Ulighed rammer patienter med kroniske sygdomme. Der er behov for et stærkere fokus på sammenhængende patientforløb og en national handlingsplan, mener Amgen.
Når vi taler om ulighed, vil de fleste forbinde det med forskelle i indkomst, bolig og forbrug. Men der er en anden og måske vigtigere dimension af ulighed, og det er ulighed inden for sundhed, særligt for borgere med kroniske sygdomme.Personer med en kort uddannelse bliver generelt diagnosticeret senere i sygdomsforløbet og risikerer dermed at udvikle alvorlige følgesygdomme. Det er en medvirkende årsag til at den sociale ulighed i middellevetid er steget gennem de seneste 25 år. Samtidig sker udredning af en sygdom i for mange tilfælde på patientens initiativ, hvilket dels kan forsinke diagnosen, dels medfører en risiko for ulighed i, hvem der bliver udredt.
”Der er brug for at sætte ind på flere fronter,” siger Tore von Würden, landedirektør for Amgen Danmark, den danske filial af den amerikanskejede bioteknologiske lægemiddelvirksomhed.
”For det første er der behov for mere systematisk opsporing og diagnosticering. Under den igangværende corona-pandemi rapporterer medierne dagligt smitte- og sygdomstal. Tænk hvis vi havde bare en brøkdel af samme opmærksom om forekomsten af kroniske sygdomme,” siger Tore von Würden.
Kroniske sygdomme bliver underdiagnosticeret
Ifølge Tore von Würden er der ingen tvivl om, at kroniske sygdomme generelt bliver underdiagnosticeret, og det endda selv om hele 1,2 millioner borgere i Danmark i dag lever med en kronisk sygdom. Underdiagnosticeringen kan have været særlig slem under den aktuelle corona-pandemi, hvor de praktiserende læger melder om langt færre henvendelser, der ikke er corona-relaterede.
Den systematiske opsporing og diagnosticering kan ske ved en øget opmærksomhed i almen praksis, hvor læger og specialsygeplejersker indenfor kroniske sygdomme kan være ekstra opmærksomme. Der skal sikres kompetencer, kapacitet og incitamenter for at gøre en yderligere aktiv indsats i opsporingen. For en række kroniske sygdomme gælder det, at de er ”usynlige” for patienten.
Opsporingen vil typisk kunne finde sted afledt af akut indlæggelse på sygehus f.eks. ved blodprop eller faldulykke. Desværre sker det for ofte, at indlæggelsen ikke fører til en opsporing af den kroniske sygdom, da patienten udelukkende bliver behandlet i forhold til det akutte tilfælde.
Borgeres private sundhedsdata kan endvidere bidrage til at starte opsporing ved, at man selv bliver opmærksom på kritiske forhold, der kan danne baggrund for en kontakt til almen praksis.
”Der er også stor risiko for at få stillet en forkert diagnose. Hvis hverken borger eller læge er opmærksom på eksempelvis knogleskørhed, så kan et hoftefald risikerer at ende dødeligt på grund af svage knogler,” påpeger Tore von Würden.
Det skønnes, at antallet af kronikere med KOL, leddegigt, diabetes, astma og knogleskørhed er steget med hele 31 pct. i perioden fra 2009 til 2017. På den baggrund er det oplagt, at området fortjener mere opmærksomhed.
Sammenhængende patientforløb
”For det andet skal vi fokusere på at skabe mere sammenhængende og koordinerede forløb, hvor patienterne bliver hjulpet godt videre, hvilket navnlig vil være til gavn for de mindre ressourcestærke patienter. I den forbindelse skal ansvarsfordeling ved sektorovergange gøres mere tydelig. Og så kommer vi ikke uden om at få udarbejdet nationale og bindende kvalitetsmål og indgå både regionale og lokale sundhedsaftaler,” forklarer Tore von Würden.
De mere overordnede bestræbelser i indsatsen mod kroniske sygdomme forventes at blive en del af regeringens kommende life science strategi og sundhedsaftale. Her vil der skulle findes løsninger på at skabe mere sammenhængende indsatser til gavn for de kroniske patienter.
Det sker også på et bagtæppe af økonomi og ressourcer. Ifølge Sundhedsstyrelsen og FN’s verdenssundhedsorganisation WHO går hele 80 pct. af udgifterne i sundhedsvæsenet til behandling af patienter med kroniske sygdomme. Og eftersom andelen af ældre i de kommende år generelt vil stige i hele den vestlige verden, så vil demografien alt andet lige lægge et yderligere pres på sundhedsudgifterne. Alt i alt er en kronisk sygdom forbundet med tab af livskvalitet, øgede sundhedsudgifter og værditab for samfundet. Indsats mod kronisk sygdom indgår derfor også i FN’s verdensmål.
Tore von Würden
Landedirektør for Amgen Danmark og Island siden 2019. Inden da har von Würden bestridt flere lederstillinger i Amgen Danmark i mere end seks år og haft yderligere ti års erfaringer i life science både i Danmark og globalt. Det er med til at gøre ham til ekspert i Amgen Danmark, Amgens medicinske produkter og sygdomsområder og den danske life science branche. Tore von Würden er derudover medlem af bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, og næstformand i Lifs virksomheder DLI og DLIMI. Han er også et aktivt medlem i Dansk Erhverv og American Chamber of Commerce Danmark (Amcham Denmark).
