Life science-industrien udråbes bredt til at være den væsentligste vækstkatalysator i efterdønningerne fra coronakrisen. Men aktører efterlyser mere fokus på vækstlaget.
Den danske nationalarena Parken var i sommer en nærmest symbolsk ramme for genåbningen af det danske samfund og en tilbagevenden til det normale. Sommeren over har vi fulgt det danske fodboldlandshold, der spillede tre kampe for mellem 16.000 og 25.000 tilskuere. Senest genåbnede Danmark for fuld skala, da bandet The Minds of 99 spillede for 50.000 gæster i Parken. Vel at mærke som det første band i Europa, der spillede et stadionshow med fuld kapacitet, siden corona-pandemien lukkede verden ned i marts 2020.
Restriktionerne er ophævede og corona betragtes fra officielt hold ikke længere som en ”samfundskritisk sygdom”. Der synes at være bred enighed om, at det særligt er det danske sammenhold, samfundssind om man vil, der har gjort, at vi nu for alvor kan ane et lys for enden af tunnelen. Men trods optimisme er der grå skyer i horisonten. Corona-krisen har sendt Danmarks økonomi ud i den største nedtur i mere end ti år. Økonomien skrumpede således, ifølge tal fra Danmarks Statistik, med 3,7 procent i 2020. Det er største tilbageslag for dansk økonomi siden finanskrisen i 2009, hvor økonomien skrumpede 4,9 procent.
Hvad skal få os ud af krisen? Kasper Hjulmands troppers succes gør det ikke alene.
Life science som vækstkatalysator post corona
Kigger man rundt i erhvervslivet og blandt politikere, er der ikke tvivl. Her peges samstemmende på life science, som den branche, der kan og skal agere vækstkatalysator for dansk økonomi. Det understregede erhvervsminister Simon Kollerup (S), da han for præcis et år siden lancerede ministeriets analyse af branchen:
”Danmark har en life science-industri i verdensklasse. I en tid hvor regeringen arbejder for at genstarte Danmark efter corona, er det utroligt positivt, at virksomheder skaber vækst og arbejdspladser. Life science-sektoren har etableret sig som et af vores mest konkurrencedygtige erhverv med en tæt sammenhæng til det stærke danske velfærdssamfund, og den styrkeposition skal vi værne om og fortsætte med at udvikle.”
Analysen viste, at life science-industrien siden 1990 er blevet ni gange større målt på bidrag til landets BNP, mens CO2-udledningen er halveret. Samtidig adskiller industriens vækst sig fra den øvrige industri på en lang række parametre. Det gælder blandt andet produktivitetsniveauet, hvor hver medarbejder i life science-industrien årligt skaber værdi for lige under 2 mio. kr. Produktivitetsniveauet i life science-industrien er således dobbelt så højt som i det øvrige erhvervsliv. Life science-virksomhederne står også for mere end en tredjedel af al privat forskning og udvikling i landet.
Ny life science-strategi
Det er med det bagtæppe, at så mange aktører sætter deres lid til life science som en af de nøglebrancher, der kan trække dansk økonomi frem. I maj indgik regeringen en bred politisk aftale om 38 konkrete initiativer for 270 mio. kr. i 2021-2023, som har til formål at styrke indsatsen og rammevilkårene for dansk life science markant. Aftalen lægger op til at styrke dansk life science inden for syv områder:
1. Bedre rammer for forskning og udvikling
2. Bedre brug af sundhedsdata
3. Danmark som udstillingsvindue
4. Højt kvalificeret arbejdskraft
5. Målrettet internationalisering og myndighedssamarbejde
6. Sund og grøn vækst
7. Vidensdeling og samarbejde
Bristol Myers Squibb: Fra tanke til reel handling
Netop det stærke fokus på bedre rammer for forskning og udvikling hilses velkommen af én af de aktører, der spiller en afgørende rolle i udviklingen af dansk og international life science. Anders Thelborg, der er administrerende direktør i Bristol Myers Squibb Danmark, fortæller til Life Science: ”Uden kvalificeret forskning har vi ingen dansk life science-succes. Punktum. Det starter og slutter ganske enkelt med forskning. Et stærkt eksempel er modermærkekræft. Her var det for 30 år siden nærmest en dødsdom at få den diagnose. I dag har vi markant forbedret disse patienters mulighed for overlevelse ved hjælp af forskning inden for immunterapi og målrettet behandling. Så bedre rammer for forskning og udvikling kan vi kun bifalde.” Men ingen roser uden torne. Thelborg mener, at vi skal være meget opmærksomme på fremtiden for dansk life science: ”Hvis strategien for alvor skal blive en succes, der gavner borgere og patienter såvel som samfundsøkonomien, er man nødt til at kigge på, hvordan vi kontinuerligt kan styrke vækstlaget i branchen.”
