Hvis bæredygtighed tænkes ind i et byggeri allerede i udbudsrunden, er der mange fordele for de offentlige bygherrer. Både økonomisk og procesmæssigt. Disse skal nu vise vejen for flere af de private bygherrer.
Et af de argumenter, som bæredygtighedstanken har kæmpet med, er, at det er dyrere at bygge bæredygtigt end ikke at bygge bæredygtigt. Dette argument er imidlertid blevet tilbagevist af flere fagfolk, og der er da heller ikke noget, som tyder på, at et byggeri pr. automatik bliver dyrere, fordi man tænker på miljøet og klimaet. I hvert fald ikke, hvis bæredygtigheden tænkes ind allerede i udbudsrunden. At gøre sig disse overvejelser handler imidlertid ikke kun om økonomi, men også om praktik og planlægning. Mange kommuner har både vedtaget strategier og lagt en politisk handlingsplan for bæredygtighed i deres byggeprojekter. Det kan imidlertid være en kompleks udfordring at definere de konkrete bæredygtighedsinitiativer, der skal indfri de politiske visioner på de specifikke byggeprojekter.
Skal med allerede i udbuddet
Derfor bliver resultatet ofte, at der mangler tydelighed og transparens i udbuddet, hvilket kan medføre, at ambitionerne for projektets bæredygtighed enten ændres eller nedprioriteres efterhånden, som projektet skrider frem. Således anbefaler flere og flere fagfolk, at introducere bæredygtighedskravene allerede i udbudsmaterialet. Simpelthen med henblik på at sikre, at bæredygtighedsinitiativerne bringes i spil så tidligt som muligt. Derfor har Green Building Council Denmark i samarbejde med en række bygherrer udviklet en udbudsskabelon, som skal understøtte såvel kommunernes som regionernes arbejde med at få bæredygtighedstanken ført ind i de udbud, der vedrører byggeopgaver. Arbejdet har været undervejs i nogle år, men nu er man nået så langt, at man for alvor er klar til at slå på tromme for tanken.
Nødvendig erfaringsudveksling
”Det betyder dog ikke, at vi står med en facitliste. Det at arbejde med bæredygtighed er en løbende proces, og når vi har givet os god tid, er det blandt andet for at sikre, at vi har fået alle entrepriseformerne med i vores skabelon”, siger Mette Qvist, der er direktør i Green Building Council Denmark. Samtidig har man lagt vægt på at skabe et fundament, hvor bygherrerne kan drage nytte af hinandens erfaringer.
”Hvis ikke kravene til bæredygtighed stilles allerede i udbudsfasen, kan det blive endog ganske svært at opnå en planlagt certificering”, siger Mette Qvist videre, og hun håber naturligvis på, at indsatsen i forhold til de offentlige bygherrer vil have en afsmittende effekt på de private bygherrer. Her er dog eksempelvis pensionskasserne allerede rigtig godt med. Her har man nemlig fundet ud af, at bæredygtigt byggeri faktisk er en god forretning.
Erik Frehr fra Boligkontoret Århus 
Mette Qvist fra Green Building Council Denmark
Erik Frehr fra Boligkontoret Århus påpeger, at der både bliver talt og rådgivet utrolig meget om hvad man – det vil sige alle de andre – skal gøre. Det, der virkelig rykker, er imidlertid den indsats, man selv gør som bygherre og ikke mindst den indsats, der kommer til udtryk i praksis.
Der er flere fordele ved at tænke bæredygtighed ind så tidligt som muligt i et byggeprojekt. Både økonomisk og procesmæssigt. Således siger Mette Qvist fra Green Building Council Denmark, at det kan det blive endog ganske svært at opnå en planlagt certificering, hvis ikke kravene til bæredygtighed stilles allerede i udbudsfasen.
Boligkontoret Århus er gået med
Den generelle opfattelse er, at bæredygtigt byggeri er mere attraktivt, og set ud fra et investeringsmæssigt synspunkt, kan det være med til at give et større afkast. Selv om man i en almennyttig boligforening ikke har de samme muligheder for så at sige at score en økonomisk gevinst, har man i Boligkontoret Århus dog også fået øjnene op for det at bygge bæredygtigt.
