Den hybride arbejdsplads har for alvor fået vind i sejlene efter Covid-19, hvor hjemmearbejdspladsen blev en realitet for tusindvis af danskere. Arbejdslivet er forandret for altid, og muligheden for at skabe den bedste og mest fleksible arbejdsplads med velgennemtænkt udnyttelse af kvadratmeterne har aldrig været større. Det kræver dog, at virksomhederne ikke blot kigger på at optimere kontorarealet, men også inddrager hele formålet med arbejdsrummet, medarbejderens adfærd og kulturen omkring hjemmearbejdet.
Bølgen af Covid-19 og det medfølgende hjemmekontor samt udviklingen af teknologien har revolutioneret vores arbejdsliv. Digitale møder, distanceledelse og et radikalt nyt syn på vores arbejdsplads og kolleger er blevet hverdag på mange danske kontorarbejdspladser.
Tal fra Dansk Industri viser, at virksomhederne forventer, at 11 procent i gennemsnit vil arbejde hjemmefra på en given arbejdsdag. Det svarer til cirka 90.000 flere end før coronakrisen. Virksomhederne kom godt gennem den stejle digitale læringskurve under Covid-19, hvor lederne hurtigt erfarede, at effektiviteten var høj, selv om medarbejderne sad hjemme ved computeren og arbejdede i sutsko.
Mød de nye krav til arbejdspladsen
”De fleste medarbejdere forventer i dag, at hjemmearbejde er en del af kontrakten. Fleksibilitet i hjemmearbejdet er med til at skabe attraktive arbejdspladser, der både kan fastholde og tiltrække medarbejdere. Omvendt gør halvtomme kontorer intet godt for samarbejdet, værdiskabelsen eller CO2-regnskaberne,” siger Lene Becker, Space Commander og direktør hos den firdobbelte Gazellevirksomhed LAIKA, specialister i at indrette arbejdsrum. Lene Becker uddyber:
”Covid-19 og arbejdet med den hybride arbejdsplads har lært os, at det ikke er enten eller. De gamle paradigmer for indretningen af kontoret er blevet for snævre. Vi har ikke enten brug for fordybelse eller samarbejde. Vi har ikke enten brug for hjemmearbejdspladsen eller fælleskontoret. Vi har brug for en hybrid, der kan rumme det hele menneske. Det stiller krav til både at udnytte kvadratmeterne optimalt, men også at skabe en kultur, der kan rumme samskabelse, ledelse og retning.”
Unge vil gerne møde ind på kontoret
Mange medarbejdere savner kollegerne og interaktionen, når arbejdet foregår på hjemmekontoret, selv om drømmen om fordybelse og arbejdet indenfor hjemmets fire vægge trak meget i første omgang. Op mod 25% af nyansatte eller færdiguddannede foretrækker udelukkende at møde ind på den fysiske arbejdsplads. Undersøgelser viser, at tre ud af fire vidensmedarbejdere vægter, at arbejdsgiveren understøtter trivsel, sundhed og kost. Et bevidst fokus på en sund livsstil scorer lige så højt som følelsen af formål med arbejdet. Hele 92% af alle millenials (unge født ca. mellem start 1980 til det tidlige 2000) vægter den mentale trivsel højest, når de vælger arbejdsplads. Netop denne gruppe er værd at have særligt fokus på. De udgør ifølge Deloitte 75% af arbejdsstyrken i 2025 – og deres mentale trivsel er udfordret, både globalt set og i Danmark.
Skab rum til medarbejderne
Hos LAIKA opfordrer de derfor lederne til at arbejde med kulturen på arbejdspladserne og få balanceret fleksibiliteten og sammenhængskraften, der kan give os det optimale hybride arbejdsrum. Et kontor er ikke bare et rum fyldt med skriveborde, men skal være et attraktivt sted, der afspejler medarbejdernes behov for både samarbejde, trivsel og fordybelse.
