Rangliste: Lave huslejer gør København til verdens bedste by for startups
Meget bliver gjort for at hjælpe nystartede virksomheder i Danmark på vej. Men kniber det med at skaffe finansiering, kan virksomhederne til gengæld bo rørende billigt. Det bringer på en rangliste København og Aarhus op på flotte placeringer som nr. 1 og 2 på en liste over de byer i verden, hvor det er attraktivt at placere sig som starup. Listen er udarbejdet af den britiske virksomhed Money, der sammenligner priser på forskellige finansielle tjenester.
”Den danske hovedstad er ikke kun hjemsted for historisk skønhed og en malerisk havn til de nødvendige øjeblikke med ro og sjælefred, som enhver ejer af en ny virksomhed har brug for. Der kan også sættes et hak ud for en række andre punkter. Byens fremragende transportsystemer gør turen til et af de 166 co-workingspaces (kontorhoteller, red.) problemfri, og pladserne lejes ud så billigt som 110 dollar om dagen for ti personer,” skriver Money.
I Aarhus kan man endda slippe med det halve i husleje, men andre forhold – som Money dog ikke nævner – må trække byen ned i forhold til København.
Boris Johnson opgiver ambitiøst mål om boligbyggeri
I Danmark vil regeringen have flere og billigere boliger. Det skal bl.a. gøres til virkelighed ved at opføre 22.000 nye almene boliger. Modstandere af dén plan kan holde modet oppe ved at skæve til, hvad der foregår i Storbritannien i disse måneder. Også her ville regeringen øge boligbyggeriet, og med samme hensigt: At lægge en dæmper på boligpriserne. Planen var at give tilladelse til at opføre 300.000 ejerboliger. Men naboerne til nye boligbyggerier har det med at blive sure, og det konservative regeringsparti har allerede tabt et mandat til det liberale parti på spørgsmålet. Det skete ved et suppleringsvalg i Chesham and Amersham (billedet) i juni.
Nu har Boris Johnsons regering ifølge The Economist omdefineret problemstillingen: Man mener ikke længere, at det er manglende udbud af boliger, der skaber prisstigninger, men at borgerne ser boligerne som investeringer. Helt grebet ud af den blå luft er argumentet ikke. Markedet kan klare meget af den øgede efterspørgsel, f.eks. ved at store villaer bliver ombygget til lejligheder. Og faktum er, at hvor priserne på ejerboliger er steget, vokser huslejen i lejeboliger mindre end lønningerne.
DADES kom ud af corona-året med historisk godt resultat
Det har næppe nogen sinde været mere besværligt at drive ejendomme end under coronakrisen, og samtidig har det været nødvendigt at give henstand og rabatter til de trængte ejere. Alligevel kom DADES ud af 2020/21 med sit bedste resultat nogensinde. Bundlinjen siger 1,3 mia. kr. efter skat, hvilket er mere end dobbelt så meget som året før. DADES’ regnskabsår løber fra juli til og med juni, så 2020/21 strækker sig over hele sidste vinters lange nedlukninger.
Det hører med til historien, at broderparten af resultatfremgangen skyldes regulering af værdien af ejendomme og gæld, og dermed har mere med renteniveau end den daglige drift at gøre. Men resultatet før finansielle poster er kun faldet en smule, fra 914 til 894 mio. kr. DADES har i foråret indgået en aftale med NREP om at forvalte og udvikle porteføljen, der ved regnskabsafslutningen er 26 mia. kr. værd. Partnere har aftalt, at der over en årrække skal investeres 2 mia. kr. i de eksisterende ejendomme og købes nye for 6 mia. kr.
En anden stor begivenhed i året var, at den mangeårige adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen i juni gav stafetten videre til Søren Kristiansen (billedet), der således nu for første gang har afleveret regnskab til aktionærerne, hvoraf de største er Novo Holdings, Aase og Ejnar Danielsens Fond og Tryghedsgruppen.
