Sponseret indhold

Et nyt samlingspunkt for branchen

Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiets spidskandidat, og bud på ny overborgmester i København, kommer til EJENDOM2021.

Af:

Networking, vidensdeling og inspiration. Flere vigtige emner som digitalisering og international investering står på dagsordenen, når en ny konference ser dagens lys i oktober. 

Stadig flere møder er rykket fra Teams tilbage til kontorernes mødelokaler. Og webinarernes totale dominans brydes nu også af fysiske arrangementer. Det sidste sker også i oktober, hvor EjendomDanmark har inviteret branchen til topmødet EJENDOM2021. Her skal de vigtigste temaer vendes – både blandt deltagerne selv og ved oplægsholdere og debattører på scenerne. 

”Vi har som branche brug for at mødes igen. Vi er midt i en tid, hvor boliger, byudvikling og sammenhængskraft står højere på politikernes dagsorden, end det har gjort i mange år. Derfor er det vigtigt, at vi finder fælles ideer, fodslag og deler viden,” siger formand Henrik Dahl Jeppesen, EjendomDanmark. 

Han påpeger, at der også er et kommunalvalg på trapperne. Her vil dagsordenen i de store byer – og særligt København – med al sandsynlighed indeholde en del debat om almene boliger, billige boliger og dermed også de private udlejningsboliger. 

”Derfor er jeg også rigtig glad for, at Sophie Hæstorp Andersen kommer til EJENDOM2021. Hun er Socialdemokratiets spidskandidat, og hun er derfor et bud på en ny overborgmester i København. Til konferencen er vi blot uger fra kommunalvalget, og derfor er det vigtigt, at vi som branche ved, hvad hun gerne vil med vores hovedstad – og hvor vi kan byde ind,” siger Henrik Dahl Jeppesen. 

International erfaring
Perspektivet løftes også, og derfor er der inviteret flere hovednavne fra udlandet, der kan være med til at give et internationalt perspektiv på branchen: 

”Vi er rigtig godt med i Danmark, men vi kan også lære meget af udlandet. Der er forskel på de forskellige landes markeder, og det kan være sundt med andre øjne på det at investere i ejendomme. Jeg er derfor glad for, at vi har flere oplægsholdere med et perspektiv, der ikke er bundet til de enkelte lande,” siger Henrik Dahl Jeppesen. 

To af talerne er CEO for Colliers International i Storbritannien og Irland, Tony Horrell, og Managing Partner hos tyske ECE Real Estate Partners, Dr. Volker Kraft. 

”Jeg er rigtig glad for, at vi på dagen kan byde velkommen til så interessante, internationale aktører. Tony har en unik viden om ejendomsinvestering på tværs af landegrænser, som vi alle kan lære meget af,” siger Henrik Dahl Jeppesen. 

”ECE Real Estate Partners har en markant og spændende portefølje, og jeg er sikker på, at alle vil kunne finde meget inspiration i at høre Dr. Volker Krafts take på branchen i et internationalt perspektiv.”

EJENDOM2021 løber af stablen den 26. oktober i Tivoli Congress Center i København. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...