”Vi administrerer ca. 6.000 boliger, hvoraf vi opfører en del selv, og jeg vil skyde på, at vi i forbindelse med opførelse af i omegnen af 400 nye boliger over de senere år har haft fokus både på DGNB-certificeringen, der administreres af Green Building Council Denmark, samt den udbudsskabelon, der har været under udarbejdelse. Det siger Erik Frehr, der er bygge- og innovationschef hos Boligkontoret Århus. Han siger videre:
Et springbræt til fremtiden
”Vi har gerne deltaget i arbejdet med at udvikle udbudsskabelonen, da den forhåbentlig får flere af de store bygherrer med og ikke mindst ændrer den måde, de bygger på. DGNB prædikatet skal gerne være for fremtidens ambitiøse bæredygtige bygninger. Vi er særligt glade for de praktiske udbudseksempler, men håber de blot vil være springbræt til langt bedre bæredygtige udbud i fremtiden”.
Erik Frehr påpeger, at der både bliver talt og rådgivet utrolig meget om hvad man – det vil sige ”alle de andre” – skal gøre. Det, der virkelig rykker, er imidlertid den indsats, man selv gør som bygherre og ikke mindst den indsats, der kommer til udtryk i praksis. Han håber således på, at udbudsskabelonen kan være med til at øge interessen for det bæredygtige byggeri og få flyttet fokus over på dette.
Det økonomiske incitament
”Selv om vi ikke kan sætte lejeprisen frit på vores lejligheder, ser jeg mange fordele i det at bygge bæredygtigt. For det første driver og vedligeholder vi selv de ejendomme, vi opfører, og for det andet kan vi mærke en øget interesse – især blandt yngre mennesker – for at flytte ind i en lejlighed i et byggeri, der er opført bæredygtigt”, siger Erik Frehr videre. Lejlighederne bliver med andre nemmere at leje ud, hvilket giver mindre tomgang.
Han fortæller, at man i Boligkontoret Århus løbende tilpasser såvel udbudsskabelonen som de DGNB-krav, man ønsker at leve op til, og det sker fra projekt til projekt. Det er samtidig hans indtryk, at bæredygtighed som begreb kommer på nethinden hos flere og flere af de offentlige bygherrer, hvilket Mette Qvist fra Green Building Council Denmark da også bekræfter.
Nemmere at holde aftaler
Samtidig understreger Erik Frehr vigtigheden af, at kravene til bæredygtighed manifesterer sig så tidligt som muligt i en byggeproces. Dermed bliver det nemmere at overholde aftaler og sikre, at byggeriet holder sig på det rette spor. Både når det gælder projektets økonomi, og når det gælder selve byggeprocessen. Samme holdning har Anne Hedegaard, der er bæredygtighedsleder hos det rådgivende ingeniørfirma Frandsen & Søndergaard. Her har man deltaget i arbejdet med at udvikle bæredygtighedsskabelonen på vegne af Region Nordjylland, og Anne Hedegaard giver udtryk for, at man som bygherre via den publikation, Green Building Council Denmark har udarbejdet om udbudsskabelonen, som bygherre kan få input til, hvilke valg der er vigtige at forholde sig til tidligt i planlægningsprocessen for et byggeri, der skal DGNB-certificeres.
Godt med grundig forberedelse
Interessen for det bæredygtige byggeri bliver ikke mindre. Tværtimod vokser den markant. Blandt andet fordi, der hele tiden kommer nye, lovmæssige tiltag. Ikke kun fra Christiansborg, men også fra Bruxelles. Den 21. april offentliggjorde EU-Kommissionen således forslaget til et nyt direktiv, der efter den politiske vedtagelse kan få endog meget store konsekvenser for byggebranchen. Kort fortalt betyder det, at der skrues voldsomt op for krav til bæredygtighed og klimasikring såvel i forhold til nybyggeri som i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Det vil ifølge Mette Qvist fra Green Building Council Denmark også være med til bredt set at øge interessen for udbudsskabelonen i den danske byggebranche, som man kan læse mere om i publikationen ”Det bæredygtige udbud”.
Den er målrettet bygherrer, der ønsker at få bæredygtighed med som en integreret del af deres byggeprojekter og giver et indblik i, hvad man som bygherre skal være opmærksom på i udbuddet. Man finder endvidere forskellige eksempler på, hvordan man kan få indarbejdet DGNB i henholdsvis totalentreprise, fagentreprise og hovedentreprise. Endvidere belyses de områder indenfor DGNB-universet, hvor bygherren selv spiller en væsentlig rolle.
