Sponseret indhold

Smarte bygningsdata skabte flere ledige mødelokaler hos Implement

Af:

Konsulentvirksomheden Implement Consulting Group har via Actify Smart Building fra Inspari optimeret brugen af mødelokaler og sænket energiforbruget i deres historiske bygning i Tuborg Havn. Mødelokalerne er ikke længere overbookede, varmen reguleres automatisk på lokaleniveau, og medarbejderne trives bedre.  

Med en medarbejdervækst på omkring 20% om året, gav det hovedbrud hos Implement Consulting Group, da antallet af bookede mødelokaler ude i byen på kort tid steg med 450%. 

”Implement tog fat i os i foråret 2020, fordi de ønskede at skabe de bedste vilkår for deres medarbejdere og gæster i huset, samtidig med at virksomheden voksede og kom i pladsproblemer,” forklarer John Wainer, Product Director hos Inspari, der står bag Actify Smart Building, som via bl.a. intelligente sensorer skaber real-tidsdata til at overvåge alt fra energiforbrug til lokalers niveauer af CO2, støj, varme og luftfugtighed. Den intelligente brug af data sikrer, at hver eneste kvadratmeter udnyttes optimalt til gavn for både energiforbrug, miljø, indeklima og medarbejdernes trivsel. Og netop pladsudnyttelsen var et nøglepunkt for Implement.

Kun 65% af mødelokalerne blev reelt anvendt
De overbookede mødelokaler betød, at konsulenterne i huset ofte bookede møderne på hoteller og i restauranter, hvilket blev et fordyrende mellemled. Da Implement begyndte at få data fra Actify Smart Building, viste det sig hurtigt, at 85% af mødelokalerne var booket hele dagen, men kun 65% af dem blev reelt anvendt, samt at mødelokalerne typisk var for store. Kapaciteten blev langt fra udnyttet. Ofte sad der kun ganske få personer i mødelokaler beregnet til ti eller flere. Resultatet blev; at Implement indrettede mindre mødelokaler, så de i dag udnytter kvadratmeterne intelligent og samtidig har reduceret udgifterne til møder ude af huset markant. 

Actify Smart Building kan fx sende besked på Teams, mail eller sms til brugeren af et mødelokale om at huske at afbestille, hvis mødet bliver aflyst, eller lokalet stadig står tomt ti minutter efter, mødet skulle være startet. Chatbots kan tilmed gøre opmærksom på, når det er tid til at holde en pause i mødet, hvis indholdet af CO2 i luften er blevet for højt.

”Data, dashboards og de interaktive bygningskort giver indsigt i, hvordan medarbejderne reelt bruger bygningen. Det er samtidig med til at motivere den enkelte til at tænke over og ændre sin adfærd,” siger John Wainer. 

20% af elforbruget lå i weekenden
Data fra Actify Smart Building og de cirka 200 intelligente Danfoss-termostater kunne desuden afsløre, at omkring 20 % af Implements el- og energiforbrug lå i weekenderne, hvor bygningen typisk ikke blev brugt. Der lå en stor, indledende energibesparelse der. I hverdagen gav det ofte sved på panden hos den travle Facility Manager, når han løb rundt på etagerne i den fredede bygning fra 1913, Tuborgs gamle hovedkvarter, for at regulere temperaturerne i lokalerne – alt efter vejr, vind og medarbejdernes ønsker.

Ingen bliver CO2-neutrale uden data og overblik
Implement er gået et spadestik dybere og bruger nu også data til at nå målet om af blive CO2-neutrale senest i 2050. Konsulentvirksomheden bruger data fra bygningerne kombineret med transport, rejseaktiviteter og kantinedrift til at regne gennemsnitligt CO2-aftryk ud for medarbejderne. Kendskabet til hver en lille detalje af forbruget sikrer en målrettet indsats i målsætningen om at blive CO2 neutral og kunne levere en stærk, løbende ESG-rapportering. For ingen bliver CO2-neutrale eller sænker energiforbruget uden overblik og præcise data.

  • Actify Smart Building henvender sig til alle typer private virksomheder og offentlige organisationer
  • Konsulenthuset Inspari står bag systemet
  • Det tager typisk en times tid at komme i gang og få overblik over sit energiforbrug
  • Du kan prøve løsningen gratis i 30 dage.

Læs mere på www.inspari.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...