Udvikling af bæredygtigt byggeri er en vigtig brik i den grønne omstilling og dermed en central del af svaret på klimaudfordringerne
Skrevet af; seniorrådgiver Michael H. Nielsen, CONCITO
Nogle få nøgletal bekræfter byggeriets centrale rolle. 40 pct af vores energi forbruges i bygninger, primært til opvarmning, 30 pct. af vores CO2 udledning kommer fra byggeriet – 20 pct fra den energi der forbruges i bygninger og 10 pct. fra de byggematerialer der anvendes og aktiviteter på byggepladsen. Godt 35 pct. af al affald kommer fra byggeriet – nedrivning af bygninger og anlæg der er udtjente samt spild ved bygge- og renoveringsaktiviteter.
Vi forbruger ressourcer for fire jordkloder
Bæredygtighedsbegrebet er absolut. Når vi giver et byggeri mærkatet bæredygtigt, skal alt forbrug og påvirkning fra byggeriet ligge inden for de globale grænser, som vores planet er i stand til at genoptage og genskabe. I Danmark er vi storforbrugere af ressourcer. Hvis alle brugte ressourcer som vi gør, ville det kræve fire jordkloder. Problemet er åbenlyst, da vi jo kun har én jordklode at tage ressourcerne fra. Udfordringen med den klimamæssige bæredygtighed kan også illustreres på en anden måde. Opgjort ud fra hensynet til den globale absolutte bæredygtighed så skal vi i Danmark bygge med en klimabelastning på bare 2,5 kg CO2 pr. m2 pr. år for nybyggeri. Det er markant lavere end det krav, der træder i kraft via bygningsreglementet 1. januar 2023 på 12 kg CO2 pr. m2 pr. år.
Bæredygtighed reguleres i bygningsreglementet
I de kommende år indføres en række initiativer og reguleringer, der bidrager til at nybyggeri og anlæg i fremtiden opføres og drives med stadigt lavere klimabelastning. Dette sker f.eks. gennem kravet i bygningsreglementet fra 1. januar 2023 om maksimalt 12 kg CO2-pr m2 nybyggeri, et krav der løbende vil blive skærpet frem mod 2030. Indførelsen af et klimakrav til nybyggeri introducerer livscyklusberegning (LCA) baseret på miljøvaredata (EPD) for de byggematerialer der anvendes.
LCA-kravet betyder, at der fremover kommer meget mere fokus på valg af byggematerialer i rådgivernes tidlige designfaser, ligesom der åbnes for udvikling og innovation af såvel konventionelle byggematerialer som introduktion af nye byggematerialer f.eks. biogene byggematerialer. Endelig aktualiserer LCA-kravet en ny og markant interesse for genbrug og genanvendelse af byggematerialer og byggeaffald Renovering og levetidsforlængelse af eksisterende bygninger bliver normalt, før vi bare ukritisk river eksisterende bygninger ned for at byggenyt.
Hvad driver udviklingen?
Når vi ser på den hidtidige udvikling inden for, hvad der normalt kaldes ”bæredygtigt byggeri”, så er det interessant at se på, hvordan både efterspørgslen, udbuddet og reguleringen driver udviklingen. Efterspørgslen efter mere bæredygtigt byggeri har primært været drevet af store professionelle bygherrer – typisk af pensionskasserne. De efterspørger ”bæredygtigt byggeri” og gerne en certificering via certificeringsordninger som fx DGNB eller Svanemærket for at sikre værdien af deres investering i fast ejendom men også for at leve op til nye krav til den finansielle sektor reguleret af EU’s taksonomi for grønne investeringer.
På udbudssiden er det primært arkitekter og rådgivere, der har taget bæredygtighed til sig og tilbyder ydelser knyttet til at levere og udvikle et stadigt mere bæredygtigt byggeri. Men også forskellige materialeproducenter har kastet sig ind i at udvikle byggematerialer og byggeløsninger med lavt klimaaftryk og dokumentation af miljøvaredata (EPD). Reguleringen spiller en afgørende rolle, da den sikrer, at alle skal bygge mere bæredygtigt. Reguleringen sker både nationalt via bygningsreglementet og affaldslovgivningen, men nok så meget via direktiver fra EU, hvor flere er på vej via det såkaldte Fit for 55 initiativ og Repower EU.
Uanset hvordan vi betragter bygninger og ønsket om at bygge stadig mere bæredygtigt, så ser vi ind i en udvikling, der kræver, at byggeriets mange og forskellige aktører tager udfordringerne alvorligt og spiller med i forhold til at udvikle et langt mere bæredygtigt byggeri. Og jo, det nytter at arbejde med udvikling af et mere bæredygtigt byggeri. For selvom vi er et lille land i den store globale klimasammenhæng, så kan de løsninger, vi udvikler i forhold til bæredygtigt byggeri, inspirere og anvendes mange andre steder på kloden. Og det er der brug for!
