Forstår vi alvoren?
I Danmark (og Norden) har vi en tendens til at pakke selv rigtig dårlige budskaber ind i en skal af sukker. Feedback sker efter ’sandwich’ metoden – ros-ris-ros. Glasset er ikke halvt tomt. Det er halvt fuldt. Det er ikke et problem. Det er en udfordring. Se muligheder – ikke begrænsninger. Set udefra kan det se ud som om, at vi kollektivt lever i en alternativ virkelighed når det gælder talentproblemet. En virkelighed hvor vi er ubekymrede og ikke forstår alvoren eller konsekvensen af vores handlinger – eller mangel på samme. Hvor følgende ikke er sandt…
– Ifølge IDA vil Danmark mangle 22.000 it-professionelle i 2030. Manglen på it-medarbejdere fortsætter så langt øjet rækker, og vil være næsten tre gange så høj om ti år. Det er et kæmpe problem!
– Det er et problem, at en fjerdedel af alle organisationer ikke kan få dækket deres digitale kompetencebehov (Digital Dogme, 2020), og at syv ud af 10 it-virksomheder med over 10 ansatte, der forsøger at rekruttere it-specialister, har rekrutteringsvanskeligheder (Danmarks Statistik, 2020).
– Vi har brug for flere udenlandske studerende ikke færre. I Copenhagen Fintech har vi et fantastisk team af talenter fra Tjekkiet, Rumænien, Australien, Storbritanien, Italien, Singapore og Danmark. Mange er kommet til Danmark for at studere og ender – heldigvis – med at blive for at arbejde. Muligheden for at tage en uddannelse på engelsk er afgørende. At skære på antallet af engelsksprogede uddannelser er en katastrofe.
Det er helt afgørende for fintech-branchens fremtidige succes, at det gøres let og simpelt for både startups og etablerede virksomheder at tiltrække, rekruttere og fastholde talenter. Punktum. Danmark og vores hurtigt voksende vækstvirksomheder har ikke brug for flere udvalg, kommissioner, rundbords- og paneldebatter. Ikke mere snak. Alle er bekendt med problemet. Konkurrencen er global, men løsningerne er heldigvis kendte. Det er ikke raketvidenskab.
I 2021 udarbejdede Copenhagen Fintech Policy, som består af Copenhagen Fintech, Dansk Industri, Finansforbundet, Finans Danmark og Forsikring & Pension i samarbejde med en række fintech-virksomheder 9 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark kan sikre, at talentproblemet adresseres og dermed skabe yderligere grundlag for fremtidig vækst og velfærd. Der er brug for handling. NU! Hvis ikke risikerer vi om få år at skulle give kunstigt åndedræt til en industri som engang var stor og vigtig for Danmark.
Behovet for talent i fintech giver os to muligheder, vi skal gribe for at lykkes i fremtiden
Som fintech er vi afhængig af at tiltrække dygtige kandidater indenfor flere felter – ikke mindst finans og tech. Hos DoLand, som er en bæredygtig startup i fintech, mærker vi tydeligt, at der er smæk på de to brancher, og at kampen om talent er hård. Det giver os grundlæggende to muligheder.
Først og fremmest skal vi som samfund sikre, at vi har tidssvarende rammevilkår, der omfavner tidens behov. Både Dansk Iværksætterforening og Copenhagen Fintech Policy er med en stribe anbefalinger inde på, hvad de næste mulige træk kan være. Vi kan kun tilslutte os øget fokus muligheden for at skabe fleksible rammer, så vi kan tiltrække og fastholde international arbejdskraft, samt et styrket fokus på uddannelsen af tech-talenter. Udover de gode forslag er der også brug for at sætte iværksætteri og kompetencer ud over de klassisk faglige fag i spil i vores folkeskoler og uddannelsessystem.
