Sponseret indhold

Nyt EU-direktiv bliver en massiv administrativ udfordring for erhvervslivet

Af:

Den grønne omstilling går for langsomt, og derfor skruer EU nu bissen på i forhold til virksomhedernes rapporteringskrav, når det gælder dokumentation af deres bæredygtighed. Det såkaldte CRSD-direktiv træder i kraft for de store virksomheder allerede i 2024 og skal derfor implementeres senest i løbet af 2023.

Allerede fra 2024 skal større, børsnoterede virksomheder leve op til EU’s nye CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), der definerer nye og skrappe regler for bæredygtighedsrapportering. Det er imidlertid regler, der med tiden får betydning for stort set alle danske virksomheder uanset størrelse – også selv om det i første omgang kun gælder børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.

Disse virksomheder skal i 2025 rapportere efter de nye krav for regnskabsåret 2024, men fra regnskabsåret 2025 kommer direktivet til at gælde for alle virksomheder, der overstiger 2 ud af 3 størrelsesgrænser for omsætning, balancesum og antal ansatte. Det vil betyde, at også langt de fleste virksomheder med mere end 250 ansatte bliver omfattet, og for alle typer af virksomheder kommer ligeledes til at gælde, at de skal rapportere for hele deres værdikæde.

Rapporteringskravene bliver massive
”Rapporteringskravet gælder nemlig også virksomhedernes kunder, leverandører og partnere, så i virkeligheden er det et EU-direktiv, der får massiv indflydelse på dansk erhvervsliv”. Det siger Christian Honore fra konsulentvirksomheden 3b-impact, der blandt andet arbejder med at hjælpe virksomheder i gang med at håndtere den svære EU-lovtekst og nu opretter en dedikeret taskforce til dette.

Han har etableret et samarbejde med RISMA Systems A/S, der udvikler virksomhedssoftware til compliance, risikostyring og governance. Christian Honore har hjulpet RISMA med at udvikle en softwareløsning, der kan anvendes til at håndtere samt strukturere alt det implementerings- og governancearbejde, der er en forudsætning for at være compliant med direktivet.  Han fortæller således, at det indeholder ikke mindre end 84 såkaldte disclosure requirements samt 1.144 datapunkter, som virksomhederne fremover skal rapportere på.

Paradigmeskift for virksomhederne
”Det betyder, at de mere end nogensinde før har brug for software, hvis de skal leve op til kravene, og da de kun har 2023 til at få processerne implementeret, har de travlt. Især fordi mere end halvdelen af rapporteringskravene er intet mindre end et paradigmeskift i forhold til den måde, virksomhederne er vant til at arbejde med deres data og informationer på. Et paradigmeskift, som virksomhedens ledelse skal forstå vigtigheden af”, siger Christian Honore videre.

Det sker ikke nødvendigvis fra den ene dag til den anden, fordi der i hans optik er tale om en omvæltning i en størrelsesorden, som ikke er set tidligere. Christian Honore forklarer det på den måde, at langt de fleste virksomheder eksempelvis er i stand til at dokumentere deres energiforbrug og CO2-aftryk ud fra scope 1,2 og 3 ud fra data, der allerede i dag er tilgængelige i virksomheden. Men med CRSD-direktivet er det ikke længere nok.

Meget komplekst og meget abstrakt
”Det stiller nemlig krav om, at den enkelte virksomhed skal være i stand til indsamle information, som først skal struktureres til data inden, der kan rapporteres på dem. Det betyder, at virksomheden skal være i stand til at håndtere politikker, strategier, vurderinger, analyser samt assesments, som skal konverteres til data, og det bliver en kæmpe udfordring, der er særdeles kompleks”, uddyber Christian Honore.

Grundlæggende handler det om, at virksomheden ud fra et ofte meget abstrakt udgangspunkt skal ende med en helt konkret vurdering af, hvilke beslutninger, der er truffet med henblik på at imødegå det, som i lovsprog kaldes for en negativ impact, f.eks. en uhensigtsmæssig leverandørkæde, som betyder, at miljøaftrykket i transport af varer eller materialer fra udlandet bliver for stort.

