3 HURTIGE

Af:

PR-foto: Københavns Kommune

Stor renovering skal skabe nyt liv på Sundbyvester Plads 

Engang summede Sundbyøster Plads af liv. Her skramlede sporvognene ind og ud og bragte borgerne til og fra arbejde og fritidsliv. Men det er over 50 år siden nu. I tiden efter sporvognene er den 3500 kvm. plads aldrig blevet brugt til noget vigtigt, og institutionerne, der ligger ud til den – bl.a. en skole og Sundbyøsterhallen – vender så at sige ryggen til den. Det skulle gerne ændre sig nu. Sidste fredag var der officielt indvielse af den renovering, som lokale kræfter har arbejdet på de seneste fire år. Den mørke og våde danske vinder er en hård modstander, når nye attraktioner skal vises frem, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan de lige nu nøgne sten og træer om få måneder vil danne rammerne om et spændende parkanlæg. 

”Indretningen skal binde de omkringliggende bygninger og funktioner sammen i en helhed, så det bliver naturligt at besøge pladsen efter skole eller i forbindelse med et besøg på legepladsen eller indkøb. Pladsen skal inspirere til fællesskab, ophold, leg og bevægelse, uanset om du er gammel eller ung, alene eller i selskab. For at gøre op med utryghed er der arbejdet fokuseret med belysning på pladsen. Belysningen sikrer, at pladsen fremstår tryg også i de mørke timer og giver pladsen karakter og stemning,” oplyses det i en pressemeddelelse.

”Sundbyøster Plads er gået fra grå til grøn, og den er forvandlet til et indbydende byrum med grønne naturlommer i et urbant landskab, som giver identitet til området. Undervejs i udviklingen af projektet er der med stor succes blevet afholdt mange forskellige arrangementer, og jeg kan kun forestille mig, at de nye omgivelser er det perfekte grundlag for, at Sundbyøster Plads bliver til stedet, der samler Sundby. Der skal lyde en stor tak til de mange frivillige, som har fået projektet til at blive til virkelighed, og et stort tillykke til alle beboere i området,” udtaler teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL).

PR-foto: ATP

ATP udvider eget hovedsæde for ca. 200 mio. kr. 

Danmarks største pensionsselskab er, gennem datterselskabet ATP Ejendomme, også en af landets største ejendomsinvestorer. Nu bliver porteføljen lidt større: Selskabet udvider og ombygger sit eget hovedsæde for et trecifret millionbeløb, oplyses det i en pressemeddelelse:

”ATP udvider hovedkontoret i Hillerød med op til 2500 kvm. og rykker samtidig blandt andet it-afdelingen tættere på kerneforretningen. Kontortilføjelsen sikrer bl.a. en opgradering af ATP’s mødefaciliteter og en modernisering af hovedindgangen. Den totale entreprisesum for ombygningen er 171 mio. kr. eks. moms,” hedder det.

Arbejdet begynder til næste år, og planen er at etablere nye pavilloner med de omtalte mødefaciliteter og ny reception, samt at ombygge køkken og kantine og udvide toiletforhold og parkering. Udvidelsen af kontorfaciliteterne er en måde, hvorpå ATP fremtidssikrer sit hovedkontor som en attraktiv arbejdsplads:

”ATP er en moderne og professionel organisation, og det skal vores omgivelser også afspejle, så vores kollegaer har de bedst mulige arbejdsbetingelser,” udtaler ATP’s HR-direktør Bård Grande.

På trods af, at byggeriet først går i gang i slutningen af 2023, er processen allerede begyndt. I løbet af efteråret 2022 rykkede ATP’s it-afdeling til hovedkontoret i Hillerød fra centeret i Allerød. ATP Ejendomme hjælper sit moderselskab med at udfylde rollen som bygherre på projektet. Bl.a. vil ATP Ejendomme varetage projektledelsen og være ATP’s repræsentant på byggepladsen. Det er ifølge Bård Grande med til at skabe tryghed omkring projektet. BGB A/S er valgt som totalentreprenør. Firmaet vandt udbuddet, hvor ATP bl.a. har lagt vægt på, at totalentreprenørens løsning er funktionel, har en arkitektonisk høj kvalitet og har fokus på at tænke bæredygtighed ind i bred forstand. Det nye byggeri bliver ligeledes DNGB-certificeret til guld, hvilket er et kvalitetsstempel for bæredygtighed i byggeriet.

Visualisering: NREP

NREP lægger an til investeringer for næsten 4 mia. kr. i tyske ejendomme

Den danske byudvikler og investor NREP vil de næste tre år investere 500 mio. euro (3,7 mia. kr.) i sin indtræden på det tyske marked. Investeringerne omfatter moderne logistikbygninger og kundecentrerede lejeboliger, som skal sætte standarden for fremtidens bymiljøer. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Tyskland er det land i Europa med den stærkeste økonomi og har også meget fremtrædende urbaniseringstendenser. Dog følger ejendomsmarkedet ikke det stigende antal byboere og deres øgede efterspørgsel på fleksible kvalitetslejeboliger. Inden for logistik er der ligeledes mangel på moderne byggeri i takt med, at antallet af logistikopgaver forventes at stige signifikant de næste fem år. Der er derfor ideel grobund for NREP’s visioner om at forbedre og modernisere det byggede miljø i byerne,” udtaler Rune Kock, Real Estate CEO i NREP.

Udover investeringerne har NREP også etableret to kontorer i henholdsvis Frankfurt og München med i alt otte medarbejdere, som er specialiseret i det tyske ejendomsmarked. Som første skridt ind på det tyske marked er NREP gået sammen med den schweiziske ejendomsinvestor Artisa Group om at skabe 5000 lejemål, forankret i bofællesskaber, inden 2025. Første investering er i to aktiver i henholdsvis Berlin og Essen (billedet), som tilsammen udgør 314 individuelle lejligheder. Planen er, at ejendommen i Berlin vil blive DNGB Guld-certificeret, når den står færdig i 2024, fortæller Rune Kock.

”Bæredygtighed er en central del af NREP’s dna og vil selvfølgelig også være synlig i alle vores investeringer. Vi trækker på vores allerede eksisterende erfaringer med livscyklusanalyser, bæredygtige materialevalg og metoder samtidig med, at vi udvikler nye initiativer. Bæredygtighed i ejendomsbranchen er i høj udvikling, og vi søger altid at optimere vores projekter,” fortsætter Rune Kock.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...