Danmark skal have en kronikerplan, der sætter klare behandlingsmål og beskriver, hvordan vi kommer derhen, mener Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark. Det vil gavne mange menneskers livskvalitet, og det vil gavne velfærdssamfundet som helhed, hvis vi bliver bedre til at forebygge, opspore og behandle de stadig flere kronikere.
Kroniske sygdomme udfordrer sundhedsvæsenet stadig mere, og det er på tide, at vi sætter ind med en decideret kronikerplan i lighed med de kræftplaner, der er blevet indført i Danmark siden 2000. Det mener Peter Drøidal, Country Manager i Novartis Danmark. Han henviser til, at cirka 1,2 millioner danskere i dag lever med en eller flere kroniske sygdomme, der blandt andet omfatter lidelser som KOL, hjertekarsygdomme, diabetes, demens, migræne, astma-allergi, muskel- og skeletlidelser, nyresygdomme og hudsygdomme. Og antallet af kronikere i Danmark er støt stigende.
”For eksempel viste en undersøgelse foretaget af SDU, at der fra 2009 til 2017 skete en vækst på omkring 30 procent i antallet af danske patienter med kroniske sygdomme. Det øger presset på sundhedsvæsenet, hvor Sundhedsstyrelsen har estimeret, at 80 procent af udgifterne går til behandling af kroniske sygdomme,” siger Peter Drøidal.
For patientens og samfundets skyld
Antallet af kronikere og presset på sundhedsvæsenet vil blot vokse, i takt med at den forventede levealder forventes at stige.
”Vi vil leve længere med en eller flere kroniske lidelser, og det vil lægge et yderligere pres på hele sundhedsvæsenet. Det vil både øge sundhedsudgifterne for samfundet og tabet af livskvalitet for de enkelte mennesker, der skal leve med sygdom. Ser man på konsekvensen for samfundet på et makroøkonomisk plan, er der tale om et stort tab af arbejdsindsats. Der er virkelig noget at vinde for Danmark og ikke mindst for patienterne med en kronikerplan. Vi kan reducere både kroniske sygdomme og følgesygdomme og sikre, at mennesker kan have en hverdag, hvor sygdom fylder så lidt som muligt, så de kan være på arbejdsmarkedet i længere tid. Det er der også behov for, hvis vi skal opretholde vores velfærdssamfund.”
En del af uligheds-agendaen
Samtidig vil en øget indsats mod kroniske sygdomme bidrage til at modvirke uligheden i samfundet, påpeger Peter Drøidal med henvisning til, at kroniske sygdomme er et prioriteret område i FN’s Verdensmål.
”Udviklingen inden for kroniske sygdomme er et eksempel på, at sundhed er ulige fordelt. Mennesker med kort uddannelse forventes at leve kortere end mennesker med lang uddannelse. De diagnosticeres også senere i deres sygdomsforløb og risikerer i højere grad at udvikle alvorlige følgesygdomme. Derfor skal en kronikerplan også se på, hvordan vi bedre og tidligere kan få fat på denne gruppe.”
Vi skal sætte konkrete mål
I arbejdet med at skabe en kronikerplan kan vi udnytte vores erfaringer fra kræftområdet, mener Peter Drøidal.
”Vi har vist, at en tidlig og systematisk indsats kan løfte behandlingsresultaterne. Når vi kan gøre det på kræftområdet, bør vi også kunne gøre det på kronikerområdet. En kronikerplan kan vise vejen for, hvordan man kan lave en sammenhængende opsporing og forebyggelse i verdensklasse i Danmark.”
Det handler om at sætte mål for de kroniske sygdomme, og der er god inspiration at hente fra udlandet.
”For eksempel har det engelske sundhedsvæsen NHS lavet en handlingsplan, hvor de sætter nogle meget klare behandlingsmål for kronikere. På hjertekar-området har de været meget specifikke og ønsker at nedbringe antallet af hjertetilfælde, blodpropper og demenstilfælde med 150.000 inden for 10 år. Deres handlingsplan beskriver, hvad skal der til for at opnå det. Vi kunne sagtens gøre noget tilsvarende i Danmark.”
Kronikerplanens elementer
Hovedelementerne i en kronikerplan skal være et sammenhængende behandlingsforløb fra screening, tidlig opsporing, forebyggelse til behandling. Derudover skal der gøres mere for at inddrage og informere patienterne om vigtigheden af at få behandlet disse sygdomme tidligt for at forebygge en mulig forværring. En kronikerplan kræver en diskussion af, hvilke kvalitetsstandarder der skal være, og hvilke behandlingsmål der skal være på hvert enkelt sygdomsområde. Her bør Sundhedsstyrelsen spille en nøglerolle.
”Og så skal planen sikre, at der bliver fulgt op på de behandlingsmål. Det, tror jeg, er vejen frem. Vi skal være meget konkrete om de sundhedsmæssige gevinster, vi ønsker at opnå.”
En kronikerplan bør involvere en bred vifte af aktører, så det offentlige sundhedsvæsen ikke vil stå alene.
”Jeg tror, der er mulighed for en masse samarbejde mellem det offentlige og det private for at få løftet den her opgave i fællesskab.”
Vi bør stå sammen
Potentialet i en kronikerplan til gavn for patienter og samfund har været kendt af sektoren længe, men nu er der brug for at gøre alvor af de mange gode intentioner, mener Peter Drøidal.
”Min vurdering er, at der inden for life science generelt er konsensus om, at der er behov for en kronikerplan. Det er også på agendaen i den life science strategi, vi har fået i Danmark. Nu er det vigtigt, at kronikerplanen bliver effektueret og gjort konkret, altså at vi handler. Der er mange gode intentioner og idéer. Det er nu, at vi bør stå sammen og vise, at vi godt kan implementere en ny plan i Danmark.”