Det ville være være med til at understøtte nødvendig innovation og skabe en arbejdsstyrke, der kan tilpasse sig de skiftende og uforudsigelige behov. Dernæst må vi også, som virksomheder, vende blikket indad og skabe moderne organisationer med stærke formål, som medarbejdere er stolte over at stå på mål for. På den måde kan vi som arbejdsgiver være med til at “overvinde” omstændighederne. Vi oplever, at det er alt andet end uvæsentligt, at vi i DoLand hver dag arbejder på at kanalisere kapital i en bæredygtig retning og skabe en bedre verden. Det vil mange gerne stå tidligt op om morgenen for at være en del af. Samtidig bliver det præcise tal på lønsedlen mindre vigtigt, når andre vilkår bygger op om en hverdag i balance. Som startup, der tilmed arbejder for en bæredygtig fremtid, giver det mening at bringe bæredygtige principper i spil, også i organisationen, for at imødekomme talentudfordringen.
Ved at kombinere det gode formål med tidssvarende medarbejdervilkår, har vi formået at tiltrække super dygtige medarbejdere. Dette på en kombination af et meningsfuldt produkt og en attraktiv arbejdsform, som består i en flad struktur, fuld fleksibilitet, høj grad af indflydelse og fokus på leverancer. Ved både at arbejde med rammevilkårene som samfund og med arbejdsformen i de enkelte virksomheder kan vi stå stærkt fremadrettet.
Fortsat fintech-vækst kræver investering i råstof og rammebetingelser
Hvordan kan vi skabe arbejdspladser i Danmark inden for vidensjobs i global konkurrence? Det spørgsmål burde stå helt fremme på den politiske dagsorden og hos enhver, der interesserer sig for vores fremtid og velfærd.
Syv år efter opstarten af et egentligt fintech-økosystem i Danmark, står vi med noget unikt i den retning: En ny branche, der på få år har skabt innovation, vækst og lige nu tæller mere end 4000 jobs i krydsfeltet mellem finans og teknologi. Så langt, så godt. Men virksomhederne står over for helt fundamentale udfordringer, der bremser væksten og udfordrer den internationale styrkeposition som, København og Danmark er blevet for verdens fintechs.
Det handler kort sagt om råstof og rammebetingelser for fortsat at kunne skabe og fastholde jobs. Talent og kompetent arbejdskraft er det, der skaber værdien og forretningen i ny teknologi, og vi har akut brug for løsninger her og nu og på den langsigtede forsyningslinje. Ellers kommer arbejdspladserne og væksten til at ligge andre steder i verden. På kort sigt er er brug for nemmere og stærkere adgang til talent udefra. Der er opgaver og kompetencebehov, der er så specialiserede, at det simpelthen er nødvendigt.
Samtidig skal vi have etableret en stærkere forsyningslinje i flere ender af vores uddannelsessystem. Kodeordet her er fleksibilitet. Både omkring de videregående uddannelser og et langt mere overskueligt og modulbaseret efter- og videreuddannelsessystem, så man mere smidigt kan udvikle og udveksle kompetencer mellem f.eks. finans og tech.
Og så er vi nødt til at tænke jobfastholdelse i rammebetingelserne: For eksempel duer en skæv særbeskatning af danske fintech-arbejdspladser via lønsumsafgift på mere end 15 pct. af de samlede lønudgifter simpelthen ikke på et marked med global konkurrence. Fintech er en dansk succeshistorie, men udviklingen risikerer at gå på grund. Skal økosystemet alvor skalere og fastholde jobs i Danmark, kræver det akut bedre rammebetingelser og vilkår for at tiltrække talent og udvikle kompetencer.
Det svageste led
Kæden er som bekendt ikke stærkere end det svageste led, og mangel på- og adgang til talent er det svage led, der får kæden til at knække over og besværliggøre indfrielsen af ambitionen om Danmark i førertrøjen på digitalt entreprenørskab.
