen og inkorporere flere automatiseringsløsninger, så vi sikrer en effektiv og fleksibel servicering af kunderne,” udtaler Peter Langskov, Country Customer Fulfilment Manager hos IKEA Danmark.

I Danmark ejer Ingka Group i dag fem IKEA varehuse, og det nye cityvarehus i København (billedet) bliver altså det sjette i kæden. IKEA Danmark har over de seneste år desuden accelereret sit digitale salg med en vækst på 253 pct. i online salg fra september 2018 til juni 2023, oplyses det. Denne vækst stiller ifølge Peter Langskov krav til det logistiske setup.

Over de kommende år forventer IKEA at implementere en række permanente automatiserede løsninger, der skal optimere lagerstyringen. Disse inkluderer bl.a. lagerrobotter, der kan plukke varerne og spare arbejdskraft.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...