Social- og Boligstyrelsen vil inddrage en kritisk rapport fra Arkitektforeningen i sit arbejde med at udarbejde et nyt bygningsdirektiv – BR25. Målet er at skabe en mere smidig byggesagsbehandling. Det var også målsætningen sidste gang, men der mislykkedes man med den, mener arkitekterne. Cepos foreslår helt at droppe systemet, hvor man skal søge kommunens tilladelse for at sætte byggeri i gang.
Der skulle være mere fleksibilitet i reglerne for ny- og ombygning. Det var udgangspunktet, da det nuværende bygningsreglement, BR18, blev udarbejdet. Men resultatet blev det stik modsatte, mener et stort flertal af landets arkitekter ifølge en undersøgelse fra Arkitektforeningen, som vi omtalte i sidste udgave af EJENDOMME. Meget kort fortalt viger bygherrer og rådgivere ofte tilbage fra at udnytte den fleksibilitet, der er kommet ind i reglerne, fordi de frygter, at et nybyggeri vil blive underkendt efterfølgende. Samtidigt er der nye udgifter til de rådgivere, der skal sikre, at reglerne er overholdt.
Alt i alt er byggeriet altså blevet mere kedeligt, men alligevel dyrere, lyder synspunktet fra Arkitektforeningen, som håber på en væsentlig korrektion af reglerne i det kommende bygningsreglement – BR25, der skal træde i kraft om to år. Synspunktet har gjort indtryk på den myndighed, der sidder med bygningsreglementerne, nemlig Social- og Boligstyrelsen. Det fremgår af en udtalelse, styrelsen har sendt til EJENDOMME.
Nye roller og processer
”Styrelsen arbejder fortsat med at forbedre reglerne. De problemstillinger, der rejses i Arkitektforeningens undersøgelse, vil indgå i det videre arbejde,” hedder det.
Om baggrunden forklarer Social- og Boligstyrelsen:
”Bygningsreglementet 2018 (BR18) og indførelsen af certificeringsordningen for brandrådgivere og statikere har været en stor forandring for byggebranchen som helhed. Kommuner, bygherrer og rådgivere har alle skullet vænne sig til nye roller og processer i den tekniske byggesagsbehandling.”
”Det er samtidigt sket i en periode med en historisk høj byggeaktivitet, som har været med til presse de administrative systemer.”
”I tæt samarbejde med kommunerne og byggebranchen har styrelsen løbende evalueret og justeret ordningen. Der er gennemført en række justeringer med sigte på at skabe mere fleksibilitet og undgå, at der sættes unødigt høje krav til byggeriet.”
Behov for forbedring
I arkitektforeningen ser direktør Lars Autrup positivt på signalet fra Social- og Boligstyrelsen.
”Jeg glæder mig grundlæggende over, at de tager vores rapport alvorligt og lader den indgå i deres arbejde. Det værdsætter vi højt. Med kommentaren bekræfter de også, at der fortsat er behov for ændringer og forbedringer – i modsætning til, hvis de sagde, at ’det har vi jo lavet,” siger han.
”Men jeg håber også, at vi kan overbevise dem om, at der skal et mere radikalt greb til. Det er ikke nok med småjusteringer. Vi mener, at der er noget med grundstrukturen, man må ind og se på. F.eks. kan man lave et lagdelt bygningsreglement med forskellige grader af regler for forskellige størrelser af byggerierne. Og så er der det med processen. Vi synes, det er forkert, at det er blevet til et dokumentations- og kontrolregime, frem for en proces med dialog undervejs,” fortsætter Lars Autrup.
Afskaf byggetilladelser?
Et radikalt forslag er kommet fra en helt anden side: Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, foreslog for nogle uger siden i et debatindlæg i Dagbladet Børsen, at man slet og ret afskaffer den kommunale byggesagsbehandling. Han peger på, at de lange sagsbehandlingstider ved kommunerne i sig selv giver en enorm omkostning for bygherrer – foruden at den naturligvis også er dyr for kommunerne selv. Og det er usædvanligt, at lovgivning bliver administreret ved, at borger og virksomheder specifikt skal have tilladelse til at gøre dette og hint. Udgangspunktet er, at borgerne overholder lovgivningen, og hvis de ikke gør, kan de blive straffet og eventuelt blive pålagt at betale erstatning.
Herbys forslag er så lige radikalt nok for Arkitektforeningen. Lars Autrup anfører, at erfaringen under BR18 netop er, at de udførende parter i byggeriet har behov for nogle klare regler, og for en formel anerkendelse fra en myndighed om, at reglerne er overholdt i det konkrete projekt.
”Byggeri er for kompliceret, risikobetonet og omkostningsfuldt til at forvalte på den måde, som Cepos foreslår. Der er store temaer, f.eks. sikkerhed og brand, som er for alvorlige til, at man kan forestille sig en proces helt uden kontrol. Vi har jo f.eks. også et bilsyn, fordi den potentielle skade, bilejeren kan forårsage, er så relativt stor,” siger Lars Autrup.
Et væld af regler
Overfor EJENDOMME anerkender Jonas Herby, at byggefolk kan opleve et behov for klare udmeldinger fra myndighederne – både om de generelle regler om i den enkelte byggesag. Men han mener også, at det er et spørgsmål om, at både myndigheder og branchen i givet fald ville vænne sig til, hvad et system uden krav om byggetilladelse indebærer. Han bruger anvendelsen af VAR i fodbold som analogi – altså den teknologi, der gør, at dommeren kan gå ud på sidelinjen og ud fra videooptagelser tage stilling til, om der var mål eller ej.
”Tidligere var meget overladt til dommernes skøn, og det kan godt være, at når man så får et teknisk instrument, er man nødt til at ændre reglerne lidt. Det er noget af det samme, der er på spil her. Rådgiverne er blevet mere omhyggelige med at overholde alle regler. Men så skulle man snarere se på, hvorfor der er det her væld af regler om ting, der ikke vedkommer andre – f.eks. bredden af døre og vinduer indenfor,” siger Jonas Herby.
Han mener heller ikke, at hensyn til f.eks. energistandard i sig selv er en grund til at have meget specifikke regler. Priserne på energi, og afgifter på samme, skulle gerne i sig selv være en motivation for at bygge energieffektivt, og samtidig vil der være en række tilfælde, hvor høj energistandard alligevel ikke er relevant, så det kun er spild af ressourcer at sigte efter den.
Den tabte frisættelse
Politisk set er det næppe realistisk, at man afskaffer byggesagsbehandlingen, og endnu mindre at man i større omfang luger ud i paragrafferne i bygningsreglementet. Men så igen: Det var jo netop en liberalisering, man gik efter, da man udarbejdede BR18. Den enkelte bygherre skulle have større råderum og større ansvar. Nu skal man ”bare” have denne hensigt til at virke med BR25. Det er i sig selv en stor opgave.
”Det er tankevækkende, at det, som var tænkt som en frisættelse, er blevet det modsatte,” konstaterer Lars Autrup.
