Niels Brock har spurgt deres MBA interesserede og studerende om, hvad de forventer af en MBA. 73% peger på, at uddannelsen skal være fleksibel og passe ind i hverdagen. 83% vil øge deres teoretiske viden, og 56% fremhæver, at en MBA skal have en god pris. Niels Brock har derfor lanceret en fleksibel MBA, som gør det nemmere at få tid og overskud til studierne.
Forandring er en uundgåelig del af enhver virksomhed; og det kalder på omstillingsparate ledere. Efteruddannelse og opkvalificering er afgørende redskaber i lederens værktøjskasse.
Det kan være svært at finde tid til at efteruddanne sig i en travl hverdag, hvor både job og familieliv kræver opmærksomhed. Niels Brocks undersøgelse viser, at 50% vælger en MBA for at avancere karrieremæssigt. Niels Brock har derfor skabt den fleksible MBA Go, der giver travle ledere mulighed for at opgradere deres kompetencer, mens de navigerer i en uforudsigelig hverdag og udvikler den virksomhed, de er en del af.
”Med MBA Go har vi sammensat en uddannelse, som ud over fleksibiliteten også tapper ind i fremtidens udfordringer som leder. De studerende får teorien, og ikke mindst de praktiske redskaber, der gør at de kan agere i virksomheden – både nu, men også i forhold til de barrierer, de vil møde på den længere bane,” fortæller Charlotte Forsberg, direktør for Videreuddannelse ved Niels Brock.
Fremtidens lederuddannelse
MBA Go giver deres studerende indsigt og redskaber til at arbejde med alle facetter i en virksomhed. MBA-uddannelsen henvender sig til dem med ledererfaring, som ønsker at blive dygtigere og klogere på fremtidens lederrolle. Uddannelsen kan tages i det tempo, der passer den enkelte, og da dele af undervisningen foregår online, åbner det op for et bredere felt af ansøgere på uddannelsen.
MBA Go gør de studerende klogere på teorier og metoder, du kan omsætte til praksis nu og i fremtiden både inden for personaleledelse og medarbejderudvikling, organisatoriske forandringer, finansiel ledelse og økonomiske analyser, praktisk driftsledelse og virksomhedsstrategier med et globalt perspektiv. Hos Niels Brock har der netop i sammensætningen af uddannelsen været stort fokus på at uddanne deltagerne til fremtiden:
”Vi har et holistisk blik på lederrollen, hvor vi sætter fokus på de parametre, der kommer til at dominere fremtidens lederskab. Udover vækst kan det være problemstillinger som bæredygtighed, der bliver adresseret på studiet,” forklarer Charlotte Forsberg, som understreger, at Niels Brock har visionen om at gøre det danske erhvervsliv endnu stærkere, og derfor er det centralt at være med til at forme fremtidens ledere.
MBA Go åbner for et bredere felt
Hos Niels Brock har de med stor succes tilbudt en klassisk MBA Executive de seneste otte år, men der har samtidig været et ønske om at tilbyde større fleksibilitet i forhold til fysisk fremmøde. Sammensætningen af uddannelsen afspejler også, at de studerendes forskellige ønsker til deres efteruddannelse er lige så forskellige som deres personligheder og arbejdspladser.
”Vi har lagt os i selen for at lave en uddannelse, der flugter med samtidens behov og tager afsæt i den enkelte studerendes erfaring,” forklarer Charlotte Forsberg og uddyber:
”Det er vigtigt for os, at vores studerende får ny viden og teori, som de kan tage med hjem og bruge på arbejdspladsen dagen efter. Uddannelsen tager derfor altid udgangspunkt i den enkeltes job og egen branche. På den måde bliver studieforløbet konkret og håndgribeligt, når de kan bruge deres egne erfaringer direkte.”
Selve uddannelsesforløbet består af seks fagmoduler på hver ti uger samt en afsluttende hovedopgave af seks måneders varighed. MBA Go er internationalt akkrediteret af Middlesex University, og 63% af de adspurgte i undersøgelsen peger da også på, at akkreditering er et meget vigtigt parameter i valg af MBA-uddannelse.