Sponseret indhold

Gildhøj Privathospital har fokus på grøn omstilling

Af:

Privathospitalet omsætter ambitionerne om grøn omstilling til en lang række af lavpraktiske ting, der har en betydelig effekt i det samlede billede. 

Langt de fleste virksomheder har i dag en bæredygtighedspolitik og en klimaplan, der kan læses på deres hjemmesider. Men i mange tilfælde bliver det oftest ved ordene, og handling glimrer ved sit fravær. Det mærkat ville Gildhøj Privathospital ikke have siddende på sig, og derfor er de i fuld gang med en lang række initiativer, der gør en forskel i det samlede billede. 

”Vi ønsker at bidrage aktivt til den grønne omstilling – både over for vores patienter, vores samarbejdspartnere og vores ansatte. Vi omsætter grøn omstilling til lavpraktiske ting, der virker. Vi er sundhedspartner for en stor del af idrætten i Danmark inklusive TEAM Danmark, og vores slogan er ’Eksperter i bevægelse’. Vi ønsker også at sætte bevægelse i den grønne omstilling,” siger Claus Hovgaard, adm. direktør for Gildhøj Privathospital. 

Privathospitalet har udvalg for alt, der vedrører drift og udvikling – samarbejdsudvalg, kvalitetsudvalg osv. – men der er også oprettet et udvalg for bæredygtighed, der har taletid på alle hospitalets fælleskonferencer. Blandt andet i form af et månedligt klimaoplæg, kaldet ’Planetens stuegang’. Medlemmerne af udvalget underviser i og orienterer om nye tiltag i den grønne omstilling og forsøger i det hele taget at opdrage de ansatte til grøn omstilling. Ikke kun i virksomheden, men i høj grad også i deres egne hjem og familier.

”Vi forsøger at gøre grøn omstilling nærværende og praktisk anvendelig. Det bæredygtige udvalg som først var en abstrakt ting for alle, har gjort grøn omstilling til en nærværende ting, som alle tænker over i dagligdagen,” siger direktøren og tilføjer, at hospitalet også er i gang med et samarbejde med Dansk Design Center om Grøn cirkulær omstilling.  

Gildhøj Privathospital er CO2-neutral
Klimaindsatsen blev sparket i gang for alvor i december 2019, da Gildhøj Privathospital indgik et samarbejde med den klimavenlige organisation Climaider, som indebærer medvirken til at finansiere verificerede klimaprojekter rundt om i verden, herunder træplantning og etablering af vind- og solenergianlæg. For Danmark som helhed er der lang vej. Ifølge Climaider udleder hver dansker i gennemsnit 1,4 ton CO2 om måneden, og hvis Parisaftalens klimamål skal nås, skal dette tal under 0,25 ton CO2 pr. måned. 

Gildhøj Privathospital kan i dag kalde sig CO2-neutralt. Men bag den bæredygtige indsats gemmer sig en række andre initiativer og aktiviteter. 

”Vi vil på sigt forsøge udelukkende at servere økologiske produkter for patienter og ansatte, og økologisk frugt skal være transporteret over land. Vi anvender genbrugspap, hvor det er muligt i stedet for plastik, og vi reducerer mængden af papir mest muligt. Al patient ”papir” kontakt er så vidt muligt elektronisk. Vi gennemfører når det er muligt patientkontrol via onlineopkald for at reducere transporten. Velovervejede indkøb af varer og tjenesteydelser samt energieffektivisering og affaldssortering er også højt på vores agenda, og vi har meget stor fokus på affaldssortering, helt ind på operationsstuerne – for blot at nævne nogle af de lavpraktiske ting, der alle sammen gør en forskel,” siger Claus Hovgaard. 

Men det går videre end det. Det aktive arbejde med grøn omstilling betyder, at man gennemtænker alle processer og aktiviteter, og her dukker der ofte åbenlyse muligheder op. Eksempelvis har man i patientbehandlingen indtænkt som en fast del hvor det er praktisk muligt, at forundersøgelse, udredning og behandlingsplan sker samme dag på hospitalet, så man undgår unødig transport. Og i det hele taget har man stor fokus på at effektivisere flowet af patienter. 

Elbiler, cykler og byttebørs
Det bæredygtige udvalg prøver at motivere medarbejderne til at skifte til en elbil – der er således mulighed for gratis opladning til ansatte med elbil. De ansatte opfordres også til at tage cyklen på arbejde. Man minder de ansatte om det ved at deltage i ’Vi cykler til arbejde’. Et initiativ taget af Dansk Cyklist Forbund, som gennemføres hvert år i maj med deltagelse af hold fra bl.a. virksomheder, som konkurrerer om flest dage på cyklen i maj. I den forbindelse er det værd at bemærke, at undersøgelser viser, at hver medarbejder sparer 330 kg CO2 om året ved at cykle seks kilometer om dagen i stedet for at tage bilen. 

Et andet initiativ er oprettelsen af en intern byttebørs på arbejdspladsen, som sikrer, at medarbejderne sørger for andre kan få de ting, som man havde tænkt at skille sig af med. Og apropos genbrug, så sørger hospitalet også for at brugt udstyr, som erstattes af nyt, bliver sendt til ulande. 

”Det er blevet en naturlig del af vores arbejdsprocesser og vores planlægning at tænke bæredygtighed ind i det. Det er vores håb og vores erfaring, at vi kan inspirere andre til en lignende tankegang. Fra virksomheder, medarbejdere og patienter til pårørende, leverandører og det omgivende samfund. Vi skal have sat en positiv dominoeffekt i gang for at skabe den bæredygtige og cirkulære tankegang, som gavner planetens og vores sundhed,” siger Claus Hovgaard. 

Gildhøj Privathospital

Kvalitet gennem specialisering er fundamentet for Gildhøj Privathospital. Spidskompetencerne er inden for rygkirurgi, sportsskader, ortopædkirurgi, reumatologi, neurologi, dermatologi, fysioterapi samt mave- og tarmkirurgi. 

Gildhøj Privathospital har ambulatorium, senge- og operationsafsnit, billeddiagnostik, fysioterapi og operationsstuer. Gildhøj Privathospital har egen fysioterapi, der tilbyder specialiseret fysioterapeutisk behandling og som har stor erfaring med forebyggelse og genoptræning, når det handler om bevægeapparatet. 

Læs mere på www.ghp.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Mærsk-Tårnet_Foyer_2015_04
Universitetets innovationskraft skal være til gavn for flere 
De studerende skal have mere innovation med i bagagen, og forskningen skal i endnu højere grad bidrage til samfundet, sådan lyder missionen...
Peder Søgaard-Pedersen_3371
DI: Sæt turbo på ny life science strategi
Life science industrien har brug for de bedste vilkår, hvis virksomhederne fortsat skal kunne bidrage til behandlingen af det stigende...
AbbVie_Thea_Larsen_0046_V2
Afhospitalisering kan styrke sundhedsvæsenet
Den historiske krise i det danske sundhedsvæsen kan afhjælpes ved at flytte behandling fra sygehusene til det nære sundhedsvæsen eller...