Sponseret indhold

Fælles indsats skaber sammenhæng mellem større og mindre byer

Af:

I Kolding arbejder kommunen på højtryk for, at de mindre byer og landdistrikter fortsat er attraktive at bo og bosætte sig i for unge og børnefamilier. Den målrettede indsats skal sikre, at de mindre bysamfund ikke dør ud med den ældre generation. Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen (V), tror på, at ikke kun storbyer, men også mindre byer og landdistrikter vil opleve en befolkningstilvækst de kommende år. 

”Provinsbyerne vil i stigende grad trække flere væk fra Danmarks største byer. Tanken om bæredygtighed og det nære tager fart i disse år. Stadig flere ønsker at rykke væk fra storbyen og leve tættere på naturen, når de stifter familie,” siger han.

Hver by – sit fortrin 
I Kolding Kommune sættes en del kræfter ind på, at ikke kun Kolding by men også de øvrige byer og landdistrikter er attraktive steder at bosætte sig. Borgerne opfordres bl.a. til at spille ind med deres ønsker og behov, og kommunens vision lyder da også “Sammen designer vi livet.” 

”Vi har en indsats rettet direkte ud til de forskellige byer og landområder, hvor vi opfordrer borgerne til at komme med deres ønsker for, hvad skal der ske med detailhandlen, og hvilke oplevelser de ønsker i bymidterne,” uddyber Jørn Pedersen.

Visionen handler også om, at de enkelte byer skal finde frem til deres styrker og særkender – og slå på dem. Christiansfeld oplever en opblomstring, efter de i 2015 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste, og nu er begyndt at flage med det. Mens byen Vamdrup har gode idrætsfaciliteter og en biograf som trækplaster. 

Jørn Pedersen spår, at Christiansfeld, Vamdrup og Lunderskov er blandt de byer i kommunen, der vil opleve en tilstrømning af borgere de kommende år.

Skubber udviklingen i gang
Kommer man længere ud i kommunens landdistrikter, kan det være nødvendigt, at kommunen hjælper udviklingen lidt på vej. I landsbyen Ødis, har Kolding Kommune netop lavet en udstykning med udsigt ned til en sø, hvor prisen på en grund er meget attraktiv. 

”Vi investerer her for at se, om vi kan få nogen til at bosætte sig og skabe tro på byen,” siger Jørn Pedersen.

Kolding Kommune står bag langt de fleste udstykninger uden for Kolding by og har i flere byer valgt at opføre almene lejeboliger. 

”Troen fra private investorer når ikke længere ud end til Kolding by. Som kommune bruger vi skattekroner på at skubbe udviklingen i gang i vores øvrige byer og landdistrikter. Så lader vi private investorer om at udvikle Kolding, hvor vi har svært ved at følge med efterspørgslen på lejeboliger,” siger Jørn Pedersen.Han oplever, at stadig flere ønsker den frihed, det giver at bo til leje frem for at binde sig til fast ejendom. 

”Vi oplever ikke kun en stigende efterspørgsel på lejeboliger i Kolding by, men også i vores omegns- og landsbyer. Mange ældre vil gerne blive boende i den by, de altid har boet i.”

Unge bliver i kommunen
Selve Kolding by har de seneste år været i en rivende udvikling. Der er blevet opført flere etageejendomme med både ejer- og lejeboliger, som primært private investorer står bag. Men også arbejdspladser er blevet trukket tilbage til byen.

Virksomhederne vender bl.a. tilbage til centrum, fordi der er skabt et campus- og vidensmiljø med nye byggerier til både Syddansk Universitet og erhvervsakademiet IBA, mens UC Syd er i gang med at bygge og åbner i år. 

”Kombinationen af, at du kan studere, arbejde, bo og leve i samme område giver en god sammenhæng i kommunen. Før blev byer som Vamdrup og Christiansfeld ryddet for unge, når de tog til Aarhus for at læse. Nu flytter en del til Kolding, og samtidig tiltrækker vi unge fra de omkringliggende kommuner,” siger Jørn Pedersen. 

Borgmester i Kolding, Jørn Pedersen. Fotograf: Maria Tuxen Hedegaard.

Liv i gaden
Et godt handelsliv er også afgørende for, at der holdes liv i Kolding Kommune. Og også her arbejder kommunen løbende på at forny sig. Et spændende handelsmiljø skal sikre, at handelsstrøgende ikke ender med sorte vinduer.

”Butikker i stueetagen skal spille sammen med livet på gaden, der skal være oaser for både unge, børnefamilier og ældre, og så skal der være plads til hver sit særpræg i de enkelte kvarterer,” siger borgmesteren og uddyber: 

”Det lidt skæve latinerkvarter, lækre byrum eller legepladser indbyder til at slå sig ned. Når der arbejdes med forskelligheden, skaber det plads til både skatere, børnefamilien og de festglade voksne under kulørte lamper,” siger han.

Massøren rykker ind
Endnu er det ikke et problem at genudleje tomme butikslejemål i kommunen, men når en tøjbutik lukker, vil det højst sandsynligt være en anden type butik, der åbner. Gennem det seneste år har Jørn Pedersen set en tendens til, at butikker, hvor kunderne kan opnå velvære eller få en oplevelse, har fået vind i sejlene i Kolding by og har erstattet en række detailbutikker. Nethandlen er en del af forklaringen på, at fysiske butikker har det svært, mener han.

”Massøren, negleteknikeren og tatovøren overtager gerne de tomme lokaler, men også antallet af restauranter og cafeer stiger. I en ny bydel ved åen arbejder vi med at få vores mange iværksættere ind i et mix af værksted og butik og bryde med tankerne om traditionelle butikker. Det skal trække stemningen fra butikken langt ud på gaden.” 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...