Etiske dilemmaer – og et farvel til rum fyldt med ringbind

Af:

Legal Tech favner bredt og bevæger sig inden for felter som AI, chatbots og blockchains. Det er værktøjer, der kan lette arbejdet med juraen – men vi har brug for udvikling af teknologierne, før det virkelig tager fart. Sådan lyder det fra Paul Mollerup, der er adm. direktør i Danske Advokater. 

Legal Tech kan lette arbejdet for advokater gevaldigt, og overgangen til en mere digitaliseret hverdag bliver hilst velkommen af Danske Advokaters adm. direktør, Paul Mollerup. Han siger, at der er en rivende udvikling i gang – også i Danmark – men at vi stadig venter på finpudsninger. Vi ser eksempelvis udfordringer i forhold til stemmegenkendelse og vores, med internationalt perspektiv, forholdsvist smalle sprog.

“Kunstig intelligens kræver, at man kan træne robotten til at blive dygtigere. Det kræver meget store mængder data,” siger Paul Mollerup og fortsætter: “Rigtig meget af det, der foregår i Danmark, foregår jo på det retssprog, der hedder dansk. Og det er væsentligt vanskeligere at skaffe adgang til de mængder af data på dansk i stedet for eksempelvis engelsk,” siger han. 

Åbner op for den rette vejledning
Legal Tech-værktøjer kan bruges inden for flere juridiske discipliner, eksempelvis når der skal laves testamente. En chatbot kan stille fem kontrolspørgsmål, som sporer klienten ind på, om det nu virkelig ér et testamente, vedkommende har brug for – kontrol-spørgsmålene kan afsløre, at det måske i virkeligheden er en ægtepagt. Således er klienterne klædt bedre på til at få den rådgivning, der passer. Et andet eksempel er arbejdet som kurator for et konkursbo, hvor målet er at realisere så mange aktiver som muligt til dem, der har penge i klemme. 

“Der findes i dag Legal Tech-værktøjer, der hjælper advokaten med at finde ud af, hvordan man skal prissætte og sælge de forskellige aktiver så hurtigt og effektivt som muligt – så man henter mest mulig værdi hjem til kreditorerne. Og hvis man kan bruge redskaber, der kan effektivisere måden, man gør det på, så er det jo en super god løsning. Og det findes der danskudviklede løsninger til,” siger den adm. direktør. 

Tyve ringbind og ti poser matadormix
Det er desuden takket være Legal Tech, at det ikke længere er nødvendigt at sætte unge advokater og advokatfuldmægtige på overarbejde ved at smide dem ind i et rum fyldt med ringbind:

“Når man køber eller sælger en virksomhed, så inkluderer man noget, der hedder et datarum. Og i gamle dage var det et fysisk rum med ringbind. Det der skete var, at den virksomhed, som skulle købes, eksempelvis havde tyve ringbind med alle ansættelseskontrakter og alle lejekontrakter til de 100 butikker, de havde. Så satte man en flok unge advokater og advokatfuldmægtige ind i et rum med en masse colaer og ti poser matadormix, og så kom de ud en uge senere, når de var færdige. Det er realiteten, som det var, det er ikke en overdrivelse,” siger Paul Mollerup. I stedet har man udviklet en software, der kan scanne kontrakterne og dermed opdage, at langt hovedparten af dem er fuldstændig ens – bortset fra måske tre. De tre bliver så fremhævet og man kan læse det særlige, der står – fx om deres fratrædelsesordning. 

“Det er jo virkelig smart.”

Blockchain sikrer persondata
Vi har hørt om blockchains de senere år i forbindelse med introduktionen af flere forskellige kryptovalutaer. Men faktisk bruges blockchain også i Legal Tech.

“Vi har på grund af persondata et behov for at kommunikere sikkert med hinanden. Og dokumenter er ikke noget vi bare må kaste frem og tilbage. Her kan vi  uploade identitetspapirer som pas og kørekort til en blockchain. Når først det er lagt op, kan ingen pille ved det. Ingen kan bytte den information ud, og vi ved, det er det rigtige pas og kørekort, der ligger der,” siger han.

Det er samtidig en Legal Tech-teknologi, der har gjort det muligt for folk at søge om godtgørelse for flyforsinkelser på forskellige sites på nettet. Her er Paul Mollerup dog ikke bange for, at det tager penge op af advokaternes lommer. Han bemærker, at den enkelte borger kan blive hjulpet i noget, der er et juridisk problem, hvor det ofte ikke ville kunne betale sig at hyre en advokat. 

Legal Tech bliver aldrig ”svaret på alting”
Det leder hen til Paul Mollerups beskrivelse af den største slagside ved Legal Tech: 

At man kan forledes til at tro, at der findes standardløsninger.
“Det er ikke altid, man ved, hvad man ikke ved. To plus to giver fire. Men to børn plus to bonusbørn giver ikke nødvendigvis fire.” 
Legal Tech åbner også op for nogle etiske dilemmaer. Ifølge Paul Mollerup har der været sager i USA, hvor tiltalte er blevet varetægtsfængslet, efter deres profil har været kørt gennem et stykke software, der baseret på AI er nået frem til, at den tiltalte er en flugtrisiko. Men man kan som tiltalt ikke få oplyst, på hvilket grundlag ”robotten” er nået frem til det resultat. Det, mener han, åbner for nogle vigtige diskussioner om retssikkerhed og retfærdighed.

There’s no such thing as a free lunch
Man skal også passe på de såkaldte gratis løsninger på nettet. Hvis du får et gratis testamente på nettet, kan prisen være, at udbyderen sælger dine data til andre. Det vil aldrig kunne ske, hvis du får lavet dit testamente hos en advokat, for som han bemærker: “Advokat-fortrolighed er noget af det dyrebareste, vi har”.  Paul Mollerup er begejstret for Legal Tech, men glæder sig til, at det bliver udviklet endnu mere, så teknologierne virkelig kan tage fart:

“Sprog-robotter har svært ved at afgøre ting, der bliver for abstrakte. Det rammer meget godt, men det rammer ikke helt. Og det går ikke i den juridiske verden. Der er en række steps i den udviklingsproces, og jeg er helt sikker på, at evnen til at hjælpe og effektivisere og understøtte juridiske beslutninger vil blive bedre dag for dag,” siger Paul Mollerup og afslutter med et spørgsmål:

Men den dag, hvor afgørelser kan træffes helt uden at have erfarne advokater og dommere indover, ligger langt ude i fremtiden – og spørgsmålet er, om vi nogensinde er klar til eller ønsker os, at det er maskiner, der træffer afgørelser i forhold af stor betydning for os? 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...