Derfor appellerer Anders Thelborg til politikerne om at have fokus på danske life science-startups og biotekvirksomheder:
”Man har en målsætning om de bedste rammevilkår. Men rammevilkårene for de startups, der med tiden udvikler sig til succeser, er stort set fraværende i strategien.”
Dansk Erhverv efterlyser opgør med fantom-skatten
En lang række life science-virksomheder, store som små, er organiseret i Dansk Erhverv. Her deler administrerende direktør Brian Mikkelsen bekymringen, som rejses hos Bristol Myers Squibb:
”Cadeau til politikerne for at have en ambition om de bedste rammer overhovedet for life science-industrien. Men med til bedre rammevilkår hører også, at man politisk tør adressere det faktum, at vores rekordhøje aktiebeskatning gør det sværere at skabe vækst i innovative life science-virksomheder. Ser vi på den såkaldte fantomskat, så er der her tale om en skattepraksis, der er en regulær væksthæmmer for startup- segmentet. Beskatningen bør derfor udskydes til pengene forfalder, som man kender det fra goodwill,” siger Brian Mikkelsen til Life Science.
Ifølge Dansk Erhverv vil en lavere aktieindkomstbeskatning gøre det langt mere attraktivt at investere i nye danske virksomheder. Både Brian Mikkelsen og Anders Thelborg fremhæver, at der i 2017 blev børsnoteret 37 biotekvirksomheder i nabolandet Sverige, hvoraf de to var danske.
Både af betydning for vækst og for patienterne
Fra politisk hold er regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Karin Friis Bach (RV) enig i, at life science som industri er en væsentlig vækstkatalysator.
”I dag står life science-branchen rigtig stærkt i Danmark og i Region Hovedstaden i særdeleshed. Her har vi et tæt samarbejde mellem både regionens hospitaler, universiteterne og life science-branchen, og hele life science sektoren i Danmark er fyldt med højt kvalificerede medarbejdere, som hver eneste dag forsøger at skabe ny sundhedsforskning, der i sidste ende kan skabe værdi for patienterne igennem nye innovative behandlingsmuligheder,” siger Karin Friis Bach til Life Science.
For hende er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare denne position:
”Jeg har en ambition om, at vi i regionerne skal være verdensmestre i klinisk forskning, både den kommercielle og den ikke-kommercielle, da der er en god synergi mellem disse to typer forskning. Derfor skal vi sikre de bedst mulige rammevilkår. Der skal være hurtig og lige adgang for alle. Derved vil vi også være med til at tiltrække internationale talenter, viden og investeringer til Danmark.”
Samtidig er hun også meget positiv over for, at vækstplanen sætter fokus på bedre brug af de sundhedsdata fra blandt andet de kliniske databaser, da dette kan give Danmark en stor styrkeposition, som igen vil være en fordel for patienterne.
Todelt løsning
Tilbage i Virum, hvor Bristol Myers Squibb har sit danske hovedkvarter, er direktør Anders Thelborg klar i mælet, når han spørges til, hvad der konkret skal til for, at dansk life science forbliver en succes:
”Først og fremmest skal vi sikre bedre adgang til risikovillig kapital. I dag er det desværre for begrænset, hvad vores verdensklasse-forskning kaster af sig af nye virksomheder. Derudover er der en række andre konkrete initiativer, der kan iværksættes. Vi kan nedbringe aktiebeskatningen, som også Dansk Erhverv påpeger, vi kan oprette en dansk life science seed fund, og endelig kan vi fastholde det såkaldte forsknings- og udviklingsfradrag på 130 pct.”
Han fortsætter:
”Men der er, for mig at se, tale om en todelt løsning. Den risikovillige kapital er den ene side af mønten. Den anden side handler om at bringe life science og entreprenørskab tættere sammen. Lad entreprenørskab indgå på relevante life science-universitetsuddannelser og lad os sørge for legater og fonde, der specifikt kan understøtte startups.”
Hos Bristol Myers Squibb er man allerede i gang med den del i kraft af et strategisk samarbejde med Fonden for Entreprenørskab. Sammen med Fonden for Entreprenørskab har BMS taget initiativ til et fag på Københavns Universitet om entreprenørskab inden for biofarma, ”Entrepreneurship in Pharmaceuticals” hedder faget. Endvidere har de to partnere initieret en life science-studieretning på to danske gymnasieskoler. Og det er netop med henblik på at sikre de optimale vækstbetingelser og vækstlaget for fremtidens danske life science-industri.
