Lever din webshop op til regler og lovkrav? 

Vian Khazer, e-mærkets chefjurist

Af:

Siden 2000 har e-mærket været garant for en tryg og sikker e-handel. Når du vælger at certificere din webshop med e-mærket, er du sikker på, at din webshop lever op til de gældende krav og regler – og at man som forbruger er garanteret en sikker handel hos dig.

En certificering af e-mærket består af en grundig juridisk gennemgang af din webshop. Derfor har e-mærket en stor juridisk afdeling, som dagligt samarbejder med webshops for at overholde certificeringskravene. Din certificering bliver løbende gennemgået af e-mærkets jurister og som medlem får du ubegrænset juridisk vejledning tilpasset din forretning.

Der er nemlig nogle klare lovkrav, som er er vigtige at have styr på som (ny) webshop-ejer – og som kan have store negative konsekvenser, hvis de ikke overholdes. Det kan ikke kun medføre store bøder, men også betyde, at aftalerne i princippet er ugyldige eller stiller kunden langt bedre, end du egentlig havde ønsket. Det kan også give din webshop et dårligt renommé og dårlige brugeranmeldelser, hvis tingene unødigt kører skævt med en kunde. Når der er styr på det juridiske, ved både du og kunden, hvad I kan forvente af hinanden. Det er især vigtigt, fordi man som køber og sælger ikke mødes fysisk ved handel på nettet.

E-mærkets juridiske råd til webshop-ejere

Tydelige oplysninger om webshoppen 
Det er et krav, at det skal være nemt for kunden at se, hvem der står bag webshoppen og at finde kontaktoplysningerne. Virksomhedens juridiske navn, CVR-nummer, adresse, mail og gerne telefonnr. mm. bør derfor være tilgængelige på forsiden, eller i hvert fald nemme at finde, fra forsiden.  

Indret din webshop korrekt 
Du har pligt til at give kunderne en række oplysninger – fx relevante oplysninger om selve varen, betalingsmuligheder og leveringen, og rettigheder som fortrydelse og reklamation. Mange af disse oplysninger kan skrives i handelsbetingelserne, men visse af oplysningerne skal gives i selve købsforløbet. 

Her er 4 af de væsentligste punkter: 
1) Du skal oplyse dine kunder om de vigtigste egenskaber ved varen. Hvor meget der skal oplyses, afhænger af hvor kompliceret varen er. En god tommelfingerregel er at stille sig spørgsmålet ”hvad er relevant for min kunde at vide om varen, som kan påvirke valget? Det kan være farve, størrelse mv.” 

2) Første gang du oplyser en pris, skal det være den samlede pris, dvs. inkl., moms og alle andre udgifter. Det betyder også at eventuelle leveringsudgifter skal fremgå allerede første gang, prisen vises.  

3) Når kunden skal færdiggøre sin handel og klikker på bestillingsknappen skal det være tydeligt, at kunden nu forpligter sig til at betale. Ordlyden på knappen skal derfor indikere dette, fx ved at der står ”Køb nu”.  

4) Inden kunden klikker på bestillingsknappen, skal kunden præsenteres for en ordreopsummering, dvs. en oversigt over købet, selve varen, prisen inkl. moms og evt. leveringsudgifter. Denne ordreopsummering skal sættes så tæt på bestillingsknappen som muligt.

Opfylder din webshop ikke de nævnte oplysningskrav i selve købsforløbet, vil aftalen i princippet være ugyldig. Kunden vil med andre ord ikke være bundet af aftalen. 

Hav styr på dine handelsbetingelser 
Betingelserne skal indeholde de vilkår, der gælder for aftalen. Her skal du informere om bl.a. levering, betaling, fortrydelsesret og reklamation. Betingelserne er en del af aftalegrundlaget og skal derfor være let tilgængelige for dine kunder både før købet (fx som et link fra forsiden), undervejs i købsforløbet (fx accept af betingelserne inden købet) OG umiddelbart efter købet. 

Ja, efter købet – og det er vigtigt! Det er nemlig et krav, at betingelserne sendes til kunden senest samtidig med varen på et såkaldt ”varigt medie”. Det betyder i en form, der ikke kan ændres, fx som vedhæftet fil sammen med ordrebekræftelsen. 

Hvis kunden ikke har fået oplysningerne om fortrydelsesretten på et varigt medie i forbindelse med købet, har kunden i princippet en ubegrænset ret til at fortryde købet i mere end 1 år efter købet, uanset hvor brugt varen er. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at få alle oplysningerne med, da det kan få betydning for hvor godt du er stillet juridisk, hvis der skulle opstå problemer med handlen. Handelsbetingelserne bør ikke være unødigt lange eller indeholde unødvendige oplysninger.

Tilmelding til nyhedsmails 
Nyhedsmails kan være en fantastisk kilde til at målrette reklamer de relevante kunder. Men det er kun lovligt at sende nyhedsmails ud til dem, som har bedt om det og at samtykketeksten i øvrigt er korrekt. En tekst hvor der står ”tilmeld nyhedsmails” er ikke tilstrækkelig. Og det kan faktisk blive rigtig dyrt, hvis man ikke har styr på, hvordan man får et korrekt samtykke til at sende den slags mails. Bødeniveauet er netop skruet op her i 2022, hvor bøden takseres fra 20.000 kr.  Tilmeldingen skal være valgfri, og altså en aktiv beslutning for kunden. Det betyder, at der ikke må være sat et kryds på forhånd. 

Vær opmærksom på, at dette ikke er de eneste krav din webshop skal overholde. Er du i tvivl om, hvilke regler og krav, der gælder for din webshop er du velkommen til at kontakte e-mærket.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...