Sponseret indhold

Farligt at lade elbilen forkert i sommerhuset

Af:

Opladning af elbil eller plugin-hybrid kræver en korrekt elinstallation – også i sommerhuset. Uvidenhed og høje priser på installation af ladebokse får mange til at lade med bilens nødlader. Men det kan være både farligt og ulovligt, advarer FDM. 

Har du lige købt en dyr elbil eller plugin-hybrid, har du sikkert andet at bruge penge på end en dyr installation af ladeboks. Måske har du fået sat en op i indkørslen foran dit hus og tænker, at sommerhuset kan vente. Du har jo en nødlader. Men faktisk er der al mulig grund til, at du tænker dig godt om, inden du sætter bilens nødlader-kabel i stikkontakten. Forkert brug af den såkaldte ’mormorlader’ kan nemlig ende med at gøre drømmen om at køre på strøm til et mareridt. Det viser en test, bilejernes forbrugerorganisation FDM har lavet af de tvivlsomme og i nogle tilfælde ulovlige måder, mange bruger bilens nødlader på.

Det er især udsigten til at betale til 10-15.000 kroner for en korrekt installeret ladeboks, der får mange el- og plugin-hybridbilejere til i stedet at lade med bilens nødlader-kabel, der fås til under 2.000 kroner. Men det kan være både dumt og farligt, advarer FDM. 

Ledning blev over 100 grader varm

Årsagen er de mange ampere, som nødladerne ofte lader med, der langt overstiger de 6 ampere, en almindelig stikkontakt kan tåle at blive belastet med over længere tid. Samtidig er det ikke usædvanlig at se en stikdåse eller kabeltromle tilsluttet, hvis kablet ikke kan nå mellem bil og hus. Det sidste er ulovligt og gør kun opladningen mere farlig. Testen fra FDM viste, at belastningen betød, at ledningerne hurtigt nåede en temperatur på omkring 70 grader, og at de smelter ved 80-90 grader.

Også kablerne inde i selve husets elinstallation er udsatte. Ved opladning med et nødlader-kabel med 16 ampere tog det bare 15 minutter, inden kablet inde i væggen nåede 108 grader. Herefter afbrød FDM forsøget. Sikkerhedsstyrelsen anbefaler, at du kun oplader i maksimalt to timer med over 6 ampere. Det er den belastning, en almindelig stikkontakt er beregnet til. Men nødladerne kan typisk lade med 6 til 16 ampere. På nogle nødladere og i nogle biler er det muligt at justere strømstyrken til 6 ampere. Det er dog langtfra tilfældet på alle.

Kan brænde huset ned

”De fleste elinstallationer i huse og sommerhuse er ikke dimensioneret til at trække den strøm, der er behov for til at oplade en elbil eller plugin-hybrid. Hvis man så alligevel bruger nødladeren i mange timer, kan der udvikles meget varme, der kan gøre skade på husets elinstallation,” siger tekniker i FDM, Tom Westersø Larsen, og tilføjer: ”De færreste ved, hvad der er inde i væggen på den anden side af stikkontakten. Hvis der er tynde ledninger, bliver de med stor strømstyrke hurtigt varme, og så kan det nemt gå helt galt og ende med en brand i huset som følge af forkert brug af nødlader-kabel.”

Farlige ladeløsninger er udbredt

Trods risikoen for brandfare, oplever man hos FDM, at mange elbilejere er i tvivl om, hvad de må og ikke må. Andre ser stort på sikkerheden og benytter tvivlsomme løsninger, der i nogle tilfælde er ulovlige.  Også på sociale medier er det nemt at finde eksempler på ulovlige og uansvarlige lademuligheder.

”Man skal betragte nødladeren som et reservehjul i bilen. Den skal egentlig bare være der og kun benyttes, hvis der ikke er andre muligheder, og kun hvis elinstallationen, hvor der trækkes strøm fra, er beregnet til el- og hybridbilopladning,” siger Tom Westersø Larsen. Kører du el- eller plugin-hybridbil, anbefaler FDM, at du anskaffer dig en stationær ladeboks og får den installeret af en autoriseret fagperson eller som minimum får en elinstallation med fejlstrømafbryder type B. Den opfylder lovkrav ved alle typer nødladere.  Lejer man sit sommerhus ud, er det en god idé at gøre gæster opmærksom på, om de kan og må oplade deres el- eller plugin-hybridbil. 

”Er man i tvivl om, hvorvidt man har en korrekt elinstallation, er det vigtigt, at man søger rådgivning, inden man begynder at lade sin bil. Så undgår man, at det går helt galt,” siger Tom Westersø Larsen.

FDM er bilejernes forbruger- og interesseorganisation og arbejder bl.a. for at sikre en veludviklet infrastruktur og god mobilitet, at bilafgifterne kun skal modsvare bilernes negative samfundsomkostninger, at fremme af den grønne omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed og bedre forbrugersikkerhed.

Med dig på vejen

Vi er til for dig, din familie og jeres biler på vejen. Dit liv med bil skal være lettere, billigere og sjovere. Vi er alle danske bilisters klub.

Læs mere på: www.fdm.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk
Intro 2
Byg ledelsesudvikling på styrkerne
A50I6260
Læg frygten på hylden og del dine data

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...