Godt nok er den moderne, markante COBIS-bygning på Ole Maaløes Vej i Universitetsparken blandt naboer som Rigshospitalet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet indrettet med fleksible skillevægge, så husets mange startups kan skalere op og ned efter behov i vante omgivelser, men der er alligevel grænser for vækst, når en enkelt bygning skal holde for.
I dag er cirka 125 life science-startups tilknyttet Copenhagen Bio Science Park, som COBIS er en forkortelse for, og på grund af pladsmangel og stor efterspørgsel fra nye potentielle kunder overtager COBIS ved årsskiftet naboejendommen med yderligere 3.500 m2.
”Vi vil gerne udvide yderligere på et tidspunkt, men til at starte med indretter vi os i ejendommen på nabomatriklen. Som life science-miljøet er i dag er det vores klare opfattelse, at vi snildt kan fylde nabobygningen op med flere startups,” siger direktør for COBIS, Morten Mølgaard Jensen.
Kollektiv ånd overvandt finanskrisen
COBIS åbnede i 2009 og er i dag 100 procent ejet af forskerparken Symbion. COBIS blev født direkte ind i finanskrisen, hvor kapitaladgangen umiddelbart lukkede ned, men forskningen fortsatte ufortrødent, og i stedet for tomme kvadratmeter fik COBIS masser af innovative beboere.
”Der var fuld gang i dansk life science, da vi kom til for at styrke sektoren yderligere. Der var mange gode virksomheder, der producerede mange gode resultater. Da finanskrisen ramte, var der imidlertid knaphed på kapital til de mange gode virksomheder, men i stedet var det nok den kollektive ånd, som et miljø som COBIS skaber, der hjalp mange startups videre trods de svære vilkår. De indså, at de simpelthen måtte stå sammen og finde andre måder at overleve på end via den klassiske måde ved at rejse kapital. En af metoderne var at lokalisere sig sammen, dele nogle omkostninger og få adgang til hinandens kompetencer og ressourcer. Så kunne de få pengepungen til at strække længere. Vi fik ret hurtigt en fin gruppe startups, som brugte hinanden på kryds og tværs, og den ånd har lagt fundamentet til det, COBIS er i dag – det naturlige sted at søge hen, hvis man vil starte ny virksomhed inden for life science,” siger Morten Mølgaard Jensen.
klare opfattelse, at vi snildt kan fylde
nabobygningen op med flere startups,” siger
direktør for COBIS, Morten Mølgaard Jensen.
Iværksætter som levevej
Han ser det som en vigtig forklaring på COBIS’ succes, at det er blevet nemmere og mere fristende for unge forskere og specialister at blive iværksættere inden for life science.
”At blive iværksætter i den her sektor er gået fra at være et nødvendigt alternativ til ønskejobbet i en etableret virksomhed til at være noget, folk fra start prioriterer som en levevej. Som samfund er vi også blevet bedre til at hylde dem, der tør tage den chance det er at starte et selskab op. Når man sidder med en god idé, er det blevet mere normalt at undersøge, om den kan blive til en virksomhed og ikke kun en licensaftale eller noget, der glider ind i en større virksomhed.”
En anden vigtig faktor er, at de mennesker og organisationer, der tager imod iværksættere for at hjælpe og samarbejde, bliver flere og stærkere.
”Det bedste eksempel på det er selvfølgelig tilblivelsen af BioInnovation Institute (BII) skabt af Novo Nordisk Fonden for at hjælpe de gode idéer, der bliver født i de akademiske miljøer. De har brug for rådgivning om kapitalrejsning, regulatoriske problemstillinger, patentspørgsmål osv, og her er BII en ny stærk aktør i økosystemet, der tilbyder startups fysiske rammer, de kan lande i, og de kan endda også få tidlig kapital til at betale nogle af regningerne.”
Større appetit på danske startups
Længere oppe i værdikæden er der ifølge Morten Mølgaard Jensen sket en markant stigning i, hvor meget risikovillig kapital, startups kan rejse.
