For tiden bliver en del byggeprojekter med boligejendomme udsat eller helt skrinlagt. Det skyldes især renteudviklingen, men usikkerhed om det samlede boligmarked, inklusive dét for ejerboliger, spiller også ind. Voxmeters konjunkturbarometer viser imidlertid, at danskerne på ingen måde er frosset fast, selv om markedet er det. Der bliver lagt planer i et omfang, der ligner det, vi så før krigen og rentestigningerne.
En halv procent af danskerne overvejer at bygge sommerhus inden for de kommende 12 måneder. Det lyder måske ikke af mange, men det er det alligevel, når man betænker, hvor store og livsændrende investeringer, der er tale om. Det er også næsten lige så mange, som planlagde at bygge sommerhus for et år siden – altså lige inden krigen i Ukraine brød ud og renterne for alvor tordnede i vejret. Umiddelbart fik det mange til at lægge sommerhusplanerne i skuffen. Men nu har mange tydeligvis fundet planerne frem igen. Her og nu er der faktisk lidt flere, der planlægger at bygge sommerhus, end der planlægger at bygge helårshus. Det er analyseinstituttet Voxmeter, der i sit konjunkturbarometer månedligt følger de danske forbrugeres tanker og planer. Det sker på baggrund af besvarelser fra ca. 5000 respondenter.
For så vidt angår boligmarkedet, har det seneste år været turbulent. Salget af ejerboliger er faldet drastisk. Men Voxmeter-tallene viser, at danskerne på ingen måde er sunket hen i mismod, når det gælder boligplanerne. De følger udviklingen tæt, og de står så at sige klar til at komme på banen igen, så snart vilkårene er til det.
Opbremsning i boligmarkedet
Også på det professionelle ejendomsmarked har nedturen i boligsegmentet været stort. Gennem en efterhånden længere årrække har boligudligningsejendomme været den suverænt mest efterspurgte kategori på ejendomsmarkedet, men som EJENDOMME kunne fortælle i seneste udgave, baseret på tal fra Cushman & Wakefield RED, er det også særligt denne kategori, der står for dykket i transaktionsvolumen i de seneste kvartaler.
Det er formentligt primært usikkerhed om renteudviklingen, der holder investorerne tilbage. Men sætter man penge i boligudlejningsejendom, må man også forholde sig til den fremtidige boligefterspørgsel. Det handler ikke bare om, hvor mange der skal bruge en bolig, men også om hvad danskerne ønsker sig i henseende til beliggenhed, størrelse af boligerne, ejerform og så videre. I den henseende er der mere godt end skidt nyt i tallene fra Voxmeters konjunkturbarometer.
Der er stadig under halvt så mange som for et år siden, der planlægger at bygge nyt helårshus på et 12-månederssigt. Dermed vil der være større behov for lejeboliger. Denne fordel for udlejerne ville dog komme med en noget besk bismag, hvis det manglende mod på at bygge helårshuse var udtryk for en mere generel stilstand i boligmarkedet.
Skiftede mening flere gange
Men det generelle billede er, at interessen har løftet sig igen, når det gælder alt andet end netop at bygge huse. Planer om at købe ejerlejligheder ramte bunden allerede omkring marts/april sidste år, mens planer om huskøb ramte bunden hen på efteråret. For de mindre segmenter bliver man næsten søsyg af at se på kurverne fra Voxmeter. Interessen for at bygge sommerhus er som nævnt høj i den seneste måling, men det er et punkt, hvor danskerne har skiftet mening flere gange over det seneste år. Noget tilsvarende gælder andelsboligmarkedet, som formentlig har en vis sammenhæng med markedet for ejerlejligheder. Interessen for at købe andelsbolig dykkede da også simultant med ejerlejlighedsmarkedet sidste sommer.
Men så kom der en voldsom rebound for andelsboligerne i efteråret. I november var der markant flere, der planlagde køb af andelsbolig, end der var i januar sidste år. Det kunne tyde på, at mange så prisstabiliteten på andelsboliger som en fordel på et tidspunkt, hvor der var stor usikkerhed om ejerboligpriserne. Voxmeters tal viser, at interessen for andelsboliger siden er kølnet noget igen – måske fordi mange af de nye interesserede på nuværende tidspunkt allerede har købt. Der er meget ringe statistik om andelsboligmarkedet, men ifølge månedsbrevet PRO Ejendomme er der flere indikationer på, at det faktisk var meget aktivt sidste efterår.
En læsevejledning
Meningsmålinger om forbrugernes planer og tanker er yndet læsestof for økonomer – og for de virksomheder, der skal sælge til forbrugerne. Det er nemt at sætte et hak i et spørgeskema om, hvad man gerne vil investere i. Men svarene viser sig ofte at indeholde et godt bud på, hvad der er ved at ske, i hvert fald når man følger dem over længere tid. Christian Stjer, adm. direktør i Voxmeter, sammenligner med de coronatal, man sidste og forrige år kunne læse på netmedierne: Et udsving fra dag til kunne være tilfældigt, men man fik reel viden ved at se, hvordan tallene lå over en uge. Sådan er det også, når man undersøger forbrugerforventninger.
”En ting er, hvad folk rent faktisk gør. Noget andet, hvad de har lyst til at gøre. Derfor kan tallene rykke meget fra kvartal til kvartal. Men hen over nogle flere målinger kan man se tendensen,” siger Christian Stjer.
Han supplerer med yderligere en læsevejledning for tallene i konjunkturbarometret: Selv om man kan se, at markant flere end for et halvt år sin planlægger at købe helårsbolig, er det ikke nødvendigvis et tegn på, at markedet er tøet tilsvarende meget op.
”Ejendomsmarkedet har været fastlås og fastfrosset, og folk er bekymrede for, om de køber på det rigtige tidspunkt i forhold til renten. Der er mange forhold i spil. Men jo længere tid, markedet har været fastfrosset, jo større er behovet for at flytte. Der er jo nogle, der skal gøre det, også flytte til mindre boliger. Så der er en boble, der bygges op,” siger Christian Stjer.
Et nyt parcelhus skal være stort
Det er især markedet for de store og dyre huse, der ligger underdrejet for tiden. Og heri finder man måske også forklaringen på, at netop nybyggeri af parcelhuse er rykket langt ned på dagsordenen. Nye parcelhuse er nemlig næsten pr. definition store. Mæglerkæden Estate konstaterer således efter et kig i Danmarks Statistiks tal, at det kun er bestanden af parcelhuse på over 175 kvm., der er vokset de seneste fem år. For de mindre størrelser bliver der revet flere huse ned, end der bliver bygget. Især for huse på mellem 75 og 100 kvm. går det hastigt ned ad bakke.
”Selvom der er massiv fokus på energi og bæredygtighed, har det ikke sat en stopper for lysten til at bygge store huse. Efterspørgslen på megavillaer er stor og har været stigende i en årrække, og det skyldes primært, at behovet for plads er steget, fordi moderne familier grundlæggende er ret pladskrævende i forhold til tidligere generationer,” udtaler Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han anfører, at både de populære samtalekøkkener og hjemmearbejde kræver plads.Husene er i dag også så velisolerede, at merudgiften til varme i et større hus er begrænset. Tænker man idealistisk over bæredygtighed, skal man dog ikke lade sig forblænde af dette faktum. I et moderne byggeri sker der langt større CO2-udledning som følge af selve opførelsen af en ejendom, end der gør i opvarmningen af den gennem hele dens levetid.
