Gennemsigtighed og konkurrence på lademarkedet skal styrkes

Jacob Stahl Otte, der er direktør i Drivkraft Danmark, er fortaler for et åbent, landsdækkende ladenetværk med mange ladeoperatører, gennemsigtighed og stærk konkurrence samtidig med, at den fysiske infrastruktur skal udbygges hurtigst muligt.

Af:

Elbilerne vokser hastigt i popularitet. Små og store ladeoperatører myldrer frem med smarte og nemme løsningerne til elbilisterne. Mange af dem er med i brancheorganisationen Drivkraft Danmark, som kæmper for et åbent lademarked med gennemsigtighed og stærk konkurrence. Her er stadig et stykke vej at gå, men Konkurrencerådets rapport er et vigtigt skridt i den rigtige retning. 

Ifølge en rapport om konkurrencen på markedet for opladning af elbiler, der blev udgivet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i december 2023, udgør el- og hybridbiler stadig kun godt 10 procent af bestanden af personbiler, men til gengæld udgjorde de lige knapt 50 procent af de nyregistrerede biler i tredje kvartal 2023. Det viser med al tydelighed, at danskerne for alvor er ved at tage elbilerne til sig.

Rapporten viser samtidig, at i modsætning til markedet for benzin og diesel, er opladningsmarkedet et helt andet. Det betyder ifølge rapporten, at forbrugerne har sværere ved at navigere på dette nye marked, blandt andet fordi pris- og abonnementsstrukturerne er svære at gennemskue, lige som det kan være dyrt og besværligt at skifte mellem forskellige leverandører.

Konkurrence og tilgængelighed
”Jeg er enig i mange af rapportens konklusioner. Det kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue abonnementer og prisstrukturer på det nye marked for opladning. Vi har et stykke vej endnu til et velfungerende marked, hvor det er både nemt og gennemskueligt at agere som forbruger. Men det er meget vigtigt, at det kommer til at ske, for hvis vi skal have nedbragt transportens CO2-udledning, så skal den grønne omstilling helt ud på vejene og ud til alle danskerne. Og det kræver, at markedet er præget af gennemsigtighed, stærk priskonkurrence, smarte og nemme løsninger, som er tilgængelige for alle.”

Det siger Jacob Stahl Otte, der er direktør i Drivkraft Danmark, som er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets brændstofleverandører og ladeoperatører. 

Håber på mange ladeoperatører
Når man tanker sin benzin- eller dieselbil, er det via skiltning på tankstationen tydeligt, hvad en liter brændstof koster. Man kan på de fleste tankstationer også se, hvad en kilowatt-time koster, hvis det er der, man oplader sin elbil. Men til forskel fra benzin og diesel, som kun kan tankes på stationen, kan man lade sin bil mange andre steder. 

”Vores lade-medlemmer er jo i fuld gang med at udrulle ladestandere til hele landet og det sker både på tankstationer, ladestationer, ved supermarkeder, boligforeninger, kantstene, hjemme og på arbejdspladserne. Så det er jo et helt andet marked. Men det er jo også det, der gør det så spændende, at vi vil se en disruption af markedet, hvor vi, udover de etablerede aktører, vil se en række helt nye aktører, som gør tingene på en anden måde. Det er netop vores håb, at mange ladeoperatører vil være med til at skabe de bedste løsninger for den enkelte forbruger.”

Politikerne skal skabe rammerne
”For os er det vigtigt, at politikerne har fokus på at skabe de gode rammer for et åbent, landsdækkende ladenetværk med gennemsigtighed, stærk konkurrence og åbenhed for alle. Og det er faktisk vores oplevelse, at både transportministeren og myndigheder har været lydhøre overfor vores pointer om åbenhed og gennemsigtighed.”

Rapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen viser netop, at konkurrencemyndighederne har øje for, hvorledes gennemsigtighed og konkurrencen kan styrkes på lademarkedet. Lademarkedet er, ifølge rapporten, præget af abonnements- og serviceaftaler, der kan være svære at gennemskue for den almindelige forbruger, der skal ind på et helt nyt marked.  Konsekvensen af dette er, at mange forbrugere ikke benytter ladestandere fra andre udbydere end dem, de i forvejen har indgået aftale med. Den relativt lave forbrugermobilitet bidrager til, at mindre aktører har svært ved at vokse sig større, samtidig med, at det er svært for nye udbydere at komme ind på markedet. Det håber og tror Jacob Stahl Otte på vil ændre sig.

”Vores ladeoperatør-medlemmer vil gøre deres til, at det sker. De opruster kraftigt på opladning til danskerne, der hvor de har brug for det, om det er på farten, hjemme i carporten, ved supermarkedet eller på arbejdspladsen. De ønsker at gøre det så let for forbrugeren som muligt i et marked, der hele tiden udvikler sig og byder på nye og innovative løsninger. Det kan kun blive spændende at følge.”

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...