Her gives ingen facitliste på forhånd
”Denne problemstilling skal først identificeres, dernæst skal beslutningen med henblik på at imødegå den negative impact indarbejdes i virksomhedens bæredygtighedspolitik, og endelig skal virksomheden kunne dokumentere processen. Det er ikke nemt, for nogle gange køber den måske varer direkte fra en producent i Kina, og andre gange køber den måske fra en distributør i Spanien, der henter varerne i Kina, og det giver forskellige resultater”, forklarer Christian Honore.

Der er altså ikke givet nogen facitliste på forhånd, og de nye krav er meget anderledes end blot at regne ud, hvor mange kilometer en lastbil har kørt, og hvad CO2-aftrykket er på det grundlag. Det betyder samtidig, at CRSD-direktivet meget hurtigt vil få betydning også for mindre virksomheder, herunder danske leverandører og samarbejdspartnere i værdikæden, som vil blive kraftigt udfordret af det store forståelses- og analysearbejde, som direktivet medfører.

Nu har EU smidt fløjlshandskerne
Christian Honore vurderer, at det for de store virksomheder vil komme til at fylde mindst lige så meget og få lige så stor vægt som, det arbejde, der udføres i virksomhedernes finansafdeling. At det er vigtigt at leve op til de nye rapporteringskrav, er der heller ikke nogen tvivl om. EU mener det nemlig alvorligt, og i sidste ende handler det om ”licence to operate”, hvilket skal forstås på den måde, at en virksomhed kan risikere at måtte lukke, hvis ikke den lever op til kravene.

Og hvis man tror, det er overstået med CRSD, kan man godt tro om igen. I løbet af de kommende år vil virksomhederne blive mødt med en tsunami af nye krav, blandt andet qua EU’s nye taksonomiforordning, der har skabt et klassificeringssystem for hvilke økonomiske aktiviteter, der kvalificerer sig som klima- og miljømæssigt bæredygtige og som CRSD-direktivet i virkeligheden er udsprunget af.

En markant ledelsesudfordring
”På sigt vil vi også se et due diligence direktiv og et biodiversitetsdirektiv for blot at nævne nogle eksempler, så der er ingen tvivl om, at de mange nye compliancekrav gør det nødvendigt for virksomhederne at anvende software til at håndtere dem. Der er tale om markante ledelsesudfordringer, men rammerne for at kunne leve op til dem skal være der, og det er det vi hjælper RISMA med i forhold til deres kunder gennem vores samarbejde”, slutter Christian Honore.

Ud over at de nye lovkrav i sig selv er en udfordring, er det nemlig også en udfordring, at der mangler medarbejdermæssig kompetence ude i virksomhederne, som rent faktisk er i stand at forstå de nye udfordringer. Udfordringer som i virkeligheden også handler om at geare en virksomhed til fremtiden og gøre den konkurrencedygtig. Noget der er vigtigt både i forhold til investorer og ikke mindst medarbejdere.

3b-impact er en konsulentvirksomhed, der gennem et samarbejde med RISMA Systems A/S hjælper danske virksomheder til at implementere ny lovgivning, blandt andet EU’s nye Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som definerer et helt nyt regelsæt for bæredygtighedsrapportering. RISMA Systems er eksperter i Governance, Risk samt Compliance og har skabt en GRC-platform, der giver en samlet og integreret tilgang til at håndtere de krav, der fremadrettet skal være med til at styrke en virksomheds præstation og konkurrenceevne. Med den nye CSRD-løsning kan man håndtere ESG og GRC i samme platform.

Se mere her: https://bit.ly/3QRqyml

Det nye CSRD-direktiv er et paradigmeskift i forhold til den måde, virksomhederne er vant til at arbejde med deres data og informationer på. Et paradigmeskift, som virksomhedens ledelse skal forstå vigtigheden af. Direktivet får massiv indflydelse på dansk erhvervsliv og er en udfordring, der er svær for ikke at sige umulig at håndtere uden den rette software”

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...