”Vi har faktisk en gylden mulighed nu for at skabe de bedste og mest fleksible arbejdspladser i historien. Det kræver dog et opgør med vanetænkningen både i indretning og mentalitet. For det kan jo ikke nytte noget, at Bentes hjemmearbejde kun er bestemt af, hvornår hendes datter skal køres til fodbold. Fleksibilitet er virkelig godt og værdiskabende for den enkelte – men det må ikke blive på bekostning af virksomheden, og det arbejde vi skal udføre. Vi får jo løn for at bidrage til en arbejdsplads,” fortæller Lene Becker og uddyber:
”Arbejdet med den hybride arbejdsplads er derfor også arbejdet med kulturen og forventningsafstemning. For det nytter jo heller ikke noget at indrette lækre loungeområder, hvis chefen rynker på næsen, når medarbejderne sidder og hyggesnakker i sofaen. Det hjælper heller ikke at investere i dyre kaffemaskiner, hvis der ikke er plads til samtale over kaffen.”
Ledelsen skal derfor have en klar strategi om ønsket til arbejdspladsen samt struktur omkring hjemmearbejdet, fordi det ellers kan udfordre fællesskabet. Mange virksomheder er derfor begyndt at stille krav til, at medarbejderne fx skal møde ind på kontoret bestemte dage om ugen, så der er plads til fællesskab, videndeling, sparring og udvikling.
Består kontoret hotel-testen?
Virksomhederne skal derfor arbejde målrettet med at gentænke rammerne for arbejdslivet, hvad der skal til for at få medarbejderne til at møde ind på kontoret? Hvilken kultur og hvilket formål ønskes på arbejdspladsen?
”Indretningen af arbejdspladsen skal understøtte ikke blot de relevante arbejdsprocesser, men også medarbejdernes ønsker og adfærd. Arbejdspladsen skal ikke være endnu et skrivebordslandskab, men et kreativt rum, som skaber værdi,” siger Lene Becker og opfordrer virksomhederne til at tage testen som metafor for medarbejdernes ændrede syn på det fælles kontor.
”Arbejdspladserne er nødt til at acceptere den foruroligende præmis, at mange medarbejdere har oplevet hjemmekontoret som meget effektivt. Et tilfældigt privat hjem, der ikke var indrettet til kontorarbejde, kunne under lock-down for mange levere på en bedre brugeroplevelse, end de mange kvadratmeter på arbejdspladsen, der burde være skræddersyet til lige præcis det,” forklarer Lene Becker.
På samme måde, som man ikke ville vende tilbage til et hotel, hvor man har sovet dårligere, end man gør i sin egen seng, så er det på ingen måde tiltrækkende at møde op på et kontor, hvis der er tomt, uinspirerende, dårlig kaffe og det samme skrivebords-setup, som du finder derhjemme. Så er det simpelthen ikke transporttiden værd at møde ind på kontoret.
Lad arbejdsrummene vise hvem I er
Ved at gå i dybden med kontoret skabes ikke blot et fælles sted, der opleves meningsfyldt og værdiskabende i medarbejdernes hverdag. I forskelligartede og inspirerende arbejdsrum, der kan rumme de mange aktiviteter, vi foretager os i løbet af en dag, er også en oplagt mulighed for virksomheden om et helt klart signal om deres værdier, DNA og udtryk. Virksomhedens produkt og raison d’être – uanset form – skal kunne ses og opleves. De forskellige afdelinger må gerne udstille, hvad der foregår lige præcis hos dem, og hvor den enkelte kan sætte sit aftryk. Farver, planter, zoner til forskellige digitale og fysiske møder, til samarbejde og fordybelse, kunst, tapet, en overraskende lampe… hjernevenlige rum, med variation og indtænkt bevægelse og leg. Sådan skabes et kontor, man har lyst til at møde ind til, og hvor vi i fællesskab former den kultur og dét sted, vi har lyst til at opsøge og være en del af.