”I COBIS er den kapital, der bliver rejst til virksomhederne, de sidste fem år gået fra 600-700 mio. kroner om året til mere end 2 milliarder på nuværende tidspunkt i indeværende år. Der flyder simpelthen mere kapital ind i systemet generelt, og vi ser også nu, at det ikke kun er nationale investorer, men også internationale investorer, der har fået større appetit på danske biotek-startups. Dertil kommer, at flere og flere lader sig notere på børserne rundt om i verden og rejser kapital den vej rundt. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det kun i mindre omfang sker i Danmark, men selvom noteringen sker i Sverige eller USA, så er det stadigt til gavn for Danmark, da det jo ofte er her, at arbejdspladserne skabes.”
Den sidste afgørende faktor er de danske politikeres fortsatte fokus på life science.
”Man har alle dage være glad for biotek i Danmark, og man styrker sektorens rammevilkår løbende. Forhåbentlig får vi snart den nye superklynge-organisation for life science og velfærdsteknologi som led i en ny life science-strategi. Politikerne er godt klar over, at den her sektor er en vækstmotor for Danmark. Den skal de holde hånden under og sørge for trives. Sektoren har tredoblet sin eksport på de seneste 10 år og leverer allerede i dag næsten 17% af vores samlede eksport i Danmark. Og dens bidrag til vores økonomi og samfund bliver blot endnu større i fremtiden.”
Modenhed og muligheder
Mulighederne i COBIS matcher startup’ens modenhed som selskab. Det første spæde skridt er en virtuel løsning med adgang til visse faciliteter, men ikke et egentligt kontor. Derefter kan man vælge en kontorplads i et fælleskontor eller eget kontor, hvis man har brug for det. Laboratorier kan lejes med forskellige udstyrsniveauer efter behov.
Ifølge Morten Mølgaard Jensen er cirka halvdelen af virksomhederne i COBIS klassiske biotekvirksomheder, som arbejder på at udvikle lægemidler, en fjerdedel beskæftiger sig med diagnostik og medicotekniske løsninger, og en fjerdedel har fokus på digital health og forskellige former for services til life science-
industrien.
Stor bølge af IT-løsninger
Lige nu optager COVID-19 mange virksomheder i COBIS – både vaccineaktører, udviklere af behandlingsformer og mange andre.
”Det er lidt overset, at pandemien har ekstremt mange følgeeffekter overalt i verden, som innovative firmaer som vores også arbejder med at finde løsninger på. For eksempel spørgsmålet om, hvordan kan vi hjælpe alle de ensomme, fysisk og psykisk sårbare mennesker bedst muligt igennem pandemien? Der sker mange ting inden for life science, som adresserer nogle af de her ting.” Moderne life science handler ikke kun om lægemidler, men også om digital helse. ”Forskellige former for IT-løsninger bliver nu rullet ud og hjælper folk med at møde andre eller at holde humøret højt, når man bliver isoleret. Der har været en stor bølge af projekter på det felt.”
Data driver værdien
Det andet store område, der fylder i øjeblikket, er brug af data og kunstig intelligens i alle afskygninger.
”Hvordan bliver vi bedre til at analysere og bruge den gigantiske datamængde, vi efterhånden producerer, både når det gælder patientdata og andre sundhedsdata, vi generelt samler op i mange forskellige sammenhænge. Men digitaliseringen af sundhedsvæsenet handler også om implementering af nye smarte løsninger i behandlingen af patienter.
Et billede af et hospital om 20 år er et billede af dit eget hjem, fordi der vil være så mange behandlingsformer, du er i stand til at håndtere derhjemme. Et eksempel er kræftbehandlingen, som i stigende grad flytter hjem til patienten. I COBIS ser vi flere og flere startups, der som udgangspunkt er IT-projekter, men som kigger ind i sundhedssektoren med forskellige teknologiske løsninger.
Men vi ser i høj grad også, at dem, der allerede er i biotek, anvender data i langt højere grad end tidligere. Data har jo alle dage drevet værdien i biotek, men man bliver langt mere opmærksom på, at data skal være værdiskabende i projektporteføljen fremadrettet,” siger Morten Mølgaard Jensen.