I mangt og meget er de øvrige væsentlige rammevilkår på plads – højt uddannelsesniveau, godt socialt sikkerhedsnet, et højt digitaliseringsniveau og en generel digital parathed, hvilket i udgangspunktet giver de danske digitale entreprenører en klar fordel når nye digitale forretningsmodeller undfanges. Man starter på et højere niveau. Desværre mangler de digitale håndværkere der er nødvendige for udførelsen. De har de gjort længe og problemet ser blot ud til at blive værre frem mod 2030. Vi har i Danmark ikke rammerne for at tiltrække og beholde talentmassen – og nu ønskes endda færre udenlandske studerende.
Manglen på IT-professionelle gør at selskaber i start-up fasen, har svært ved at konkurrere med de etablerede virksomheder og man kan bestemt ikke klandre de nyuddannede for at søge de større lønninger. I skaleringsfasen, hvor forretningsmodellen har bevist sit værd, søger selskaberne naturligt hen, hvor talentmassen findes og den findes som bekendt ikke i tilstrækkelig grad i Danmark.
Den danske struds
Vi har allerede set konsekvenserne. Jobskabelsen, i halen på de digitale entreprenørers nye forretningsmodeller, sker i høj grad i udlandet både i den tidlige fase, men i særdeleshed når selskaber skal skalere for at konkurrere internationalt. Således, betaler danske virksomheder for at bringe vidensniveauet op i de lande der outsources til, og statskassen mister skatteindtægter som lige så godt kunne være endt i Danmark. Dette er ikke nyt og ikke et forbipasserende fænomen og alligevel vælger vi at agere som en struds.
I 1992 indførte man ”forskerordningen” for at imødekomme behovet for at kunne tiltrække og rekruttere forskere og andre nøglepersoner fra udlandet. Der er i den grad behov for et lignende tiltag for start-ups og scale-ups, for at få talentet til Danmark, således Danmark kan iføre sig og også beholde den digitale førertrøje.
Fortsættelse af fintech-rejsen kræver bedre adgang til it-specialister
Fintech-branchen har i de senere år været igennem en vækstrejse, hvor innovative digitale finansielle løsninger har bidraget til effektivitet, fornyelse og vækst på tværs af sektorer. Det er dog en gigantisk showstopper for denne rejse, at fintechvirksomhederne, i lighed med alle andre it-virksomheder, ikke har tilstrækkelig adgang til de it-specialister, som skal udvikle morgendagens fintech-løsninger og fortsætte fintech-rejsen.
På nuværende tidspunkt oplever mere end otte ud af 10 it-virksomheder udfordringer med at rekruttere it-specialister, og mere end hver anden virksomhed forventer, at rekrutteringsproblemerne stiger inden for de næste fem år. Det viser en analyse gennemført af Rambøll for DI Digital. Hvis Danmark også fremover skal være hjemsted for stærke, digitale finansløsninger, hvor ansvarlighed, sikkerhed og innovation er i fokus, er det tvingende nødvendigt, at man på Christiansborg griber til handling, så fintech-miljøerne kan skabe yderligere job og vækst i vores samfund.
Der skal sættes ind på en lang række områder, men når en ny regering træder ind i de nye ministerkontorer, opfordrer vi kraftigt til, at de, som noget af det første de foretager sig, plukker et par af de lavere hængende frugter: for det første sætter en stopper for, at universiteterne afviser kvalificerede ansøgere til efterspurgte it-uddannelser, fordi universiteterne mangler kapacitet. For det andet fjerner det politiske loft over engelsksprogede uddannelser, så vi sikrer, at vi får flere internationale studerende på bl.a. it-uddannelserne. For det tredje fjerner administrativt bøvl og benspænd, som lige nu står i vejen for at ansætte internationale medarbejdere. Disse tiltag ligger lige for, og med dem kan vi opnå en god effekt for virksomhederne og samfundet på en relativ kort bane, og gevinsten for samfundet vil ikke udeblive.
